Indholdet på xanadues-imagination

Velkommen til min blog. Jeg anmelder bøger og laver blogpost om nærmest alt, der vedrører det at være forfatter. Jeg er nemlig lidt af en nørd på det område ;-)

Så derfor må jeg også lige skrive en advarsel. Jeg er ikke god til at fatte mig i korthed. Mine blogindlæg vil ofte være lange romaner, men for at skåne dem, som ikke har lyst til at læse meget lange indspark, så har jeg besluttet mig for at starte hvert blogindlæg med en konklusion.

Efter konklusionen kan jeg så komme med den lange historie. Det er da et kompromis, i hvert fald et, som jeg selv kan gå med til og det her er jo min blog.

Med den nye datalovgivning skal jeg oplyse følgende. Google gør det vist automatisk, men da jeg absolut ikke har nogen flair for det computertekniske, så har jeg sat det ind her med links og det hele.

Cookie og privatlivspolitik

Introduktion
Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.

Cookies
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Jeg har kopiret denne vejledning fra følgende adresse, hvilket der er givet tilladelse til; http://minecookies.org/skabelon-til-cookie-og-privatlivspolitik/

Du kan også læse mere hos datatilsynet;
https://www.datatilsynet.dk/media/6559/generel-informationspjece-om-databeskyttelsesforordningen.pdf

søndag den 21. december 2014

Freaks af Anika Eibe


Først og fremmest vil jeg sige tak til Anika Eibe og forlaget Turbine for at sende mig et anmeldereksemplar af Freaks. Jeg har før anmeldt Atalanta af Anika, og den bog kan kun anbefales, så jeg har været meget spændt på at læse Freaks.



Handlingen

Bogen er delt op, så vi i de forskellige kapitler følger forskellige personer i bogen og får et indblik i deres oplevelser, tanker og følelser. Historien begynder, da vi bliver præsenteret for Cavendish, som er en kendt læge på St. Barts's hospital i London. Hvad mange af hans kollegaer ikke ved eller vælger at se gennem fingrene med, er hans store passion for deformiteter. Et passion, som er meget tæt på at minde om en besættelse. Han efterspørger både ligrøvere og andre suspekte personer efter objekter med deformiteter.

Den næste person, som træder ind på scenen er krabbedrengen Jack, som af sin far bliver solgt til det omrejsende freakshow Sfondrinnis Storslået Seværdigheder, der ejes af Giovanni. Her skal Jack dele vogn med Whitey, som er albino. Den næste som støder til er Violet. Violets far arbejder som graver på en kirkegård og giver ofte Violet skylden for al elendigheden, især når han har drukket på lønningsdagen. Violet er ganske pæn, men hendes hemmelighed er Rose. Hendes tvillingesøster, som for evigt er bundet til hende gennem en deform klump af en arm og en bunke hår. Violet havner også hos Giovanni, solgt af sin egen far.

Det omrejsende freakshow rejser normalt rundt i England, hvor de ofte får en blandet modtagelse. Især går det helt galt for Jack under hans første optræden, da han møder en meget kristen folkemængde som sit første publikum. Men en ny mulighed åbner sig for Giovanni, da han får nyheden om, at hans meget rige far er død. Lige med et har han både en masse penge, men er også ejer af et stort teater lige midt i 1800 tallets London. Giovanni er ikke sen til at se mulighederne. Men er London parat til et freakshow som Giovannis? Hvilken trussel kommer Cavendish til udgøre mod de intetanende personer, der udstilles som freaks i Sfondrinnis Storslået Seværdigheder?
Min mening

Anika Eibe har gjort det igen. Da jeg først havde taget hul på Freaks, var den virkelig svær at lægge fra mig. Det var lige før, jeg også sad og læste under samtlige måltider.

Det er tydeligt at mærke, hvor meget research der er lagt i denne bog. Man får et billede af et land, som er midt i en splittelse fra det meget kristne til de riges behov for underholdning til lægevidenskabens makabre start. Cavendish er især utrolig grusom at dykke ned i. Hver eneste gang, jeg fik et indblik i hans sind, manglen på følelser og den durkdrevne nysgerrighed, der får ham til at observere fuldstændig koldt, mens to sammenhængende spædbørn dør foran ham. Hans evne til at være fuldstændig ligeglad med de levende og hans egne assistenter, mens han går all in, når det gælder hans samling af mennesker med deformiteter. Livet i freakshowet bliver beskrevet varmt og fyldt med intriger, som opstår hos alle grupper, lige fra kærlighed til rollefordeling og ja - selv sex.

Der er kun en ting ved denne roman, som jeg indimellem blev irriteret over. Jeg har ikke noget imod, at man får indblik i de forskellige sind, men indimellem er der lidt for mange sind indover historien. Men det er kun en lille kritik af en ellers fantastisk historie.

For er du til det historiske og mennesker, der opfører sig som mennesker - med både det gode og det mørke, så kan jeg varmt anbefale Freaks. Det er helt sikkert en af de bøger, som får en permanent plads i mit bibliotek.

Her kommer der et billede af, hvordan billederne af disse freaks kunne have set ud i 1800 tallets London. Billedet er taget af undertegnet i London i 2014.



Jeg har tidligere anmeldt Atalanta - I gundindes skygge, som ligeledes har Anika Eibe som forfatter. Linket er her;
Vil du vide mere om Anika Eibe og hendes forfatterskab, så har jeg lagt et interview med hende ud på min hjemmeside;

torsdag den 11. december 2014

BlogsOmSkrivning


Dette er så sjette gang, jeg skriver et blogindlæg omkring de blogs, jeg finder rundt omkring med gode skriveråd. Denne gang er der også blandet lidt videoer ind i det, men mon ikke det går :-)

I dag kan man oprette mange slags firmaer, hvilket især er interessant for forfattere og måske mest dem, som vælger at selvudgive. Ofte rejser der sig straks et andet spørgsmål, hvordan dælen indberetter man lige dette til skat? En forfatters indtægt betegnes som B-skat, så man skal skrive på, hvor meget man regner med at tjene (super let ikke?) også rette det, når selvopgivelsen kommer. Men husk - tag ikke mine ord for gode varer, husk at spørge skat selv og gerne, så du har det på skrift. Dernæst er det også en god ide at have en særskilt konto til dine forfatterindtægter, så er det let for skat at tjekke, om du har gjort det korrekt og samtidig lettere for dig at bevare et overblik.

Men vil du gerne have mulighed for eks. at trække udgifter og moms fra, men samtidig tjener så lidt, at en revisor er lige i overkanten, så er et IVS selskab måske noget for dig? Der er faktisk lagt nogle rigtig gode videoer ud på nettet, som kan fortælle dig mere om denne mulighed.


Der er også dukket en ny hjemmeside op, som netop omhandler B-indkomst. Den er bestemt værd at tage et kig på.


Det næste indlæg går i en anden retning. Nu er vi jo midt i julen og er der nogle, som kan få os op ad stolen, så er det ofte vores kære slægtninge. For en forfatter er det derfor en oplagt mulighed til at få en indsigt i, hvordan en familie fungere og hvordan det kan være, at moster Anne altid kan få din mor til at blive en rasende furie. Sandheden er, at familien næsten altid ved, hvilke knapper de skal trykke på for at få en bestemt reaktion. Disse stunder kan være guld værd for en forfatter, så iagttag og lær, der er virkelig meget at research at hente her i juletiden.


Tv2 havde åbenbart klaret at få fat i Venstres angrebsmanual. Den har nu cirkuleret rundt på facebook, hvor jeg stødte på den. Den slags er jo simpelthen GUF. Jeg tænker naturligvis i forfatterbaner. Jeg har nemlig gang i en voksen-fantasy historie, men aner intet om politik og hvordan en politiker tænker. Så at få adgang til sådan en manual er jo lige sagen til at give inspiration til, hvordan mine personer kan gribe sagerne an.


Der har været meget snak om at der findes mange copycat bøger derude. Det vil sige bøger, der er skrevet efter en opskrift, som allerede har succes på markedet. Bøger eller rettere deres handling går altså hen og bliver et produkt, der skal presse ned i en handlings-æske, som forlagene ved, kan sælges og derved tjene sig ind igen. Men er det litteratur? Ville du selv (som forfatter) have lyst til at gøre dette mod din egen historie?

Dette er vigtige spørgsmål og denne artikel går i dybden med problematikken.


For nu at blive i det samme emne, så bringer Politiken en artikel om, hvordan det rent faktisk står til med vores litteratur. Det er interessant lige at tænke over.


Igennem tiderne har mange genre blevet ignoreret eller betragtet som useriøse. Ursula Le Guin viser i denne tale, at hun sætter pris på, at hendes genre endelig er ved at opnå den anerkendelse, som den fortjener, både for hende selv og de andre forfattere, der skriver i den. Jeg er selv en stor fan af hendes historier :-)


Nu skifter jeg så helt emne. Har du nogensinde tænkt over, hvordan dit forfatterkontor/hjørne skulle se ud?

Jeg står selv for at få et kontor i det nye år, og du kan tro, at jeg har tænkt over hver eneste detalje. Alene det at se min bogsamling på små 400 bøger stillet flot op på hylder. Jeg har endda købe min forfatterstol, som skal restaureres, valgt farve til den. Min bedste veninde gav mig et teaktræs skrivebord, der trænger til en kærlig hånd, og jeg ved allerede præcis, hvordan det skal se ud. Hvis du selv gerne vil have ideer, så kan jeg anbefale denne artikel :-)


De fleste forfattere oplever, at hvis de bliver interviewet, så tror intervieweren ofte, at bogen er baseret på noget fra forfatterens eget liv. Det er ofte korrekt, at vi forfattere henter inspiration fra vores hovedstol = de ting, vi ved noget om. Men det er alligevel de færreste af os, som direkte putter minder fra vores eget liv ind i historierne. Her er en god artikel, som kigger lidt på denne problematik.


Bogpuls er begyndt at lave nogle spændende forfatterinterviews. I denne omgang er det Kim Leine, som fortæller om sin start, og han er værd at lytte til.


Kan du ikke klare tanken om en mishandlet bog, så bør du springe dette indlæg over. Jeg vil dog sige, at man kan jo bruge en notesbog. Jeg vælger at bringe det, fordi jeg synes, at det er en spændende ide, måske en god julegave?


Mit sidste indlæg er en bøn fra en "ukendt forfatter." Måske er det i år, at du skulle kaste et blik på de bøger, som ikke lige hører til i bestseller kategorien. Dette indlæg er i hvert fald godt.


God jul og godt nytår til alle derude. Håber at I må få en hyggelig tid :-)

torsdag den 27. november 2014

Forfatterinterview med Anja Christensen - skriver også under pseudonymet Sofia Love


Udgivelser:
Stressfri - 3 Enkle Trin
Nytårsønsket (på engelsk The New Year's Wish)
En Uventet Julegave
Frigjort
Sydlandske Nætter (Kreta, Barcelona, Mallorca, Nice)
Intro til sociale medier for forfattere + selvudgivere


Jeg skriver om kærlighed når det handler om skønlitteratur. Om seksuelle gnister, flirt, følelsesmæssige forviklinger og livet, som aldrig arter sig som man havde planlagt. Genremæssigt befinder vi os et sted mellem erotik, chick-lit og Harlequin-bøger. Når jeg ellers skriver, elsker jeg at lave guides og selvhjælpsbøger, om ting jeg selv har bakset med og har fundet nogle værktøjer jeg gerne vil dele med andre, både skrive-mæssige værktøjer og emotionelle værktøjer, som eks. i min første bog, som handler om stress.


- Hvordan redigerer du dine historier, får du hjælp til det, eller har du selv lært håndværket (på den hårde måde)?

Jeg redigerer de første mange udkast selv, dernæst kaster jeg manuskriptet i hænderne på mine betalæsere og freelance redaktører. Man kan nå et godt stykke vej selv, men man er nødt til at have andre øjne på, der vil altid være blinde vinkler, som at man bøjer et ord forkert, fordi det er sådan man taler der hvor er fra, eller stavefejl, grammatiske fejl, gentagelser og lignende. Men jeg starter selv med at luge så meget som jegs elv kan finde.

- Hvornår begyndte du at skrive, og var du åben omkring det, eller holdt du det for dig selv, indtil du f. eks. var udgivet?

Jeg har skrevet på den ene eller den anden måde, lige siden jeg kunne. Små historier, digte, sangtekster, dagbog, lange breve, fanfiction, blogs i mange år, artikler til et onlinemagasin og til sidst: Bøger. Jeg begyndte først at dele at jeg skrev historier med folk et par år, før jeg udgav. Jeg fortalte det til min mand og nogle få veninder, men ellers er det noget jeg har holdt for mig selv.

- Hvordan reagerede dine omgivelser på, at du gerne ville skrive, var de støttende, fordømmende, ligeglade, fandt de det underligt eller var det i orden, at du gerne ville forfølge dine drømme?

Det er meget blandet. Min mand er meget støttende omkring det, og til trods for, at hun siger man ikke kan leve af det, så hujer og hepper min mor også på sidelinjen. Jeg har lagt mærke til at det egentlig tit handler om hvorvidt personen selv tør gå efter sine drømme, eller er kreativt mindet, om de er støttende eller ej. Og så har jeg lært at det vigtigste er om jeg selv støtter mig i det. jeg er den der skal skrive, så det er allervigtigst at jeg selv tror på mine evner.

- Hvordan er din arbejdsrutine, er du systematisk, holder en lige linje, arbejder i et vist antal timer for så at holde pause, eller arbejder du, når inspirationen rammer dig?

Jeg er en dimser! Jeg skriver lidt, rejser mig og åbner havedøren og trækker lidt frisk luft. Skriver lidt, rejser mig og laver noget at spise, ordner vasketøj, ringer til min mor, går på Facebook, blogger, surfer på internettet og tusinde andre ting.
Jeg skriver bedst sådan. Men der er en slags systematik gemt i det et sted, i måden jeg går til teksten og idéen på. Men rent fysisk har jeg brug for at dimse til og fra computeren. Jeg arbejder nemmest når jeg er inspireret, men det kan sagtens være at jeg skriver noget der er bedre, en dag hvor jeg tvinger mig selv igennem det.




- Skriver du fra start til slut, eller springer du fra den ene scene til den anden, for derefter at binde det hele sammen?

Jeg skriver som regel fra start til slut, men jeg har nogle scener, som er startinspirationen, som skal flettes ind i. Nogle gange holder jeg dem i mit hoved, andre gange skriver jeg dem ned og finder dem frem, når det er tid til at væve dem sammen med resten af historien.

- Hvordan var det, da din første bog kom på gaden, og hvordan var det med bog nr. 2?

En mærkelig følelse. Men en god følelse! Det bliver federe for hver gang, det føles mere og mere "rigtigt" at jeg er sådan en der udgiver bøger!

- Hvordan prioriterer du hverdagen og skrivningen, hvordan får du det til at hænge sammen? 

Jeg skriver helst om formiddagen, og nogle gange om aftenen, når jeg ikke kan få min skrivetid, så bliver jeg irriteret og frustreret. Det er vigtigt for mig at der er ro og rum og tid, ikke mindst.

- Har du fået gode råd af andre undervejs, søgt hjælp og støtte på f.eks. nettet?

Ja, jeg har fået et godt netværk på nettet, Facebook er stedet jeg sparrer med andre, enten i forfattergrupperne eller via private beskeder med de forfattere og selvudgivere, jeg har mødt på min vej. Jeg kan især anbefale Forfatterchat & debat og Selvudgivernetværket.

- Har du et specielt arbejdsrum/sted eller skriver du i stuen, på en cafe eller biblioteket?

Nu skriver jeg på mit lille kontor, som er mit yndlingsrum i huset. Før var vores skrivebord i stuen, da vi boede i en lillebitte lejlighed. Det er dejligt at kunne lukke døren. Biblioteket kan også bruges i en snæver vending, men caféer og lignende er alt for støjende. Jeg har brug for stilhed når jeg skriver.



- Hvad synes du om bøger, der handler om at skrive, har du nogensinde selv læst en?

Jeg har læst et par stykker, men der findes så mange der ser spændende ud, at jeg har trukket en grænse. Ellers ville jeg nok komme til at bruge al min tid på at læse om hvordan man skriver, i stedet for at skrive. Den allerbedste jeg har læst er af Stephen King, på trods af at jeg aldrig har læst hans bøger. Men han er jo meget succesfuld og hans bog var rigtig god og jeg tænker tit på nogle af de råd han giver i den.

- Hvilket forhold har du til dine personer, vandrer de rundt i stuen sammen med dig, eller foregår det mere på et tankemæssigt plan? Hvordan kommer du på dem? 

Heldigvis er det kun husspøgelserne der vandrer i stuerne sammen med mig! Spøg til side, så nej - de er i mine tanker. Men jeg kender dem som jeg kender mine venner. De kan komme til mig på mange måder. Nogle gange har de en flig af mig og udvikler sig så til at være helt anderledes end mig selv. Andre gange er de inspireret af andre mennesker og udvikler sig derfra. Mest af alt udvikler de sig på baggrund af min forestilling om hvordan andre mennesker er, uden at jeg egentlig kender dem.

- Hvor finder du din inspiration og research, informationssøger du på Google, eller læser du fagbøger, opsøger du relevante mennesker, som måske arbejder med det, som du gerne vil vide noget om?

Alle de ovennævnte ting! Google er god til at finde ud af ting som eksempelvis geografiske forhold eller kultur-ting, som man skal bruge her og nu. Jeg kan godt finde på at låne bøger og gå i dybden med et emne, fordi jeg vil ind under huden på mine karakterer. Jeg har således en noget mærkelig lånehistorik på biblioteket. Hvis eks. en af mine karakterer arbejder med noget jeg intet ved om, eks. er arkitekt eller landskabsarkitekt, så låner jeg nogle bøger om det. Min inspiration opstår ud fra ting jeg selv oplever, læser, ser film om, et brudstykke af en samtale i Netto, eller i toget. Nogle gange en sangtekst eller en musikvideo, som giver min fantasi frit løb.

- Hvordan tager du noter? Har du altid en notesbog i tasken, en diktafon, bruger du mobiltelefonen. sniger du dig lige væk, hvis der dukker noget op, som du bare skal have griflet ned, eller kan du holde det hele i hovedet?

Jeg bruger min mobiltelefon, men har også en lille blok og en kuglepen i min taske. Jeg tager ikke så mange noter som jeg måske burde, for jeg glemmer at trevle alle de små bøger med idéer igennem senere. Jeg brygger hellere videre på idéen i mine tanker, ind til jeg har en scene som giver en følelse, så husker jeg senere følelsen og scenen og skriver ned og tager den derfra.

I dag kan en forfatter gå mange veje. Der er forlagsvejen, de små forlag, selvudgivervejen, oprette eget mikroforlag eller man kan være en hybrid af ovenstående. Hvordan har du valgt at din bog/bøger? Og hvorfor var lige netop den vej den rette for dig?

Jeg har valgt selvudgivervejen og lige nu er det det rigtige for mig. Jeg var selvstændig før og så lå det som det naturlige at vælge. Måske vælger jeg hybrid eller forlagsvejen senere, men lige nu kan jeg godt lide at bestemme selv.



- Hvilke bøger/genre læser du selv. Er du mest til din egen genre, og fortrækker derfor også den som frivillig afslapningslæsning, eller er der også andre genre, som du er fan af?

Jeg læser romantiske dramaer, chick-lit og historiske romaner allermest. Jeg kan også godt lide erotik og fantasybøger. Jeg skriver erotik og romantiske dramaer og har idéen liggende til en fantasy-roman. Jeg kunne ikke finde på at skrive en krimi, det ville jeg ikke egne mig til, jeg er bedst til krimi på tv, ikke så meget i bogformat.

- Har du en yndlingsbog, og hvorfor har du lige netop valgt den? Er det historien, skrivemåden, persongalleriet eller noget helt tredje?


Jeg kan ikke vælge en bog ud. Jeg er glad for Elizabeth Gilberts, Spis, Bed, Elsk - både for hendes stemme og for de reflektioner hun gør sig. Jeg har for nyligt læst Sommernattens Hemmeligheder af Lisa Kleypas, og den sidder stadig under huden på mig, jeg fik lyst til at være lidt længere i den verden hun har skabt. Alt af Sophie Kinsella er jeg vild med, generelt er hun og hendes irske med-søstre som eks. Sinéad Moriarty og Marian Keyes, geniale til at skrive personer der er levende og ofte får mig til at grine højt. Twilight er jeg også vild med og Crossfire-serien. Det handler mindst lige så meget om persongalleriet og miljøet for mig, som selve historien, når jeg bliver forelsket i en bog.

torsdag den 20. november 2014

BlogsOmSkrivning

Tænk engang dette bliver indlæg nr. 5, som jeg laver med hashtagget #BlogsOmSkrivning. Det er spændende at lave disse indlæg, selvom de ofte kommer til at fylde noget på min menulinje på computeren og indimellem er ved at køre den i sænk.

I disse tider er det ofte vært at jonglere rundt i forlagsverden. Der er selvudgivelsesforlag, forlag af den gamle skole, forlag af den nye skole, mikroforlag, 50/50 % forlag og selvudgivere, som ikke har etableret forlag, men står for deres egne udgivelser.
Det er kort sagt noget af en jungle, og hvor glad bliver man ikke, når man får JA fra et forlag, samtidig kan begejstringen dog dale en del, når man så pludselig får at vide; ja altså, hvis du lige betaler en anseelig sum penge og desuden afgiver dine rettigheder til værket.
Der er grund til at kigge sig godt for, og det har Jonas Wilmann beskrevet virkelig godt i denne artikel.


Samtidig med at der kommer en del forskellige typer af forlag, så forandre vi forfattere os også. Nogle bliver selvudgivere, andre holder fast i forlagene også er der hybriderne, som næste blogindlæg handler om.


Crowfundig er begyndt at vinde indpas, også blandt forfattere. Men der er meget at være opmærksom på. Her er en spændende ny hjemmeside, som fortæller om det grundlæggende ved at lave en video til sit projekt.


Vær dog opmærksom på, at Crowfundig er skattepligtigt.


Lektørudtalelser er noget, som alle forfattere håber på at få, men samtidig frygter. Lektørudtalelser er noget bibliotekerne bruger til at overveje, hvilke bøger der skal bestilles hjem og derved sikre forfatteren en andel af bibliotekspengene. Derfor er de vigtige, samtidig kender jeg mange forfattere, som har haft en fornemmelse af eller direkte bevis for, at deres bog vist ikke lige var blevet gennemlæst så grundigt. Nu er der midlertidigt blevet lanceret en ny måde at skrive dem på. Måske kan det gøre en forskel, dog kræver det stadig at bogen læses fra start til slut og der ikke springes rundt.


Da jeg fik min egen lektørudtalelse, blev jeg selv så rasende, sur og havde stor lyst til bare at tude. Jeg overvejede også seriøst at klage, men før jeg gjorde noget af alt dette, så kontaktede jeg forfatter og ejer af forlaget Genspejling Christian Dirksen. Han dissekerede lektørudtalelsen for mig og fandt endda en del positivt, som jeg ikke selv havde spottet. Der var dog stadig en del negativt, men han fik mig i den grad ned på jorden.
Grunden til at jeg fortæller dette, er at han har startet en god debat inde på Newpub-facebook, som stiller spørgsmålstegn ved den indimellem manglende fordybning, som spottes hos lektører og anmeldere. Men indlægget stiller også spørgsmålstegn ved de to første lærersætninger, en forfatterspire bliver mødt med.

*****
De første to forfatterkrav jeg blev mødt med da jeg begyndte at skrive bøger, var:
1. Show, don't tell
2. Kill your darlings
I begyndelsen tog jeg det som en konstruktiv opgave at respektere disse grundlæggende udfordringer. Efterhånden er det imidlertid gået op for mig at de modarbejder hinanden. Det kan være mere omstændeligt at vise en romankarakters tanker gennem gestus og replikker end ved bare at fortælle at vedkommende er glad eller rasende. En måde at udfolde hele karakteren er for mig gennem små sidehistorier, der desværre af redaktør eller kritiker omgående bliver udråbt som 'darlings'.
Min erfaring har desuden været, at de mennesker som har sværest ved at opdage 'subtekst', altså 'show, don't tell', er lektører og boganmeldere, som jo netop er de personer der professionelt netop burde være i stand til at respektere de to krav som er stillet til forfatteren.
Jeg skriver spændingsromaner, og måske er det en genre som især giver vanskeligheder fordi den klassiske krimi lægger puslespil for læseren (show) men også til sidst løser og i detaljer forklarer puslespillet (tell). Der er således intet overladt til læserens fantasi når bogen bliver lukket efter sidste side. Anmelderen, der haster igennem romanen og undervejs springer sider og afsnit over, forventer i teorien 'show', men kræver i praksis 'tell'. Der er nemlig ikke tid til refleksion og fortolkning.
Forfatteren Carl-Johan Vallgren, som bl.a. har udgivet romanen 'Skyggedrengen', siger følgende:
"At skrive en thriller – en spændende thriller – kræver, at man skriver ekstremt plotdrevet. At man skræller de skønlitterære ornamenter væk, og hele tiden har historien og karaktererne i fokus. Men det er svært at holde et højt tempo uden at miste dybden i persontegningerne – her ligger den store udfordring."
Hold da op, jeg slår mig voldsomt på brugen af udtrykket 'skønlitterære ornamenter'!
Men det forklarer måske forskellen mellem læsebrillerne hos 'krimi-lektører' og 'skønlitterære lektører' og hvorfor genrevalget er så afgørende for en bogs skæbne i bibliotekssystemet.
Burde der ikke formuleres krav til anmeldere efter samme læst som de to nævnte krav til forfattere?
Umiddelbart kunne jeg tænke mig fx:
1. Think, don't skip text
2. Accept darlings for explanation of character
*****
Christians Dirksens tanker i dette indlæg giver nemlig et godt afsæt til de næste blogindlæg. Nemlig at man som forfatter skal være opmærksom på, at man ændre sig. Nogle historier kan bedst fortælles ved at man følger den velkendte rutine, men en anden historie kræver måske, at man ændre vinkel og skrivemåde. Det vil også sige, at nogle af de lærersætninger, du blev bombarderet med i starten ikke længere fungere, men skal omdefineres, som Christian netop er inde på.

Anika Eibe erfarede eksempelvis, at hendes rutine ændrede sig i forbindelse med et af sine nye projekter. Det kom der dette spændende blogindlæg ud af.


En anden ting kan være, at man trives bedst med at skrive fra start til slut, indtil det pludselig ændre sig eller man pludselig går i stå og panisk tænker; Har jeg fået skriveblokering?!
Måske drejer det sig om noget så enkelt og svært som at træde væk fra sin historie. Lægge den tilbage i skrivebordsskuffen, lukke mappen på computeren, indtil historien pludselig henvender sig igen. Det fortæller dette blogindlæg om.


Mine historier kommer ofte til mig i form af mine hpér. Det kan starte med en undren eller en drøm - jep mine drømme kan ofte være ret inspirerende. Eks. drømte jeg for to nætter siden, at jeg var i en kliche af et gammelt slot, hvor min herre (vampyr) holdt en kvinde fanget. Han torturerede hende, mens jeg havde været ude for at købe ind. Da jeg går ud på gangen, opdager jeg at vi er under angreb. Kort efter bliver jeg suget ned i en barnevogn. Okay, jeg er gravid, så drømmen kan tolkes på flere måder, men da jeg vågner op, begynder min hjerne hurtigt at arbejde. Jeg stiller spørgsmål til min indkøbsorienteret hpér. Hvorfor skal de bruge hende. Hvilket formål tjener angrebet. Hvorfor reagere hun ikke på, at hendes mester er ved at mishandle en anden?

Nat Russo kommer ind på dette mene med at stille spørgsmål og strukturere sin historie. Om at grave dybere og dybere, indtil man når forbi klicheerne.


Jeg har før talt om Trolls på internettet. Her er en historie, som vil få de fleste til at spærre øjnene op. Den er noget lang, men handler om en forfatter, som konfrontere en af disse trolls, og det er en øjenåbner.


De næste links er forskellige selvudgivere, som kommer med deres bud på, hvordan man kan gribe det med selvudgivelse an. Der er en del inspiration og gode råd at hente. Jeg har også fundet et, hvor jeg er uenige, men tager det med, fordi det er jo ikke alle forfattere, man er enige med og måske kan det inspirere andre.
Det første er fra siden Black Gate og omhandler det at finde den helt rigtige forside.


Dette er fra Terry Tyler, som har sin egen opskrift på den perfekte best seller (nok mest til kvinder). Det er en opskrift, der er meget velkendt fra eks. kærlighedsromaner. Jeg har selv læst min del af den slags bøger, og der er bestemt en læserskare til dem. Selvom dette blogindlæg måske lige er en tand for rosenrødt efter min smag.


Hvorfor er der så mange (deriblandt mig selv), som ikke anbefaler, at man selv redigere sine historier? Det kan man læse mere om her.


Denne hjemmeside har en række artikler, som er yderst relevante, hvis man overvejer selvudgivelse.


I dette blogindlæg kommer David Gaughram ind på en række tips til, hvordan man gør ens bog klar til markedet. absolut læseværdig.


Det næste blodindlæg bringer jeg, selvom jeg flintrende uenige med forfatteren. Det handler om Identitet. Hun fraråder direkte, at man er sig selv. Jeg må så tilstå, at jeg nødig ville være andre end mig selv. At være tro mod min egen person er dybt rodfæstet i mig. Jeg kan ændre mig og ændre holdninger, efterhånden som jeg bliver ældre eller får mere erfaring. Men direkte at være en anden, nej det har jeg ikke lyst til eller evner for. Derfor kan det jo godt være den rigtige vej at gå for andre, og dette blogindlæg kommer med en række gode overvejelser i forbindelse med at være privatperson og forfatter - men for mig er de to dybt rodfæstet i hinanden.


De næste links kan ikke rigtigt inddeles i kategorier eller emner, så derfor kommer de her til sidst og står for sig selv. Fælles for dem er dog, at de hver især er interessante, pudsige eller oplysende.
Savner du eks. den gamle skrivemaskine, men har ikke lige lyst til at gå ned og købe an gammel version og give dig til at skrive på den, så er der lavet en ny version. Et eller andet sted kunne jeg godt tænke mig at købe en. Når jeg sidder på den bærbare, ligger overspringshandlingerne altid på lur. Men på den maskine kan jeg ikke lige gå ind på facebook eller twitter, for det kan maskinen ikke. Samtidig er den så smart at man kan gemme sine historier og overfører dem til computeren. Ja, der er simpelthen et skær af fortidens romantik over dette nye påfund.


Der findes forskellige computerprogrammer, som retter sig direkte til forfattere. Scrivener er et af dem, men det er også et program, som jeg ofte har hørt rost. Hvis du ikke kender det, så er her en engelsk artikel, der er virkelig oplysende.


Vil du gerne lære at lave forsider til eks. din ebog? Så er her et program til at lægge billeder ovenpå hinanden og derved få en fantastisk farveeffekt. Det ser virkelig enkelt ud.


Har du nogensinde haft problemer med at skrive copyright symbolet, så er her en let guide til, hvordan den sag klares.


(Citat start) En hyldest til litteraturen med mindst ti forskellige priser til forfattere, oversættere, illustratorer, redaktører og boghandlere. Det er idéen med den ambitiøse Blixen-prisfest, der skal finde sted for første gang 29. maj 2015. 
Bag initiativet står formanden for Dansk Forfatterforening, Jakob Vedelsby, og planlægningen sker i samarbejde med foreningen Danske Skønlitterære Forfattere. (Citat slut).

tirsdag den 4. november 2014

Forfatterinterview med Lone Isabelle Wittendorff


Navn: Lone Isabelle Wittendorff (f.1962)

Baggrund: er bl.a. uddannet psykoterapeut og har arbejdet med kvindepsykologi og selvudvikling siden 1999.

Forfatterskab: Jeg skriver om kvinder, der er uforløste. Som ikke lever det liv, de går og drømmer om. Derfor skubber jeg dem ud i situationer, der tvinger dem til at gøre op med det, der begrænser dem. Historierne er krydret med spænding, humor og erotik.

Bøger: ’Den man mindst venter’ (2014), udgivet på Yum Me Books, eget forlag.

Bog 2, selvstændig fortsættelse, er under udarbejdelse.

Hjemmeside: www.yumme.dk

Gratis læseprøve på: www.yumme.dk/boeger


Hvordan redigerer du dine historier:

Jeg redigerer selv, mens jeg skriver, og efter hele manus er færdigt. Når jeg er nogenlunde tilfreds, sender jeg det til redaktør Heidi Korsgaard fra Skriveværkstedet. Min første bog var til redigering hos hende to gange. Det var meget lærerigt.

Hvornår begyndte du at skrive?
Jeg skrev historier allerede som barn, men lagde det på hylden, da jeg blev teenager. Fandt fornylig en ungdomsroman, jeg startede på, da jeg var 15. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg kunne lide at skrive.

Omgivelsernes reaktion:
Alle, der kender mig, støtter og muntrer op. De synes, at det er så stort, at jeg gør noget ved mine skriverier. Det inspirerer også mange af dem, jeg taler med. De får selv lyst til også at forfølge deres egne kreative drømme. Det er skønt.

Mine arbejdsrutiner:
Da jeg skrev min første roman, havde jeg fuldtidsarbejde. Jeg skrev om aftenen og i weekenden, når jeg følte mig inspireret og det passede ind. Jeg var ikke så struktureret, og derfor tog det mig også et par år at få den færdig. Nu skriver jeg på nummer 2 og skriveprocessen er her noget mere struktureret. Jeg skriver bedst, når jeg er klar i hovedet. Det er typisk fra morgenstunden. Og helst i mindst 4 timer af gangen. Når først jeg bliver grebet, er det nemlig svært at slutte igen.

Skriver du fra start til slut?
Ikke kun. Jeg arbejder hele tiden på den fortløbende historie, men der dukker scener op i mit hoved, som jeg endnu ikke ved, hvor passer ind. Dem fælder jeg ned, og så lige pludselig passer de naturligt ind i historien. For mig flyder skriveriet bedre på den måde, og jeg oplever sjældent, at jeg går helt i stå for ideer.

Da min første bog kom på gaden
Den var 5 år undervejs, så det var stort. Da jeg så den stå i vinduet hos Bog & Ide i Ringsted tænkte jeg ’Nu er du rigtig forfatter’. Jeg var stolt, glad og havde kriller i maven. Det er så spændende at se, hvad der sker med ens ’baby’, når man giver slip og sender den alene ud i den store vide bogverden.

God råd, hjælp og støtte på vejen
Helt fra begyndelsen har jeg fået sparring fra redaktør, Heidi Korsgaard, fra Skriveværkstedet. Jeg har set det som en læreproces at få feedback af en professionel. Har også deltaget i flere skriveworkshops.

Arbejdssted
Jeg kan skrive mange steder. Når jeg først forsvinder ind i det fiktive univers, så glemmer jeg tid og sted. Hjemme skriver jeg allerhelst i mit køkkenalrum, hvor der er lyst og med udkig over markerne.

Bøger, der handler om at skrive
Jeg har læst nogle stykker, som har været super brugbare. En var meget skriveteknisk, en anden handlede mere om de indre processer, der går i gang, når man kaster sig ud i skriveriet.

Personerne i mine bøger
Udspringer inde fra mig. På en måde er de alle delpersonligheder af mig selv. Jeg har en snert af det, de også tumler med. Derfor er det at skrive også en form for personlig udvikling for mig. Jeg mærker tydeligt, at de lever inde i mig, og jeg ser dem for mig og de omgivelser, de færdes i.

Inspiration, research
Jeg bruger Google meget. Jeg researcher ikke, før jeg går i gang med en bog, men undervejs i skriveprocessen, efterhånden som historien folder sig ud. I bog 2 får jeg brug for at opsøge bl.a. et krisecenter for voldsramte kvinder. I bog 1 researchede jeg ikke specielt meget, andet end via nettet.

Noter
Jeg bruger min iPhone, min tablet, kuverter og andet papir – det,der er inde for rækkevide, når noget dukker op. Det kan være sætninger, dialoger, scener, sjove ord eller ideer til plottet, der pludselig dukker op … ofte mens jeg er i gang med at lave mad.

Udgivelsesvej
Mens jeg skrev på bog 1, blev jeg afklaret omkring, at jeg ville udgive på eget forlag. Jeg har været selvstændig i 14 år og tror, at  det ville være svært for mig at komme ind på et forlag, hvor andre skal bestemme over mit arbejde. Du skal alligevel selv bruge tid og ressourcer på at promovere dit forfatterskab og din bog, og så får du kun en lille procentdel af salget, hvis du er tilknyttet et forlag. Så det handler både om kreativ frihed samt økonomisk afkast.

Bøger, jeg selv læser
Jeg læser ikke så meget, som jeg gerne ville. Ofte læser jeg bøger om personlig udvikling, fordi jeg her henter stor inspiration til at optimere min egen måde at være i verden på. En god spændingsroman med et psykologisk tvist elsker jeg også. Det griber mig at komme tættere på personerne og det, der driver dem.

Yndlingsbog
Må altså være ’Se på mig’ af Kirsten Hamman. Du er inde i hovederne på de to hovedpersoner, og hold nu op, hvor er der meget af deres tankespind og facademønstre, som jeg kender fra mig selv. Den er også et skønt spejl på, hvordan vi kvinder komplicerer tingene for os selv. Den er skrevet med humor og indlevelse i den menneskelige psyke. Jeg var super underholdt, grinede og græmmede mig over mig selv undervejs. Herligt.


*****
Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget interesseret i, hvordan andre forfattere arbejder og planlægger deres skrivetid. Jeg vil derfor sige mange tak til Lone, fordi hun ville stille op og svare på alle mine spørgsmål. Det sætter jeg virkelig pris på.

Hvis du er interesseret i at læse flere forfatterinterviews, så har jeg samlet en række på min hjemmeside, hvor jeg selvfølgelig også har lagt Lones interview ind. Linket er her;

mandag den 27. oktober 2014

Forfatterord til forfatterspirer




Del af forfatterserien
Interveiwbog af Ane-Marie Kjeldbjerg
Udgivet af forlaget Jansson

Denne bog har jeg gået og ventet længe på og det er ikke kun, fordi jeg har leveret et af interviewene til den. Jeg blev virkelig beæret, da Ane-Marie spurgte, om jeg ville svare på nogle forfatterspørgsmål og på sin vis repræsentere den debuterende forfatter i samlingen. De stærke følelser kom frem, da jeg så, hvem de andre forfattere var. Det var lige pludselig en række imponerende, seriøse, stærke og velkendte forfattere, mit interview kom i selskab med.

En anden grund til at jeg gik og ventede med længsel på udgivelsen er, at jeg er en nørd, når det kommer til alt det, som foregår i den skrivende verden. At være forfatter og forfatterspirer er på sin vis en lidt ensom affære, i hvert fald, når det kommer til den skrivende og fortællende del. Samtidig er vi så forskellige i vores måde at skrive på, at det altid er fascinerende at høre, hvordan andre griber skriveprocessen an. I denne bog har Ane-Marie Kjeldbjerg samlet 10 forfatterinterviews, samtidig med, at hun gør op med de myter, som ivrigt florere blandt forfatterspirer.

Indholdsfortegnelse:

- 6 nedslående eller forvirrende myter, der florere blandt spirende forfattere (og deres pårørende) - og sandheden.

- Succesfulde Steen Langstrup; Jeg var ved at give op mange gange.

- Anita Lillevang, krimiforfatter og journalist: Stakkels Jussi!

- Brian P. Ørnbøl, snedker i ´93, cand.mag i ´03, forfatter i ´08: Det er lige foran næsen på dig.

- Kim Leine, modtager af Nordisk Råds Litteraturpris: Lort kan smides ud.

- Michael Næsted Nielsen, biologen, der blev fuldtidsforfatter: Skriv og vær tålmodig.

- Lene D. Møller, debutant fra 2013: Hvis jeg ikke skriver, har jeg det, som om jeg er ved at blive kvalt.

- Dorte Hummelshøj Jakobsen - selvudgiver i fleksjob som forfatter.

- Reinhard Klahn, cand.merc. og forfatter: Sørg for at få omtale.

- Hans Schmidt Petersen, dansk-tysk prisbelønnet forfatter i Berlin: Lad være med det pis!

- Per Lau Jensen - debutant som 55 årig efter 20 års overspringshandlinger.

- Opsummering af de ti forfatteres råd til forfatterspirer.

- Før du indsender dit manuskript - og efter. Redaktørens 5 råd.

- 3 myter, som kan slå en forfatterspire ud - og sandheden.

- Meget kort efterord.


Jeg har nu læst bogen og må sige, at Ane-Marie har gjort et godt stykke arbejde. De ti interviews fortæller om 10 forskellige måder at være forfatter på. Jeg er personligt selv stødt på mange af myterne og blevet advaret mod at trodse dem. Advarslerne førte dog til det modsatte resultat, nemlig at jeg trodsede dem i stor stil. Dette er en bog, som er yderst relevant for enhver, der gerne vil slå ind på forfattervejen. Dels viser bogens interviews, hvor forskellige forfattere er, både af personlighed og i deres måde at gå til deres historier på. Dels gør bogen op med alle myterne og kommer med en række gode råd til de spirende forfattere. Men det er også en bog, som kan læses af dem, der gerne vil have et ærligt indblik i, hvordan forfatterne oplever deres erhverv.

Forfatterord til forfatterspirer kan købes hos de felste ebogsforhandlere;

http://www.saxo.com/dk/forfatterord-til-forfatterspirer_ane-marie-kjeldberg_epub_9788799558186
og
http://gopubli.sh/editions/baaefcbce0e3f0cd

Find den bedste pris via bogrobotten
http://www.bogrobotten.dk/bogpriser/forfatterord-til-forfatterspirer-e-bog?q=9788799558186#merchants

Samt lånes på E-reolen: 
https://ereolen.dk/ting/object/150028%3A51372476/query%3Aforfatterord%3Bentry%3A1

torsdag den 16. oktober 2014

Blogindlæg fra den skrivende verden

Så er det tid til endnu en omgang med blogpost om skrivning. Der er kommet så meget nyt på banen, at jeg virkelig bør få ryddet op i alle de links, som jeg har åben. Min bedre halvdel ryster på hovedet hver gang, han ser alt det, som fylder op på internetbarren.

Jeg er også blevet rigtig glad for hashtagget #BlogsOmSkrivning. Det ser ud til at virke perfekt på twitter. Jeg behøver bare at søge efter det, så dukker det op. På facebook er det lidt anderledes, der forsvinder hashtagget efterhånden, som det får lidt alder. Det kan dog også sagens være, at jeg gør noget forkert - fagre nye verden.

NU kommer det vigtigste; alle de blogindlæg, jeg er faldet over på twitter, facebook og overalt på internettet, som jeg gerne vil dele med andre, der finder den skrivende verden og ikke mindst dens befolkning fascinerende.

Vi lever i en tid, hvor udgivelsesprocessen mere end nogensinde er optil forfatteren. Man kan blive forlagsudgivet, selvudgive, starte mikroforlag, bruge et medudgivelsesforlag eller være en hybrid af de forskellige muligheder.

Jeg følger med i Maria Eva Fredensborgs blog om hendes forfatterskab og udgivelser. Hun valgte at gå selvudgivervejen først, og nu har hun underskrevet en kontrakt med Politikens forlag. Jeg gætter på, at hun er blevet spurgt tonsvis af gange om, hvorfor hun dog har truffet den beslutning. Hvilket hun kommer ind på i dette blogindlæg.

Josefine Ottesen er gået i en anden retning. Jeg følger hende på facebook og finder hendes arbejde med Helgi Daner utrolig fascinerende. Hun ville have familier til at læse igen og læse sammen. Derfor søgte hun betalæsere blandt sine følgere og valgte at slå følge med et forlag, som kunne gå ind på at stå for bestemte dele af udgivelsesprocessen, mens hendes eget forlag stod for resten.

For nu at holde mig til dette spor omkring de nye måder at udgive på, så er jeg også faldet over et engelsk blogindlæg. Det er om en selvudgiver, der først var forlagsudgivet, så gik selvudgivervejen og nu tænker vedkommende over, hvad han ville stille op, hvis et forlag igen kom bankende på døren.

Som det ses, er det i dag muligt at gå mange veje som forfatter. Det skaber selvfølgelig også mange fordomme, som jeg ikke vil gå i dybden med her. De er så rigeligt præsenteret andre steder. Jeg nyder, at vi lever i en tid, hvor forfatteren i mig kan vælge. Jeg behøver ikke at gå en bestemt vej, hvis jeg ikke har lyst.

Der er dog en ting, som de fleste forfattere ikke kan komme udenom. Det er forfatterplatformen. Forfatterplatformen er som et CV. Uanset hvilken udgivelsesform, man vælger, så vil det ikke skade at have bygget sin platform på de sociale medier op. Der er så meget nyt. Selv er jeg jo kun lige ved at lære at bruge hashtags, men det er også vigtigt at vide noget omkring søgemaskiner og der fandt jeg denne gode blogpost, som ganske enkelt fortæller om googles nye søgemaskine; pandaen. Skrevet i et sprog, så alle kan være med.

Men det er ikke kun vigtigt at kende til sociale medier, hashtags, søgemaskiner m.m. Det er også vigtigt at kende sin ophavsret. Alle kan komme til at gøre noget forkert, ikke nødvendigvis af ond vilje, men af uvidenhed. Jeg er faldet over denne PFD fil om ophavsret, som er forklaret i et sprog, hvor de fleste af os kan være med. Det er nyttig læsning, hvis man eks. gerne vil bruge et billede eller en tekst, man har hentet ned fra nettet.

Men hvor vigtig er forfatterplatformen i virkeligheden? Er det nødvendigt at kaste sig over twitter, instagram, facebook, hjemmeside og blog? Jeg kunne skrive et meget langt svar, men Nat Russo kom mig i forkøbet med nogle gode tanker og et yderst spændende blogindlæg om emnet.

Dansk forfatterforening er måske nok kendt af navn, selvom der også er mange medlemmer, men hvis du gerne vil vide mere om dem. Så udgiver de et blad fyldt med interessante artikler. Disse er nu lagt på nettet til fri læsning, og det meste er super spændende.

Selvom jeg ikke personligt er så vild med krimier, så bliver jeg glad, når DK´s forfattere når udover Danmarks grænser. Det gør de i dette blogindlæg (på engelsk) fra Manchester.

Der findes næsten ikke noget blogindlæg, der er mere spændende, end når en forfatter fortæller om sin skrivning, sine rutiner og tanker omkring det at være forfatter. Alle der skriver, hvad enten det er forfatterspire eller forfattere, har deres egen måde at gøre det på. At skrive på en historie er en yderst personlig proces. Det er ikke noget, man kan lære fra andre, men man kan lade sig inspirere af andres måde at gribe det an på, men i sidste ende må man finde sin egen vej og forfatterstemme.
Denne gang er det Claus M. Lohman, som fortæller om sit forfatterskab.

Citat -  At eje fortællingen om sig selv - Jeg hedder Iben Mondrup, og jeg er forfatter. Jeg befinder mig i et krydsfelt, hvor historierne mødes, min mors, min datters og min egen.
Sådan begynder Iben Mondrups artikel om autofiktion. En genre, der langsomt bliver mere og mere populær. Denne artikel kommer meget personligt rundt omkring genren, dens muligheder og dens faldgrubber.

Jeg vil nu slutte af med endnu en nyhed, jeg er stødt på og bare må dele. Der har netop været det første bogbloggertræf i Aalborg. En af arrangørerne bag, er Rikke Andrup Jensen, som ligeledes står bag bogbloggen Andrup´s Bookshelf. Desværre gik jeg glip af det denne gang, men Rikke og andre deltagere har været så flinke at blogge livligt omkring det. Jeg har lagt linket til det første blogindlæg om oplevelsen fra Rikkes bogblog, men der er flere at læse.
Der er også en side på facebook, som du kan følge.

Det er blot lidt af det, som jeg har læst igennem i den seneste tid. Min internetbarre er nu lidt mere opryddelig. Jeg har kun 12 blogpost tilbage, som jeg lige skal have læst igennem.