Tænk engang
dette bliver indlæg nr. 5, som jeg laver med hashtagget #BlogsOmSkrivning. Det
er spændende at lave disse indlæg, selvom de ofte kommer til at fylde noget på
min menulinje på computeren og indimellem er ved at køre den i sænk.
I disse tider
er det ofte vært at jonglere rundt i forlagsverden. Der er
selvudgivelsesforlag, forlag af den gamle skole, forlag af den nye skole, mikroforlag,
50/50 % forlag og selvudgivere, som ikke har etableret forlag, men står for
deres egne udgivelser.
Det er kort
sagt noget af en jungle, og hvor glad bliver man ikke, når man får JA fra et
forlag, samtidig kan begejstringen dog dale en del, når man så pludselig får at
vide; ja altså, hvis du lige betaler en anseelig sum penge og desuden afgiver
dine rettigheder til værket.
Der er grund
til at kigge sig godt for, og det har Jonas Wilmann beskrevet virkelig godt i
denne artikel.
Samtidig med
at der kommer en del forskellige typer af forlag, så forandre vi forfattere os
også. Nogle bliver selvudgivere, andre holder fast i forlagene også er der
hybriderne, som næste blogindlæg handler om.
Crowfundig er
begyndt at vinde indpas, også blandt forfattere. Men der er meget at være
opmærksom på. Her er en spændende ny hjemmeside, som fortæller om det
grundlæggende ved at lave en video til sit projekt.
Vær dog
opmærksom på, at Crowfundig er skattepligtigt.
Lektørudtalelser
er noget, som alle forfattere håber på at få, men samtidig frygter. Lektørudtalelser
er noget bibliotekerne bruger til at overveje, hvilke bøger der skal bestilles hjem
og derved sikre forfatteren en andel af bibliotekspengene. Derfor er de
vigtige, samtidig kender jeg mange forfattere, som har haft en fornemmelse af
eller direkte bevis for, at deres bog vist ikke lige var blevet gennemlæst så
grundigt. Nu er der midlertidigt blevet lanceret en ny måde at skrive dem på.
Måske kan det gøre en forskel, dog kræver det stadig at bogen læses fra start
til slut og der ikke springes rundt.
Da jeg fik
min egen lektørudtalelse, blev jeg selv så rasende, sur og havde stor lyst til
bare at tude. Jeg overvejede også seriøst at klage, men før jeg gjorde noget af
alt dette, så kontaktede jeg forfatter og ejer af forlaget Genspejling Christian
Dirksen. Han dissekerede lektørudtalelsen for mig og fandt endda en del
positivt, som jeg ikke selv havde spottet. Der var dog stadig en del negativt,
men han fik mig i den grad ned på jorden.
Grunden til
at jeg fortæller dette, er at han har startet en god debat inde på Newpub-facebook,
som stiller spørgsmålstegn ved den indimellem manglende fordybning, som spottes
hos lektører og anmeldere. Men indlægget stiller også spørgsmålstegn ved de to
første lærersætninger, en forfatterspire bliver mødt med.
*****
De første to
forfatterkrav jeg blev mødt med da jeg begyndte at skrive bøger, var:
1.
Show, don't tell
2. Kill your darlings
I begyndelsen tog jeg det som en konstruktiv opgave at
respektere disse grundlæggende udfordringer. Efterhånden er det imidlertid gået
op for mig at de modarbejder hinanden. Det kan være mere omstændeligt at vise
en romankarakters tanker gennem gestus og replikker end ved bare at fortælle at
vedkommende er glad eller rasende. En måde at udfolde hele karakteren er for
mig gennem små sidehistorier, der desværre af redaktør eller kritiker omgående
bliver udråbt som 'darlings'.
Min erfaring har desuden været, at de
mennesker som har sværest ved at opdage 'subtekst', altså 'show, don't tell',
er lektører og boganmeldere, som jo netop er de personer der professionelt
netop burde være i stand til at respektere de to krav som er stillet til
forfatteren.
