Indholdet på xanadues-imagination

Velkommen til min blog. Jeg anmelder bøger og laver blogpost om nærmest alt, der vedrører det at være forfatter. Jeg er nemlig lidt af en nørd på det område ;-)

Så derfor må jeg også lige skrive en advarsel. Jeg er ikke god til at fatte mig i korthed. Mine blogindlæg vil ofte være lange romaner, men for at skåne dem, som ikke har lyst til at læse meget lange indspark, så har jeg besluttet mig for at starte hvert blogindlæg med en konklusion.

Efter konklusionen kan jeg så komme med den lange historie. Det er da et kompromis, i hvert fald et, som jeg selv kan gå med til og det her er jo min blog.

Med den nye datalovgivning skal jeg oplyse følgende. Google gør det vist automatisk, men da jeg absolut ikke har nogen flair for det computertekniske, så har jeg sat det ind her med links og det hele.

Cookie og privatlivspolitik

Introduktion
Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.

Cookies
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Jeg har kopiret denne vejledning fra følgende adresse, hvilket der er givet tilladelse til; http://minecookies.org/skabelon-til-cookie-og-privatlivspolitik/

Du kan også læse mere hos datatilsynet;
https://www.datatilsynet.dk/media/6559/generel-informationspjece-om-databeskyttelsesforordningen.pdf

søndag den 15. maj 2011

Chobits 1-8 af CLAMP (manga)


 
Købt i bog og ide, samt bøger og papir.
Udgivet af Carlsen manga.
Sprog: Dansk.
Genre: manga/sci fi/fremtidens robotcomputere.
Læses på japansk vis.
Serie på 8 bøger.

Hideki er den type fyr, som kvinderne altid gerne vil tale med, men sjældent falder for. Han er simpelthen en sød fyr, som arbejder hårdt, mens han samtidig kæmper for at komme ind på universitetet. Han er, som de fleste andre studerende, ludfattig og mangler altid penge.

Et af hans ønsker (udover en sød kæreste) er en personcom. Personcom er en blanding af en computer og en robot. De har menneskelig størrelse, og den eneste synlige forskel, der adskiller dem fra mennesker, er deres ører. De fås også i små udgaver, samt dyr, men de menneskelige størrelser er de mest udbredte.

Hideki er på vej hjem fra arbejde, talende med sig selv, da han opdager en personcom, som ligger i affaldet. Det er jo næsten for godt til at være sandt, men Hideki spilder ikke tiden, og tager straks den stakkels personcom med hjem.

Det tager ham lidt tid at finde startknappen, dels er han ikke noget computergeni, og dels sidder den et pinligt sted, som på sødeste vis får Hideki til at rødme.

 Sådan havner Chi hos Hideki. I starten er Chi det eneste, som hun kan sige, og Hideki ved ikke helt, hvad han skal stille op med hende. Han har ikke råd til at købe nogle programmer, så indtil videre må han nøjes med det, som hun kan. På universitetet får han en ven til at hjælpe sig med at finde ud af, hvad Chi mske rummer, men det lykkedes heller ikke for vennen, så Hideki bliver sendt hentil en personcom-specialist.

Minoru er lillebror til Kaede (kendt fra animen Angelic layer), og han har bygget en del personcomps, men da han vil undersøge Chi, går alle hans personscomp døde. Løsningen viser sig i det øjeblik, hvor Hideki giver ham sit telefonnummer. Chi kan, efter kun at have hørt det engang, huske det!
Chi behøver med andre ord ikke nogen programmer, hun kan lære selv.

Det får Minoru til at gå videre med sagen, og han poster et indlæg om Chi på et netværk for personcomps på internettet. Det frembringer et mystisk billede, som ligner Chi forbløffende meget. Chi benægter dog, at det er hende, som er på billedet. Emailen der har sendt billedet, eksistere dog ikke mere, så Minoru står igen på bar bund. Den eneste oplysning, de kan få fra billedet, er at Chi måske er en af de legendariske Chobits. En ganske særlig form for personcomp med stærke kræfter.

Billedet afslører også en anden ting, nemlig at Hidekis kvindelige vicevært er på billedet, men hvad laver hun med en chobit?

Interessen for Chi vokser, og en dag bliver hun kidnappet, hvilket efterlader Hideki helt knust. I desparation søger han efter hende, men opdager en hemmelighed mellem hans bedste ven og en af hans kvindelige lærere. Hvordan skal han forholde sig til den viden?

 Chi vender tilbage til Hideki, sammen med en lille bærbar gnaven personcomp ved navn Kotoko.

Kotoko er programmeret til af sig selv at undersøge underlige fænomener, så hun giver sig til at undersøge Hidekis lejlighed og i særdeleshed hans gamle fjernsyn.

Der er noget helt galt. Hvordan kan netværket og kapasiteten være så kraftig, som den er, når Hideki i hviert fald ikke har sørget for det? Svaret ligger i kælderen, hvor den kvindelige vicevært har sit eget private teknologiske sted, bygget af hendes mand, som vi ligeledes kender fra Angleic layer animen.

Det er dog en tegneserie, og Hidekis undren over sin verden og personcomps, der løser hele mysteriet. I tegneserien leder et kaninligende væsen efter sin eneste ene i en by uden mennesker. Menneskerne er altid sammen med "dem," og ikke med hinanden.
Hideki oplever den sammen undren, og møder mange kærlighedshistorier på sin vej. Kærlighed kan være besværligt nok i sig selv, og mellem mennesker, men hvad når den er mellem et menneske og en personcomp. Er det overhovedet muligt. Langsomt indser han, at tegneserien handler om ham og Chi.

Men kan han nå at finde løsningen, inden databanken og hans ledsagerske finder Chi? Hvad er det, Chi rummer, som gør, at hun kan sætte alle andre personcomps ud af spillet? Og hvem er den tvillingesøster, som gang på gang viser sig for Chi? Chis fortid bliver afsløret, og kun Hideki kan afgøre hendes fremtid, men hvad vil han vælge?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar