Blogindlæg fra den skrivende verden

Endnu engang har jeg fået læst en del blogindlæg omkring det at skrive. Jeg bliver altid fascineret af at læse om andre forfatteres tanker og ideer.

I dette oplæg har selvudgiveren Scott Bury skrevet om sin måde at redigere på. Et meget vigtigt aspekt af en forfatters liv. Den sjove del er ofte at skrive selve historien - også populært kaldet; First draft. Den mindre sjove del er der, hvor forfatteren skal finde sin værktøjskasse frem og begynde på redigeringen. Det handler om plothuller, dårlige og stopfyldte sætninger, slåfejl, stavefejl, kapitelnumre (ja, det lyder utroligt, men mange - herunder jeg selv - springer fkatisk et kapitelnummer eller to over, uden at opdage det), korrekturlæsning og i det hele taget at få den røde tråd med igennem hele historien. Indlægget er ikke det bedste omkring redigering, men han har flere gode points, som eksempelvis det stykke, der er citeret her.

Citat; "One common problem is what I call “overstuffed sentences”: sentences that try to cram together too many ideas. You can spot them easily because they are long and have a lot of clauses introduced by “because,” “and,” “which” or “but.” Break them up. Every sentence is a SINGLE complete thought."

http://findagoodbooktoread.com/wodke-hawkinsons-blog/the-editing-process-by-scott-bury

Jeg er vild med Rosen Trevithick´s artikler omkring, hvordan man IKKE gør som selvudgiver. Denne gang kommer hun ind på emnet omkring de såkaldte eksperter, og hvordan man bør undgå at falde i den grøft, før man har erfaring på bagen. Altid en god ting at have i baghovedet.

I tillægget fortæller Lucas Bale om det at springe ud som selvudgiver og hvilke erfaringer, han har gjort sig. Han kommer også ind på, at man som selvudgiver har alle kasketterne på, og det kan være lidt af en udfordring.

http://www.how-not-to-self-publish.co.uk/2014/09/you-declare-yourself-self-publishing.html

Ebøger er forholdsvis lette at kopiere. Jeg kender bl.a. flere selvudgivere, som har opdaget, at deres bøger blev solgt på sider, hvor de ikke havde sat dem til salg. Spørgsmålet er så, hvad man gør ved det? Laver man et vandmærke i sine ebøger og er det overhovedet bøvlet værd? Der var også en diskussion i gang på Newpub omkring emnet. Sjovt nok kom debattråden ind på mange af de emner, som også er markeret i denne blogpost.

http://seansweeneyauthor.blogspot.dk/2014/03/a-little-note-to-authors-dont-worry.html

Apps bliver stadig mere og mere populært at bruge. Vidste du, at der rent faktisk også findes apps, som er skabt til forfattere? Det første blogindlæg er på engelsk og kommer ind på 6 apps, du kan tjekke og se, om de er noget for dig. Det andet indlæg af Ane-Marie Kjeldbjerg er på dansk og nævner nogle af de samme, men der er også forskelle.

http://completelynovel.com/articles/great-apps-to-help-you-write

og

http://forfatterhvordan.blogspot.dk/p/blog-page_1.html

Denne side er på engelsk og omhandler trafik på de sociale medier, hvor de fleste af os har en eller flere steder, hvor vi regelmæssigt skriver, liker eller blogger. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg gerne tjekker besøgstallet på min blog. Læser ivrigt statistikken på min hjemmeside. Men måske tror jeg for meget på disse ting.

Jeg har endnu ikke nået at læse alt på denne hjemmeside, men jeg tror faktisk, at det skal jeg prioritere at få gjort. Måske behøver man slet ikke så meget trafik på ens sider, som vi ellers har gået og bildt os selv ind.

http://www.entrepreneurs-journey.com/14549/you-dont-need-much-traffic/

Ordlaboratoriet er en blog, som jeg regelmæssigt følger. Her tager Anja hul på et emne, som de fleste forfattere kender alt for godt. Hvad dælen gør man, når man er gået i stå. Når ordene ikke vil komme, historien og hovedpersonerne ikke vil samarbejde? Første indlæg handler om frustrationen.

 http://ordlaboratoriet.com/2014/09/18/jeg-er-gaet-i-sta/

Andet indlæg handler om løsningen. Nogle gange kræver det blot tid og knap så meget fokusering.

http://ordlaboratoriet.com/2014/09/25/hvad-gor-du-nar-du-ikke-kan-fole-dine-karakterer/

Hvad gør man, når man igennem længere tid har været en af de forfattere, som har levet højt på forlagenes gunst, men pludselig vender alle ryggen til en? Eileen Goudge fortæller her om sit skift fra forlagsudgivet til selvudgivet og de ar, hun fik af at gå den vej.

http://www.indiesunlimited.com/2014/09/03/how-i-went-from-traditionally-published-author-to-indie-author-with-the-scars-to-show-for-it/

Et spændende indlæg fra forfatter og Selvudgiver Nis Jakob. Han har gjort sig nogle tanker om den brydningstid, som bogbranchen lige nu befinder sig i. Stilen er holdt skarp, kort og direkte, men ikke dømmende eller skrevet i et forsøg på at gøre krav på sandheden og det gør indlægget yderst læseværdigt.

http://billigeeboeger.wordpress.com/2014/09/18/poleret-lort-ikke-alt-der-skinner-er-guld/

Det sidste indlæg er fra Selvudgiver Nat Russo, som jeg også har referet til før. Jeg er selv kun lige begyndt på det med hashtags og er absolut ikke ekspert. Så da jeg stødte på et skrivetip fra Nat Russo faldt jeg selvfølgelig i med begge ben. Det kom der en sjov dialog ud af mellem os på twitter. Derfor synes jeg også, at I skulle have dette indlæg med. Jeg var ikke den eneste, som faldt i, dog reagerede jeg stille og roligt, hvilket en del andre ikke gjorde. Så husk at læse hashtagget, før du reagere ;-)

http://www.erindorpress.com/2013/11/hashtag-blindness-part-1/?utm_content=buffer38569&utm_medium=social&utm_source=twitter.com&utm_campaign=buffer

Blogindlæg fra den skrivende verden

Så er det tid til endnu et blogindlæg omkring alle de blogpost, som jeg har læst, kigget igennem og fundet interessante siden sidst.

I første omgang kommer jeg ind på et emne, som de fleste forfattere har det svært ved, dårlige anmeldelser! Jeg er både forfatterinde og anmelder, så jeg ser sagen fra begge sider. Alligevel gjorde det pokkers ondt, da de første negative kommentarer faldt ned omkring min egen bog. Da jeg fik lektørudtalelsen, var jeg ved at fare op i det røde felt og så kun ukonstruktiv meningsløs kritik. Jeg havde lyst til at indgive en officiel klage, skrive et vredt brev til lektøren, lave en artikel omkring håbløse lektører på min hjemmeside osv.

Heldigvis gjorde jeg ingen af disse ting. I stedet vendte jeg mig mod mit forfatternetværk og det blev til nogle lange mails mellem Christian Dirksen (ejer og forfatter af mikroforlaget Genspejling). Jeg ser ham lidt som min mentor i denne forfatterverden og tro mod sin egen facon, fik han mig bragt ned på jorden. Han påpegede både den konstruktive korrekte kritik og fik faktisk også fremtrukket noget af det positive, som jeg slet ikke selv kunne se. Jeg læste hans analytiske gennemgang af lektørudtalelsen igennem flere gange og kom ned på jorden.

Denne lange gennemgang af mit første møde med anmelderverden, set med en forfatterindes øjne, har til formål at komme ind på de første blogindlæg, som jeg har kastet mig over. Nemlig hvordan en forfatter bør opfører sig på de sociale medier og til dårlige anmeldelser.

Det første blogindlæg handler om fænomenet; Trolls. Det er på dansk og super informativt. Hvis man møder en af disse Trolls, så gælder den samme regel - lad være med at fodre dem! Og sund fornuft? Glem det, det bider ikke på disse typer, som er overalt på de sociale medier i håb om at finde nogle at lege med.

http://www.amino.dk/blogs/anneskarenielsen/archive/2014/03/04/troldejagten-er-g-229-et-ind.aspx

 Det er dog ikke kun mig, som kan have denne meget negative reaktion på en dårlig anmeldelse eller lektørudtalelse. Anna Rice havde en lignende oplevelse, men reagerede nok en smule drastisk, må jeg ærligt tilstå. Okay, anmelderen lavede papmache ud af hendes bog - men alligevel. Hun lagde den ind på sin side og bad sine fans om at lægge kommentarer. Det gjorde de så i stor stil.

http://the-digital-reader.com/2013/04/29/how-not-to-respond-to-bad-reviews-the-anne-rice-edition/#.VBFdffmSwj5

Hvis jeg skal foreslå en måde at håndtere de sociale medier og anmeldere, så vil jeg anbefale Nat Russo´s metode. Jeg har nævnt hans blog før og gør det gerne igen. Han indlæg er på engelsk, men de er værd at læse.

http://www.erindorpress.com/2013/11/behave-yourself-on-social-media/

Nu hvor emnet er ved de sociale medier, så har Ordlaboratoriet bragt et oplæg omkring de sociale medier, hvor forfatter og selvudgiver Anja Christensen slår op med twitter. Hvorfor skulle det være nødvendigt at slå op med et socialt media? Jo, det kan være nødvendigt, hvis man ikke trives med at bruge det og derfor gør det halvhjertet.

Indrømmet, at være på de sociale media tager en del af ens tid, hvis man gerne vil vedligeholde dem. Jeg har selv blog, hjemmeside og twitter, så jeg ved, at det tager tid at lave indlæg, skrive nye artikler til hjemmesiden, få læst bøger til nye anmeldelser, post links på twitter. Faktisk er twitter det media, som jeg er mest begejstret for. De 140 tegn lærer mig en del om at fjerne unødvendige ord og være mere skarp. Samtidig har jeg her kontakt til forfattere og selvudgivere i USA, England, DK og endda Australien. Jeg finder så mange spændende blogindlæg omkring det at skrive - en del af dem er samlet her.

Men når de sociale media tager ens tid, så skal det også være sjovt at være på dem. Det er her Anja har taget et valg, som jeg har stor respekt for.

http://ordlaboratoriet.com/2014/09/10/jeg-har-slaet-op-med-twitter/

Nu bevæger jeg mig lidt væk fra emnet omkring de sociale media til et emne, som optager mig lige så meget. Knirke Egede har skrevet bogen -Jungledage-

Hvis du ikke har læst den, så gør det. Den handler om at sælge alt og rejse ud for at bo i junglen. Lyder det skræmmende? Det er det også, men Knirke klarer den. Jeg har hendes bog liggende på mit bord med forfatterindens autograf i. Det er en bog, som jeg glæder mig til at stille på plads i mit bibliotek i det nye hus. Nu har hun skrevet et blogindlæg om tiden efter hun vendte hjem, bogfesten og de nye ting, hun ser frem til. Hun er i den grad et bekendtskab værd, både som Lady Voldemort, Ulveedderkoppe fanger og Vikinge dronning.

http://knirkeegede.blogspot.dk/2014/09/vind-jungledage.html

En anden forfatterinde, jeg også følger, er krimiforfatter og selvudgiver Gittemie Erikson. Der er virkelig mange måder at skrive på. Gittemie har sin helt egen personlige stil. Hun starter med at se et mord og tager den derfra!

http://www.gittemieeriksen.dk/hun-saa-et-mord/

Nu vi er ved det med at skrive. Så har mange forfattere det sådan, at de skriver, fordi de ikke kan lade være. Det er et instinkt, ligesom at trække vejret. Sådan ser jeg i hvert fald selv på det. Hvis jeg ikke skriver, så kan jeg fysisk godt få luft, men det føles i høj grad som om min sjæl er ved at blive kvalt. Det er sådan jeg føler. Her er en forfatter, som har det på en anden måde. Han kan finde på tusind overspringshandlinger i stedet for at skrive. Hans spørgsmål er, om det så også gør ham til en rigtig forfatter?

http://www.livewritethrive.com/2013/06/17/writing-when-youre-not-a-writer-who-cant-not-write/

Mit sidste indlæg handler også om en forfatter, men det er den slags forfatter, som ikke træder frem i rampelyset. Selve navnet på denne forfattertype viser, at de lever et liv i skyggen. Jeg taler selvfølgelig om Ghostwriters.

Dette er en gruppe forfattere, som jeg selv har det rigtig svært ved. Jeg er af den holdning, at når en kendis hyrer en ghostwriter, men så selv griber titlen som forfatter - så bliver jeg gal! De har leveret stoffet til bogen, men det er ikke dem, der har siddet og bygget historien op. De har ikke siddet og udvalgt ordene, sorteret i materialet, fået stykket historien sammen til noget læseværdigt. Det er deres ghostwriter, der har gjort det, altså er han forfatteren. Kendissen er så den, der har leveret stoffet til bogen, men det gør ikke vedkommende til forfatter. Her er et sjældent indblik i en ghostwriters liv, og artiklen er på dansk.

http://www.b.dk/boeger/et-spoegelse-taler-ud

Det var det, som jeg havde fået samlet sammen i denne omgang. Jeg har endda fået lavet et hashtag til disse blogindlæg, som jeg bruger på twitter; #BlogsOmSkrivning

Jeg er ikke særlig teknisk, så for mig er det lidt af en bedrift. Alene at se, at det rent faktisk virker, gjorde mig helt glad i låget ;-)

Blogindlæg fra den skrivende verden

Jeg finder altid så mange blogpost omkring skrivning på facebook, men især på twitter. Dette udgør en central del af min læsning, fordi jeg altid finder det inspirerende at læse om, hvordan andre griber deres forfatterskab an. Hvilken skriveteknik, de benytter sig af. De gode råd, som de gerne giver videre og deres oplevelse af at være medlemmer af det skrivende folk.

Jeg tænkte, at andre måske kunne have glæde af at læse disse post, som jeg finder rundt omkring, så det bliver en del af min blog fra nu af.

Lene Dybdal er forfatter og var med til børnenes bogdag i Århus. Det har hun skrevet et blogindlæg om, hvor der er suppleret med billeder. Hvis man skal lave en blog omkring sit forfatterskab, så er hun god at lade sig inspirere af. Indlægget er letlæst, der er en konkurrence om hendes nyeste bog - Den sorte Paraply - og billederne er sat flot op. Det er så tydeligt at fornemme hendes glæde over hendes forfatterskab :-)

http://www.lenedybdahl.com/2014/08/reportage-fra-bornenes-bogdag-2014.html

Don´t drink and write! Vi ved alle, at det ikke er en god ide at drikke og køre bil, men det er åbenbart heller ikke en god ide at drikke og skrive. Interessant post på engelsk.

http://airshipdaily.com/blog/08272014-writing-drinking

PrinfoHobro er et firma, som hjælper med både trykning af bøger, men også rådgiver selvudgivere. De laver ofte nogle gode, men lidt korte oplæg på deres blog. Her er en god liste over billedes størrelser til de forskellige sociale medier. Værd at gemme.

http://www.prinfohobro.dk/blog/post/2014/artikler/oversigt-over-formater-paa-coverbilleder-paa-sociale-medier/

Why writers should read - post på engelsk, om hvorfor det er så vigtigt at læse, når man er forfatter eller drømmer om at blive det.

http://www.indiesunlimited.com/2014/08/28/why-writers-should-read/

Forfatter i flexjob - Denne artikel er fra en lokal avis om en forfatterinde, jeg kender ganske godt. Hendes mand har stiftet mikroforlaget Candied Crime og ansat Dorte Hummelhøj Jakobsen som forfatter i flexjob. Det er hun formentligt den første i DK til at opleve. Artiklen kan læses på side 35.

http://www.e-pages.dk/thylandsavis/201/

Sjusket og underbegavet? Nix, Lucy Kellaway siger pyt med slåfejl i cv'et - ja, det er godt nok titlen, men hun kommer også ind på en meget vigtig pointe. Pointen er, at vores hjerne ser det, som vi tror, at der står. Det er også derfor så mange forfattere har svært ved at læse korrektur på deres egne historier. Derfor bør man også altid hyre eller finde en, som vil læse korrektur, inden man sender noget ud.

http://politiken.dk/oekonomi/oekommentarer/lucykellaway/ECE2377340/sjusket-og-underbegavet-nix-lucy-kellaway-siger-pyt-med-slaafejl-i-cvet/

Your Editor Thinks He’s Shakespeare

Signs of a problem: manuscripts come back with errors introduced and creative ‘suggestions’.
The symptoms: frustration; disappointment; embarrassment.
Your book needs an edit. You think you’ll cut corners by hiring an English Literature undergrad who’s never done any editing before but swears hiring him will be the best pint of beer you ever spend.

Dette siger vist det meste om dette indlæg - som er ret sjovt og der er flere af samme skuffe - hvis du kigger i højre side ;-)

http://www.how-not-to-self-publish.co.uk/2014/08/your-editor-thinks-hes-shakespeare.html

How do writers find their voices?

The idea that writers can somehow "hear" the voice of their characters is a familiar one, as is the notion that characters seem to write themselves: that the author is merely a kind of conduit for voices that seem to have lives all of their own.

Jeg har aldrig kunnet høre mine hpérs (hpérs = hovedpersoners) stemme. Men jeg har altid haft kunnet fornemme deres personligheder og gået med, når de ville vise mig en scene fra deres liv. Men denne artikel (skønt den er lidt lang og indimellem hård at læse) har alligevel fanget noget, som det kunne være spændende at høre andre forfattere og medlemmer af det skrivende folk om.

http://www.theguardian.com/books/booksblog/2014/aug/25/edinburgh-book-festival-edinburgh-international-book-festival-2014

Laura Ingalls Wilder memoir reveals truth behind Little House on the Prairie

Rejected by publishers when it was written in the 30s, author's autobiography unveils experiences that informed her children's books.

Jeg fandt dette link på facebook og gik selvfølgelig straks ind på twitter, hvor en anden spurgte Gyldendal, om den ville blive oversat til dansk. Dette var Gyldendal ikke helt afklaret med, hvilket fik mig til at tænke, at det kan jeg slet ikke forstå, at der kunne være tvivl om. Men uanset hvad, så er det en bog, jeg skal have fat i, om jeg så skal læse den på engelsk.

http://www.theguardian.com/books/2014/aug/25/laura-ingalls-wilder-memoir-little-house-prairie

Indie Authors Talk Editors - redaktører er en stor del af bogverden. Mange indies/selvudgivne forfattere bruger betalæsere til at teste deres bøger og plots. Her kommer der en god debat omkring det at hyre en redaktør, når man er selvudgiver. Her er jeg selv splittet. Jeg vil nok hellere have en række personer fra målgruppen til at læse min bog igennem og derved få rollen som betalæsere. En betalæser er en, som kan være konstruktiv kritisk, ikke en som sige ih... og åh... Uanset hvad, så er denne artikel værd at læse og lige tænke et par tanker over.

http://www.publishersweekly.com/pw/by-topic/authors/pw-select/article/63469-indie-authors-talk-editors.html

Selvudgiver - uden pauser er en blog drevet af forfatter og selvudgiver Anja Christensen. Jeg følger hende på facebook, og vi har også dannet facebookgruppen; Selvudgivernetværket sammen. Hun skriver altid nogle tænksomme indlæg. Dette her handler om balancen mellem forfatterlivet og selvudgiverliet, for den kan faktisk være svær at finde.

http://ordlaboratoriet.com/2014/08/23/selvudgiver-uden-pauser/

Are Online Writing Courses Worth It?

Attending classroom sessions of writing courses is not possible for many aspiring writers in today’s busy, multitasking world. This is where the flexibility and convenience of online writing courses come in. These allow writers to squeeze in a session at a suitable day and time, in between their regular writing jobs and other commitments. Here are some things to know about online writing courses to help you decide whether you might want to sign up for one.

Denne blogpost har jeg lige spottet på twitter hertil morgen, så jeg har ikke nået at læse den. Men nu er den sat på min liste over læsning :-)

http://e-booksindia.com/are-online-writing-courses-worth-it/

Behave yourself on social media af den engelske selvudgiver og forfatter Nat Russo.

Hans blog læser jeg altid med stor fornøjelse. Det er tydeligt, at han har en bunke erfaring, som han gerne deler ud af. Her handler det om, hvordan man som forfatter kan skubbe læsere væk, hvis man ikke kan finde ud af at ignorere fænomener som Trolls på de sociale medier. De kan være en hård prøvelse, men de er der, så det er man nødt til at forholde sig til. Her er hans bud på, hvordan man håndtere dem.

http://www.erindorpress.com/2013/11/behave-yourself-on-social-media/?utm_content=buffer88186&utm_medium=social&utm_source=twitter.com&utm_campaign=buffer

Det var alt, hvad jeg havde samlet sammen i denne uge, hvilket siger lidt om, hvor fascineret jeg er af det skrivende folk og dets forfattere. Jeg er lidt af en nørd, når det kommer til den skrivende verden og sluger det meste af det, som jeg kommer i nærheden af ;-)

Mælkebøttebarn i blomst

En mælkebøtte finder altid vej til solens stråler. Om den så skal bryde sig vej gennem asfalt.

Asfalt har der været et tykt lag af i Tina M. L. Campbells liv. Og om nogen har hun evnet at bryde igennem den. Man kan aldrig løbe fra sin opvækst, men man kan vælge at have en holdning om, at den ikke skal bestemme hele ens liv. Men hvordan gør man det, hvis de kort, tilværelsen har tildelt en, består af; en alkoholiseret og manipulerende far og en handicappet mor, som ikke formår at være en støtte for sine børn? Hvordan får man alligevel noget godt ud af livet, selv om det startede med svigt, ensomhed, udnyttelse – og endda udstyrer dig med en invaliderende og smertefuld gigtsygsom? Det lyder som en umulig opgave. Det handler om nødvendig selvindsigt, stædig ukuelighed, en insisteren på livet – og ja, så handler det selvfølgelig om dyb kærlighed…

Vær klar til at smile, græde og gyse med Tina. Til at forundres - blive lettet, forarget, berørt, men mest af alt inderligt glad over alt det, der kan lade sig gøre her i livet, against all odds.
Elin Nielsen, Explicit

Link til Tinas facebookside; https://da-dk.facebook.com/maelkeboettebarniblomst

Ebogen kan købes hos saxo.com; http://www.saxo.com/dk/maelkeboettebarn-i-blomst_epub_9788799691708

Papirbogen kan købes ved at kontakte Tina på hendes mail; tinamlcampbell@gmail.com

Twitterprofil; @TinaMLCampbell

Foredrag i Aalborg d. 1/10-2014

Hvordan får et svigtet barn et godt voksenliv?

Foredraget er relevante for fagpersoner, og/eller private personer der har haft/har nogle af mine emner inde på livet, men også for dem, der kan lide at høre om anderledes liv og hverdag. Det vil ikke være specifik målrettet en bestemt gruppe. Så alle kan være med til dette foredrag der både er rørende, lærerigt og viderebragt med et glimt i øjet. 
Mine emner: den gode dialog mellem borger og kommune, behandlersamspil for mælkebøttebørn og kronisk syge, livskvalitet kontra handicap, fleksjobber, mælkebøttebørn, pårørende til ADHD, folk med handicap, liv med HIV, mor til for tidligt fødte børn, forældre med handicap, hjælperordning arbejdsgiver-arbejdstager samspil, børn med handicap, barn af invalid, psykisk syg, alkoholmisbruger og voldelig.

Det er kronologisk opbygget som min bog. Men man behøver bestemt ikke have læst min bog for at kunne få noget ud af foredraget. 

Der vil være salg af min bog efter foredraget. Ved kontant køb til særlig pris; 220 kr. (Normal pris 250 kr. + 50 kr. i evt. porto)
Tilgængelighed: Det er tilgængeligt for alle også rent fysisk for dårligt gående/el-kørestolsbrugere. Personlige hjælpere er gratis. mail mig blot, at der skal holdes en plads. 
Pris og tilmelding: Foredraget koster 100 kr. 
Tilmelding og betaling på https://billetto.dk/udsat-maelkeboettebarn-blomstrer-nu-i-tryg-hverdag
Tid: Foredraget bliver onsdag d.1.10.14. kl. 18.30-20.30
Sted: AAU, Fibigerstræde 15, 9220 Aalborg. Café Wunderbar på 1. sal til venstre for elevator. Dørene åbnes kl.18.15. 
Yderlig info om mig: 
Mælkebøttebarn i blomst begrebet: 
Udsatte børn der kæmper sig igennem trange kår, i dårligt forældremiljø uden voksenstøtte med usikkerhed, vold, druk osv., men bryder frem til trods - som mælkebøtten. Ja, det er også mig. Jeg blomstrer nu, og det er det, mit nye begreb dækker over. 

Erhverv: karrierevejleder på Aalborg Universitet, arbejdsgiver, foredragsholder, coach og underviser samt forfatter (selvbiografi ‘mælkebøttebarn i blomst’ (w))

Du/I kan evt. læse mere på https://www.facebook.com/maelkeboettebarniblomst hvorfra der også kan læses flere anmeldelser fra forskellige grupper af private og fagfolk samt uddrag fra bogen og eksempler på andre foredrag, der kan bestilles.


Billetto
Jeg bruger Billetto til salg af billetter. 
Der er et gebyr på 5,00,-kr. Gebyret refunderes ikke ved eventuel aflysning. 
Du kan altid købe billetter ved døren, medmindre der er udsolgt - så vil du være sikker på komme ind - er det en god ide at bruge billetto. 
Du modtager billetten pr. mail og du skal selv printe den ud.

Forfatterinden; Det indre pylrehoved

Denne historie har jeg skrevet på i en del år nu. Det hele startede med at politiken udskrev en samtids-roman konkurrence, som jeg tænkte, at jeg ville deltage i. Uden at overveje, at jeg jo overhovedet ikke skriver i den genre!

Jeg har været arrig på denne historie, smidt den væk, gemt den bagerst i den kasse, hvor jeg opbevarer mine notesbøger, men historien blev ved med at være der. Forfatterinden ville ikke give slip. Det har været rigtig svært at finde hende og ikke mindst lytte til hende. Alle mine egne følelser har stået i vejen. Jeg blokerede simpelthen for hendes stemme, når jeg konstant tænkte; Hvem har bildt mig ind, at ejg kan skrive realistisk. Ja at jeg overhovedet kan skrive! Hvad vil folk sige til, at jeg skriver om sex. Vil de tro, at jeg er sådan?! Hvorfor overhovedet prøve, jeg skuffer jo alt og alle med det her bras.

Det var først, da jeg blev så gal på mig selv, at jeg satte mig til at skrive i trods. Da jeg lukkede af for alle disse selv-forventninger, at jeg fik kontakt med min hovedperson (hpér). Nu ligger første kapitel klar, men der vil komme flere.
De vil blive postet både her og på min hjemmeside, så hvis du misser et og gerne vil læse det, så kan det findes på følgende link. Som skrevet; er dette første kapitel om Forfatterinden.
http://kosmosogkaos.dk/

P.S alle billeder er taget af undertegnet.

Det indre pylrehoved

Okay, nu må jeg tage mig sammen. Der er kanelgifler på bordet og kaffe i mit krus. Mine tanker går i alle mulige retninger. Det skyldes, at jeg ikke har fået sovet så meget, siden jeg ankom. Sådan er det altid med mit indre pylrehoved.

Hele natten har hun gemt sig under dynen, været bange for alskens spøgelser og ånder. Hun er lidt af en prøvelse. I dag har jeg derfor taget en tur rundt i hele huset, undersøgt alle skuffer og skabe, lukket alt op og i for at vise hende, at der ikke er noget at være bange for. Bagefter gik jeg en tur rundt om huset, gennemrodet skuret og carporten. Hun er stadig urolig for den kommende nat.

Jeg har selvfølgelig også været strid ved hende. Jeg har udsat hende for alt det, som hun er bange for. Det er kun nogle dage siden jeg ankom. Destinationen var det gule kunstnerhus, hvor jeg har fået bevilget et halvt års legat. Det er et egoist hus. Køkken, stue og entre i et plan, mens overetagen rummer toilettet og et soveværelse. Mit ynglings rum er helt klart stuen. De to skydedøre med blyindfattet ruder kan åbnes helt op, så det føles som om skoven og huset er et. Når skydedørene er lukket, kaster glasset farvede skygger på møbler og vægge. Stuens tapet er et kapitel for sig selv. Det er overdækket med håndmalede engelske jagtscener, hver eneste dag finder jeg nye detaljer. En del af mig elsker allerede dette hus. Her er kun plads til en person, intet gæsteværelse, som kræver at komme i brug.

Det er kun pylrehovedet, som spolere min glæde. Hun er altså noget af en tryghedsnarkoman. Jeg kan fornemme, at hun også godt kan lide huset her, men ensomheden og afsondretheden skræmmer hende. Jeg er kommet med en række løsningsforslag. Eksempelvis at vi kunne sove i stuen. Den ide blev afslået. Sæt nu der kom indbrudstyve, de kunne så let som ingenting smadre glasset og så ville vi ligge der. I soveværelset ville vi i det mindste kunne høre dem først, så tyvene i det mindste ikke kunne overraske os. Men soveværelset er heller ikke for godt, det er et oplagt sted for spøgelser. Gangen over til toilettet er heller ikke for godt, det er lige sådan et sted, en ond ånd kunne lure.

Jeg fortæller hende, at jeg engang havde en internetven, som skrev til mig, at der intet er frygte om natten, som ikke er der om dagen. Pylrehoved ryster på hovedet og beder mig om at overlade den slags til hende, for det har jeg tydeligvis ikke forstand på. Jeg foreslår så entreen som et muligt sovested. Døren er ikke lavet af glas, men hårdt træ og den kan låses. Hun lover at tænke over det og melde tilbage med et svar.

Jeg går ud og henter en kop kaffe mere. At diskutere med pylrehovedet er der ikke meget fornuft over. Det her er en udfordring, men den er nødvendig. Et minde dukker op, mens jeg står og kigger ud på det grønne.

Det hele startede med uhyggelige vandrehistorier. De var meget populære dengang, jeg var teenager. Især en af dem skræmte mig. Den handlede om, at man skulle stille sig foran badeværelsesspejlet med lyset slukket og døren lukket. Mens man så i spejlet skulle man kalde på den mørke dame. Den vandrehistorie sad fast. Jeg hastede forbi samtlige spejle, mens jeg kæmpede med mit sind om ikke at udfordre skæbnen ved at kalde på den mørke dame. Til sidst blev det for meget for min storebror. Han ville have at vide, hvad der dog skræmte mig så meget ved spejle. Da han hørte historie, hev han mig med ud på toilettet og blev trofast stående udenfor den lukkede dør. Nervøst og rystende stod jeg ved håndvasken og kiggede ind i det kulsorte spejl. Endelig tog jeg mig sammen, kaldte højt og sikkert rimeligt skingert på den mørke dame. Jeg ventede, men intet skete, den mørke dame blev væk.

Det var her, jeg lærte, at det farlige ophører, når man ser det i øjnene. Det tager magten fra det.

Det er det samme, jeg gør nu. Det her liv er mit. Det er mit ansvar, hvad jeg vælger at gøre med det.

Men min egen indre stemme er ved at drukne i andres menneskers meninger, deres holdning til det gode liv. Mit eget strenge overjeg, der diktere hvilke forpligtelser og moraler, jeg bør leve op til. Nødvendigheden af at lytte til de mennesker, jeg holder af og indimellem nogle, jeg ikke kan lide, af ren høflighed.

Jeg måtte væk. Pylrehoved eller ej. Nu er det på tide at finde min indre stemme igen, og give hende mulighed for igen at trække vejret.

Jeg behøver kun at gå ganske kort ind i skoven, før jeg støder på træer som dette. Det føles næsten som kunst fra natuens side.

Et stykke nede af grusvejen kan jeg stå og nyde denne udsigt, samt mærke, hvor let det bliver at trække vejret. Det ligger næsten i luften, at her bor ikke mange mennesker, som kan forstyrre min ro.

Englevognen af Gert Josef Fode

Før jeg begynder på anmeldelsen, så vil jeg gerne gøre det klart, at selvom jeg skriver sci fi, så er jeg ikke specialist. Jeg har ikke læst de klassiske historier, men har læst flere af de nye sci fi /fantasy ungdomsbøger. Det er under disse forudsætninger, at jeg anmelder denne specielle novellesamling.

Englevognen består af 4 noveller; Olgata, Det høje væsen, Den intergalaktiske kodebog og englevognen. Novellesamlingen er dedikeret til Villy Sørensen, som for over 60 år siden var forfatter til - Sære historier. -

Olgata

Albert er ejer af et firma, der forsker i biokybernietiske organismer og sælger globale genoplastiske løsninger. Derudover har han et seksuelt forhold til sine tvillingepiger Angela og Charlotte. Alberts barnebarn David Har lavet et program kaldet GEM, som forsker i svar på de spørgsmål, som David stiller. Programmet fanger Alberts interesse, så han laver sin egen kopi Olgata og lader den køre sideløbende med Davids GEM. Da Gem kommer frem til en formel, indser Albert, at han er nødt til at kidnappe sin gamle ven Alchimedes.

Det høje væsen

Juris job består af at lave en slags pornofilm via en hjelm, men da en armanielsker dukker op og er klar til at forfører hende, så sker der noget uventet. Han er af den type, som elsker at spise syngende hvidløg, og før Juri ved af det, er hun selv blevet til et af disse. Parat til at blive spist. Hun rækker ud efter sin mand David, som kort tid forinden har siddet ved morgenbordet og brokket sig over, at hans øjne endnu ikke er dukket op. Samtidig med at hans morgenmad (mysli) har forsøgt at kommunikere med ham. David opfanger hendes nødkald og skrider til handling.

Den intergalaktiske kodebog

Louisa betragter sig selv som en utæt luftmadras. Derudover er hun også fantastisk til matematik og har nullertalmænd i sin lejlighed. På diskoteket kommer hun i kontakt med de fyrre, som hun har brug for at erobre. Kun efter sex føler hun, at hendes krop er rolig nok til at hjernen kan arbejde. Hun har nemlig brug for at slå sin bedstefar i at kunne huske mængden af pi decimaler. Dette sker indtil hun møder David. En huleforsker i en rød Bugatti, samtidig kører hendes hjerne i tidssløjfer, som David har brug for.

Englevognen

Deo Doranten kører rundt i byens gader, mens de ældre mænd stimler sammen og venter på at få deres pust, så de kan lugte ens. Til gengæld gør de deres pligt ved at tale negativt om tilværelsen og ungdommens ubesindighed. Reklamer er forbudt. Undtagelsen er koret, som kommer efter deo doranten. Et kor som Angelica er en del af. Det er hendes månedlige døgnvagt, og stemmen lider under det hårde pres. Men så er det godt, at der findes englestøv. Ejnar Rosendal er autoriseret luftbærer, hvilket giver ham ret til at bære på sin egen duft, modsat alle andre, der skal dufte ens. Ifølge hans naboer er hans lugt en afskyelighed. Inge Rosendal er gift med Ejnar. I det daglige holder hun tørre-snors-regnskab, men må indse at ingen sætter pris på dette arbejde. I al hemmelighed holder hun også af prutlugt, og nyder at hendes mand har lov til at bære sin egen duft. Samtidig er deres fælles hang til disse særlige dufte noget, der binder mand og hustru sammen.

Min mening

Denne novellesamling er meget speciel. Jeg har nu læst alle fire historier og må tilstå, at jeg ikke aner, hvad jeg har læst.

Jeg har læst mange bøger, om utallige emner, dog mest bøger, der hører til i de fantastiske genre. Men jeg forstår ikke disse fire noveller, der inddrager en hel række personer, deres tanker og måske også følelser, som for det meste udmunder sig en eller anden form af seksuel karakter.

For mig er en novelle en kort historie, der har et lille persongalleri og som drejer sig om en hændelse eller over en kort tidsperiode. Derfor bliver jeg forvirret, når jeg eks. i englevognen bliver præsenteret for Angelica, der har indtaget for billigt englestøv. Deo dorant føreren og dennes hang til intim kærlighed med en luder, samt lidt oplysninger om hans bedstefar. En ung knægt, der drømmer om at blive deo dorant anfører en skønne dag. Hr. Winther og Louisa´s forhold, især i forbindelse med hendes anorexi. Ejnar, Inge og Ibsens forhold til prutter, samt yderligere to personer, der kommer ind og har taletid.

Det er meget at proppe ind i en novelle på 43 sider. Jeg føler lidt, at jeg som læser tumler rundt i et univers, der bliver forklaret ved brugt af mange flotte ord og et kæmpe person galleri, hvor alle får taletid. Der er så meget lagt ind på så få sider, at historien ikke får dybde. Jeg får ikke lov til at kende personerne. Der er ikke en given hovedperson, hvis tanker, jeg kan mærke og følge gennem historien. Der springes for meget rundt. Universet, jeg befinder mig i, føles kun som ord på papir. Det skaber ikke den film for mit indre, jeg er vant til, når jeg læser.

Dette er utvivlsomt noget af det mest sære, jeg nogensinde har læst, men måske var det også formålet?

At lægge en reklameplan og bare være helt utrolig heldig

Gys - hvor har min blog stået stille længe. Det er ikke fordi den er gået død, men fordi jeg har været det. Da Tristan og Chiaki - Virus blev antaget af et forlag i august 2013 og frem til bogmessen føltes det som om jeg have to jobs. Det job, som er mit arbejde og så udgivelsen, som optog enhver af mine tanker.

Alle der har fulgt med på min blog ved, at jeg interesserer mig meget for selvudgivelse. Jeg finder selvudgivne forfattere utrolig inspirerende - især Newpub er et fantastisk sted at finde inspiration - uanset om man er selvudgivet eller forlagsudgivet. På facebook mødte jeg Anja Christensen, som er selvudgiver. Sammen oprettede vi gruppen; SelvudgiverNetværket.

Anja spurgte mig, om jeg ville betalæse en guide. En guide, som omhandlede den sociale medier, og som Anja havde skrevet. Det ville jeg gerne og i går sendte jeg mine bemærkninger til hende. I dag er denne guide udgivet og kan hentes gratis her; http://us3.campaign-archive2.com/?u=0c8a7c0def8d1af8152e83057&id=0dd0e5cec4

Anja kunne ikke vide, at hun med denne guide også gav mig inspirationen tilbage. Hele formiddagen har dette indlæg spøgt i mit hoved, og nu er det tid til at få skrevet det ned.

Da jeg stod med forlagskontrakten i hånden, skrev den under og fik den sendt af sted, så gik jeg også i gang med at lægge min egen reklameplan for Tristan og Chiaki. Reklameplan lyder så hårdt, koldt og beregnende, men jeg kan godt lide at kalde tingene ved deres rette navn. Det blev til noget af en oplevelse, hvor jeg fik både kvajet mig og lært en hel del.

Jeg er stor fan af bogbloggere. Jeg har jo selv en :-) og det var her, jeg begyndte at lede efter kandidater til at anmelde Ronnys og min bog. Anika Eibe og Sven Damgaard Ørnstrup er begge forfattere, som jeg har stor respekt for. De er også begge bogbloggere, så det var oplagt at sende et eksemplar til dem.

Derudover vidste jeg, fra min bibliotekar veninde, at Palles gavebod og Boggnasker. Begge er bogbogs, der er drevet af bibliotekerne.

Forlaget gav Ronny og mig 10 bøger til deling, og 1 til vores forsidedesigner Thomas Arn Hansen. Vi fordelte bøgerne således, at jeg fik fem bøger. Ronny fik 4 og Thomas fik 1 af de i alt 10 bøger. Jeg købte derudover 10 eksempler til 99 kr stykket af forlaget. Jeg havde derfor 15 bøger at gøre godt med. De 8 af dem gik til venner/veninder/familie og de to af dem til mig selv.

Jeg sendte forespørgsler til de forskellige udvalgte bogblogs. Jeg sendte en mail med et kort resume af bogen. Anika, Sven og Boggnasker svarede alle positivt tilbage. Det var skønt at få sidde med links til disse anmeldelser og samtidig hårdt, for der var jo også en del kritik i blandt. Det gør bare så ondt, når nogen siger noget negativt om ens hjerteblod. Så var det, at jeg måtte huske mig selv på, at jeg havde valgt dem, fordi jeg vidste, at de ville være ærlige og konstruktive. Præcis de samme værdier, som jeg selv lægger i mine anmeldelser.

Svens anmeldelse; http://www.fantasyboger.com/anmeldelse-tristan-og-chiaki-virus-af-lene-d-moller-og-ronny-reffelt/

Anikas anmeldelse; http://eibesbogblog.blogspot.dk/2013/12/tristan-chiaki-virus-lene-d-mller-ronny.html?spref=fb

Boggnasker; http://www.boggnasker.dk/vbforum/science-fiction/17325-tristian-og-chiaki-virus.html

Herefter kontaktede jeg lokalaviserne. I vores område bringer de gerne nyt om bøger, både de forlagsudgivne og selvudgivelserne. Jeg kontaktede 3 lokalaviser, da jeg også valgte den avis, hvor vores grund ligger - alle regler må jo gælde. Amtsavisen blev også kontaktet.

Jeg hørte fra lokalavisen, hvor vores grund ligger. Det var mit første interview og noget af en oplevelse! Dels er det virkelig underligt at stille op til billeder, og dels er det virkelig underligt at svare på spørgsmål om ens bog. Jeg havde meget naivt troet, at journalisten da havde helt styr på sci fi - men det kan man altså ikke forvente af andre mennesker! Det var mine første erfaring. Bare fordi man selv er forelsket i de fantastiske genre og tænker, at det må hele verden da vide, så er svaret; nej - det kan hele verden ikke vide.

Den næste var spørgsmålet om, hvordan jeg ville beskrive Tristan. Jeg gik totalt i sort. nervøs for at sige noget forkert. Sæt nu hvis Ronny ikke kunne lide det, jeg sagde om Tristan?! Hvad hvis det var helt forkert opfattet!! Jeg sad virkelig og fik sved på panden, indtil jeg gik helt i sort og fik mumlet noget sludder! Det var erfaring nr. 2, hav styr på beskrivelserne af dine hpére.

Næste dag skrev jeg straks til Ronny og spurgte, hvordan han opfattede Tristan, så havde jeg styr på den del til næste gang.

Artiklen kan læses her; http://lokalavisen.dk/sygeplejerske-raser-ud-i-blodig-og-grusom-bog---/20131208/artikler/712109601

Det var heldigt, at jeg gjorde det, for den næste avis, som kontaktede mig, var amtsavisen. Det var et helt andet interview. Journalisten havde her virkelig undersøgt sagen og havde endda forsøgt at låne bogen på biblioteket - der var den dog ikke endnu. jeg havde selvfølgelig ryddet op, da dette interview foregik i mit eget hjem. Havde arrangeret sofabordet, som det ser ud, når jeg skriver. Det var så også det eneste sted i huset, som ikke var fuldstændig rent. Min bedre halvdel havde hjulpet mig med at vælge tøj, da han er sammensætningseksperten. Når jeg skal sætte tøj sammen, så bliver resultatet ofte i den grimme ende - selvom jeg er blevet bedre - i hvert fald en lille smule.

Jeg kom dog ud for lidt af hvert, da fotografen kom. Jeg holdt min computer optil ansigtet inde i det mørke soveværelse, fordi han mente, at det skabte en mystisk stemning.

Klog af erfaring (fra forrige avisartikel) og en god newpubbers rådgivning spurgte jeg, om jeg måtte læse artiklen igennem, inden den blev trykt. Det var dog ikke almindelig praksis, men journalisten lovede at gøre et forsøg.

Der var dog ikke nogle fejl i dette interview. Det eneste jeg kunne se, var at jeg kom fra Holbæk - en lille by ude på grenen, når jeg rent faktisk kommer fra Holbæk på Sjælland ;-) men jeg husker fremover at spørge, om jeg ikke må læse evt. artikler igennem, inden de bliver udgivet.

Det var dog ganske uventet, at min artikel så ramte forsiden. Gys hvor var det underligt at se sit computeroplyste ansigt på en kæmpe forside!!

Her er billeder af artiklen. Den kan kun læses online, hvis man har kodeord.

Sidst i november kontaktede jeg så Troldspejlet. Jeg tænkte, at det måtte være en oplagt ting for dem, at der sker noget nyt indenfor sci fi ungdoms litteratur. Jeg fik positivt svar tilbage. De ville gerne se på serien, men kunne selvfølgelig ikke love noget. Denne mail sendte jeg videre til min redaktør. Hvornår han sendte Zap! serien til dem, ved jeg ikke. Men den 16 marts gled Zap! seriens forsider henover skærmen i Troldspejlets TNN nyhedder. Det føltes virkelig stort og jeg takker min dejlige veninde, som ringede mig op lige efter udsendelsen var slut og fik gjort mig opmærksom på den store begivenhed :-)

Sådan så det ud, da forsiden fra Tristan og Chiaki - Virus gled henover skærmen;

Det har været noget af en tur at være tvinge mig selv igennem den plan, som jeg havde lagt for Tristan og Chiaki. Jeg har fået så mange erfaringer, både af mine kvajefejl og af succeserne. 

Næste gang bliver det lettere, for så er hvert skridt ikke nyt. Og ja, der bliver en næste gang, for Ronny og jeg er gået i gang med at skrive en toér. Vi kan slet ikke undvære Tristan og Chiaki, og det har vist sig, at de har mere at fortælle.

Uanset om man er selvudgiver eller forlagsudgivet, så er det en god ide at lægge en plan for sin bog. Jeg føler mig meget heldig, at alle har reageret så venligt på mine henvendelser og noget har været et helt utroligt held. Tak til Anja for din guide. Du fik mig inspireret til at tænke over alt det her og at få skrevet på min blog igen. Nu håber ejg, at ejg er helt tilbage efter alle disse oplevelser, som jeg slet ikke er færdig med at bearbejde.