Jeg skriver spændingsromaner, og måske er det en genre som især giver
vanskeligheder fordi den klassiske krimi lægger puslespil for læseren (show)
men også til sidst løser og i detaljer forklarer puslespillet (tell). Der er
således intet overladt til læserens fantasi når bogen bliver lukket efter
sidste side. Anmelderen, der haster igennem romanen og undervejs springer sider
og afsnit over, forventer i teorien 'show', men kræver i praksis 'tell'. Der er
nemlig ikke tid til refleksion og fortolkning.
Forfatteren Carl-Johan Vallgren, som bl.a.
har udgivet romanen 'Skyggedrengen', siger følgende:
"At skrive en thriller – en spændende thriller – kræver, at man skriver
ekstremt plotdrevet. At man skræller de skønlitterære ornamenter væk, og hele
tiden har historien og karaktererne i fokus. Men det er svært at holde et højt
tempo uden at miste dybden i persontegningerne – her ligger den store
udfordring."
Hold da op, jeg slår mig voldsomt på brugen
af udtrykket 'skønlitterære ornamenter'!
Men det forklarer måske forskellen mellem læsebrillerne hos 'krimi-lektører' og
'skønlitterære lektører' og hvorfor genrevalget er så afgørende for en bogs
skæbne i bibliotekssystemet.
Burde der ikke formuleres krav til anmeldere
efter samme læst som de to nævnte krav til forfattere?
Umiddelbart kunne jeg tænke mig fx:
1. Think, don't skip text
2. Accept darlings for explanation of character
*****
Christians
Dirksens tanker i dette indlæg giver nemlig et godt afsæt til de næste
blogindlæg. Nemlig at man som forfatter skal være opmærksom på, at man ændre
sig. Nogle historier kan bedst fortælles ved at man følger den velkendte
rutine, men en anden historie kræver måske, at man ændre vinkel og skrivemåde.
Det vil også sige, at nogle af de lærersætninger, du blev bombarderet med i
starten ikke længere fungere, men skal omdefineres, som Christian netop er inde
på.
Anika Eibe erfarede
eksempelvis, at hendes rutine ændrede sig i forbindelse med et af sine nye projekter.
Det kom der dette spændende blogindlæg ud af.
En anden ting
kan være, at man trives bedst med at skrive fra start til slut, indtil det
pludselig ændre sig eller man pludselig går i stå og panisk tænker; Har jeg
fået skriveblokering?!
Måske drejer
det sig om noget så enkelt og svært som at træde væk fra sin historie. Lægge
den tilbage i skrivebordsskuffen, lukke mappen på computeren, indtil historien
pludselig henvender sig igen. Det fortæller dette blogindlæg om.
Mine
historier kommer ofte til mig i form af mine hpér. Det kan starte med en undren
eller en drøm - jep mine drømme kan ofte være ret inspirerende. Eks. drømte jeg
for to nætter siden, at jeg var i en kliche af et gammelt slot, hvor min herre
(vampyr) holdt en kvinde fanget. Han torturerede hende, mens jeg havde været
ude for at købe ind. Da jeg går ud på gangen, opdager jeg at vi er under angreb.
Kort efter bliver jeg suget ned i en barnevogn. Okay, jeg er gravid, så drømmen
kan tolkes på flere måder, men da jeg vågner op, begynder min hjerne hurtigt at
arbejde. Jeg stiller spørgsmål til min indkøbsorienteret hpér. Hvorfor skal de
bruge hende. Hvilket formål tjener angrebet. Hvorfor reagere hun ikke på, at
hendes mester er ved at mishandle en anden?
Nat Russo
kommer ind på dette mene med at stille spørgsmål og strukturere sin historie.
Om at grave dybere og dybere, indtil man når forbi klicheerne.
Jeg har før
talt om Trolls på internettet. Her er en historie, som vil få de fleste til at
spærre øjnene op. Den er noget lang, men handler om en forfatter, som
konfrontere en af disse trolls, og det er en øjenåbner.
De næste
links er forskellige selvudgivere, som kommer med deres bud på, hvordan man kan
gribe det med selvudgivelse an. Der er en del inspiration og gode råd at hente.
Jeg har også fundet et, hvor jeg er uenige, men tager det med, fordi det er jo
ikke alle forfattere, man er enige med og måske kan det inspirere andre.
Det første er
fra siden Black Gate og omhandler det at finde den helt rigtige forside.
Dette er fra
Terry Tyler, som har sin egen opskrift på den perfekte best seller (nok mest
til kvinder). Det er en opskrift, der er meget velkendt fra eks.
kærlighedsromaner. Jeg har selv læst min del af den slags bøger, og der er
bestemt en læserskare til dem. Selvom dette blogindlæg måske lige er en tand
for rosenrødt efter min smag.
Hvorfor er
der så mange (deriblandt mig selv), som ikke anbefaler, at man selv redigere
sine historier? Det kan man læse mere om her.
Denne
hjemmeside har en række artikler, som er yderst relevante, hvis man overvejer
selvudgivelse.
I dette
blogindlæg kommer David Gaughram ind på en række tips til, hvordan man gør ens
bog klar til markedet. absolut læseværdig.
Det næste
blodindlæg bringer jeg, selvom jeg flintrende uenige med forfatteren. Det
handler om Identitet. Hun fraråder direkte, at man er sig selv. Jeg må så
tilstå, at jeg nødig ville være andre end mig selv. At være tro mod min egen
person er dybt rodfæstet i mig. Jeg kan ændre mig og ændre holdninger,
efterhånden som jeg bliver ældre eller får mere erfaring. Men direkte at være en
anden, nej det har jeg ikke lyst til eller evner for. Derfor kan det jo godt
være den rigtige vej at gå for andre, og dette blogindlæg kommer med en række
gode overvejelser i forbindelse med at være privatperson og forfatter - men for
mig er de to dybt rodfæstet i hinanden.
De næste
links kan ikke rigtigt inddeles i kategorier eller emner, så derfor kommer de
her til sidst og står for sig selv. Fælles for dem er dog, at de hver især er
interessante, pudsige eller oplysende.
Savner du
eks. den gamle skrivemaskine, men har ikke lige lyst til at gå ned og købe an
gammel version og give dig til at skrive på den, så er der lavet en ny version.
Et eller andet sted kunne jeg godt tænke mig at købe en. Når jeg sidder på den
bærbare, ligger overspringshandlingerne altid på lur. Men på den maskine kan
jeg ikke lige gå ind på facebook eller twitter, for det kan maskinen ikke.
Samtidig er den så smart at man kan gemme sine historier og overfører dem til
computeren. Ja, der er simpelthen et skær af fortidens romantik over dette nye
påfund.
Der findes
forskellige computerprogrammer, som retter sig direkte til forfattere. Scrivener
er et af dem, men det er også et program, som jeg ofte har hørt rost. Hvis du
ikke kender det, så er her en engelsk artikel, der er virkelig oplysende.
Vil du gerne
lære at lave forsider til eks. din ebog? Så er her et program til at lægge
billeder ovenpå hinanden og derved få en fantastisk farveeffekt. Det ser
virkelig enkelt ud.
Har du
nogensinde haft problemer med at skrive copyright symbolet, så er her en let
guide til, hvordan den sag klares.
(Citat start) En hyldest til
litteraturen med mindst ti forskellige priser til forfattere, oversættere,
illustratorer, redaktører og boghandlere. Det er idéen med den ambitiøse
Blixen-prisfest, der skal finde sted for første gang 29. maj 2015.
Bag
initiativet står formanden for Dansk Forfatterforening, Jakob Vedelsby, og
planlægningen sker i samarbejde med foreningen Danske Skønlitterære Forfattere.
(Citat slut).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar