Skrevet af Jake T. Forbes.
Illustreret af Chris Lie.
Forside tegnet af Kouyu Shurei.
Udgivet af Tokyopop.
Genren: Manga.
Sprog: Engelsk.
Købt i Bog og ide, samt saxo.com.
Læses på vestlig vis.
Købte de første to bøger i Bog og ide, men der gik lang tid, før jeg fik bøgerne, og de kunne ikke sige, hvornår deres leverandør kunne levere bøgerne. Dette var irriterende, men nok ikke deres skyld. Saxo.com leverede bøgerne i løbet af 3-4 dage, og de fejlede intet. Herefter blev de fast leverandør af mit manga-forbrug ;-)
Denne mangaserie på 4 bøger er en fortsættelse af filmen The labyrinth fra 1986, som havde David Bowie og Jennifer Gonelly i hovedrollerne. Filmen er senere gået hen og blevet et kult-fænomen, så hvis du ikke har set den, men er vild med fantasy genren, så er det bare emd at få den set. Det er en utrolig film med et godt soundtrack. Jeg har købt min samling af Jim Hensons film gennem laserdisken.dk, alle tre film kan varmt anbefales.
I Return to the labyrinth er det ikke Sara, som er hovedpersonen, men hendes lillebror Toby. Man behøver ikke at have set filmen for at følge med i historien om Toby, da den første bog giver en kort version af Sarahs opgør med goblingernes konge. Der er dog en masse referencer til filmen i bogen, så hard core fans (som mig) har stor fornøjelse af historien, og kan genkende flere personer, sætninger og meget andet. Det er en meget flot fortsættelse, som dog er meget anderledes end forløbet i filmen. Her er meget mere dybde, og vi lærer mere om Goblingernes konge Jareth,og hans labyrinth, samt Sarahs forsatte liv og Tobys historie.
Toby må siges at være meget uheldig. Han får godt nok alt, hvad han ønsker sig, men det sker desværre på den værste måde. Da hab eksempelvis ønsker sig nabodrengens cykel, står den pludselig på hans værelse, og han bliver beskyldt for at have stjålet den.
Da han i tankerne ønsker at få hovedrollen i skolens store skuespil, så er rollen hans. Hvad Toby ikke ved er, at selvom Jareth har lovet ikke at blande sig i Sarahs liv, så har han ikke glemt Toby. Faktisk har han lagt store planer for Toby. Det hele går galt, da Toby, som sædvanlig, har glemt at lave lektier til fordel for at spille computer. Han ønsker at kende svarerne på prøven og får med det samme en snydeseddel, som han ikke kan slippe af med, og bliver selvfølgelig opdaget og sendt nedtil rektor, eller rettere sagt Jareth. Toby frasiger sig alt hjælp, og til gengæld får Jareth alle til at være ligeglade med ham, men da Toby endelig får lavet sin historie opgave, så stjæler Jareths udsendte gobling den.
Toby jagter goblingen og finder Labyrinthen.
Han møder en velkendt statue, som står og tisser, og bliver angrebet af en vred fe uden vinger og ridende på en sød lille uldtot. Efter en lille diskussion slutter feen Hana og hendes ridedyr Stank, sig til Toby. Efter at have skiftet side, kommer de ind i labyrinthen, og jagten på den opgave-stjælende gobling, samt Hanas vinger, kan begynde.
Jareth har dog også fjender, der ser Toby som en trussel. Mizumi, samt hendes døttre Drumlin og Moulin, har deres egne planer, men nøjes med at sende deres lejemorder Esker efter Toby.
Toby har ligesom Sarah evner til at klare sig igennem labyrinten, Eskers tricks, anholdelse, en retsag i goblingretten, før han endelig står ansigt til ansigt med jareth, som invitere ham til en fest.
Her melder Moppet - en ny deltager sig på banen, samt et par gamle velkendte ansigter, Ludo, Hoggle og Sir Didymus, stadig ridende på sin hund. Festen er en anelse anstrengende for Toby, og han kommer i alles søgelys, da Jareth erklærer, at Toby er hans arvning og kommende hersker over Labyrinten.
Sarah er dog heller ikke færdig med hverken Jareth eller labyrinten. Jareth har fået hende til at glemme alt om Toby og ham selv, faktisk er han gået så vidt, at han har taget hendes drømme fra hende, i form af Moppet. Jareth opsøger Sarah i vores virkelighed, og selvom hun ikke genkender ham, så vil han endnu engang forsøge at vinde hende, i første omgang ved at vise hendes liv i form af et teather stykke. Nu kommer spørgsmålene så, skal Toby smelte Moppet og Sarah sammen, så hans søster igen kan blive hel? Hvad ønsker Moppet, og vigtigst af alt, hvad ønsker Sarah?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar