Indholdet på xanadues-imagination

Jeg startede denne blog i april 2011. Tanken var, at jeg ville anmelde bøger, manga og anime. Det gik også fint i starten, men lige så stille har bloggen udviklet sig, så jeg nu også laver indlæg om de blogpost og artikler fra den skrivende verden, jeg støder på og finder interessante. Dem vil du kunne finde under #BlogsOmSkrivning.

På grund af familieforøgelse og husbyggeri modtager jeg i denne tid ikke bøger til anmeldelse. Jeg skal nok skrive, når jeg igen lukker op for denne mulighed.

Indtil da kan jeg varmt anbefale at kigge forbi min hjemmeside, hvor jeg har samlet en liste over aktive og dygtige bogbloggere. Linket er her; http://xanadues-imagination.mono.net/hjemmesider-og-blogs-der-anmelder-bger

Ellers kan jeg også anbefale at tage et kig forbi Newpubs liste;

http://www.newpub.dk/artikel/oversigt-over-bogblogs-og-boganmeldere/

Har du selv en bogblog og er ikke på listen, så er du meget velkommen til at sende mig en mail på lenelarsen81@gamil.com, så sørger jeg for, at du kommer på listen på min hjemmeside. Skriv også til Newpub, så kan det jo være, at der er flere forfattere, som får øje på din blog og sender en bog afsted :-)

Kosmos og Kaos.dk

Kosmos og Kaos.dk
Min hjemmeside, som omhandler emner, der vil interessere det skrivende folk. Tryk på logoet og du vil blive sendt direkte over på hjemmesiden.

@XanaduesImagina

@XanaduesImagina
Nu er Xanadues-Imagination også kommet på Twitter. Mine tweets vil omhandle nye indlæg på min blog, hjemmeside og andre skriverelateret emner.

onsdag den 28. maj 2014

Englevognen af Gert Josef Fode




Før jeg begynder på anmeldelsen, så vil jeg gerne gøre det klart, at selvom jeg skriver sci fi, så er jeg ikke specialist. Jeg har ikke læst de klassiske historier, men har læst flere af de nye sci fi /fantasy ungdomsbøger. Det er under disse forudsætninger, at jeg anmelder denne specielle novellesamling.

Englevognen består af 4 noveller; Olgata, Det høje væsen, Den intergalaktiske kodebog og englevognen. Novellesamlingen er dedikeret til Villy Sørensen, som for over 60 år siden var forfatter til - Sære historier. -

Olgata
Albert er ejer af et firma, der forsker i biokybernietiske organismer og sælger globale genoplastiske løsninger. Derudover har han et seksuelt forhold til sine tvillingepiger Angela og Charlotte. Alberts barnebarn David Har lavet et program kaldet GEM, som forsker i svar på de spørgsmål, som David stiller. Programmet fanger Alberts interesse, så han laver sin egen kopi Olgata og lader den køre sideløbende med Davids GEM. Da Gem kommer frem til en formel, indser Albert, at han er nødt til at kidnappe sin gamle ven Alchimedes.

Det høje væsen
Juris job består af at lave en slags pornofilm via en hjelm, men da en armanielsker dukker op og er klar til at forfører hende, så sker der noget uventet. Han er af den type, som elsker at spise syngende hvidløg, og før Juri ved af det, er hun selv blevet til et af disse. Parat til at blive spist. Hun rækker ud efter sin mand David, som kort tid forinden har siddet ved morgenbordet og brokket sig over, at hans øjne endnu ikke er dukket op. Samtidig med at hans morgenmad (mysli) har forsøgt at kommunikere med ham. David opfanger hendes nødkald og skrider til handling.

Den intergalaktiske kodebog
Louisa betragter sig selv som en utæt luftmadras. Derudover er hun også fantastisk til matematik og har nullertalmænd i sin lejlighed. På diskoteket kommer hun i kontakt med de fyrre, som hun har brug for at erobre. Kun efter sex føler hun, at hendes krop er rolig nok til at hjernen kan arbejde. Hun har nemlig brug for at slå sin bedstefar i at kunne huske mængden af pi decimaler. Dette sker indtil hun møder David. En huleforsker i en rød Bugatti, samtidig kører hendes hjerne i tidssløjfer, som David har brug for.

Englevognen
Deo Doranten kører rundt i byens gader, mens de ældre mænd stimler sammen og venter på at få deres pust, så de kan lugte ens. Til gengæld gør de deres pligt ved at tale negativt om tilværelsen og ungdommens ubesindighed. Reklamer er forbudt. Undtagelsen er koret, som kommer efter deo doranten. Et kor som Angelica er en del af. Det er hendes månedlige døgnvagt, og stemmen lider under det hårde pres. Men så er det godt, at der findes englestøv. Ejnar Rosendal er autoriseret luftbærer, hvilket giver ham ret til at bære på sin egen duft, modsat alle andre, der skal dufte ens. Ifølge hans naboer er hans lugt en afskyelighed. Inge Rosendal er gift med Ejnar. I det daglige holder hun tørre-snors-regnskab, men må indse at ingen sætter pris på dette arbejde. I al hemmelighed holder hun også af prutlugt, og nyder at hendes mand har lov til at bære sin egen duft. Samtidig er deres fælles hang til disse særlige dufte noget, der binder mand og hustru sammen.

Min mening
Denne novellesamling er meget speciel. Jeg har nu læst alle fire historier og må tilstå, at jeg ikke aner, hvad jeg har læst.
Jeg har læst mange bøger, om utallige emner, dog mest bøger, der hører til i de fantastiske genre. Men jeg forstår ikke disse fire noveller, der inddrager en hel række personer, deres tanker og måske også følelser, som for det meste udmunder sig en eller anden form af seksuel karakter.

For mig er en novelle en kort historie, der har et lille persongalleri og som drejer sig om en hændelse eller over en kort tidsperiode. Derfor bliver jeg forvirret, når jeg eks. i englevognen bliver præsenteret for Angelica, der har indtaget for billigt englestøv. Deo dorant føreren og dennes hang til intim kærlighed med en luder, samt lidt oplysninger om hans bedstefar. En ung knægt, der drømmer om at blive deo dorant anfører en skønne dag. Hr. Winther og Louisa´s forhold, især i forbindelse med hendes anorexi. Ejnar, Inge og Ibsens forhold til prutter, samt yderligere to personer, der kommer ind og har taletid.

Det er meget at proppe ind i en novelle på 43 sider. Jeg føler lidt, at jeg som læser tumler rundt i et univers, der bliver forklaret ved brugt af mange flotte ord og et kæmpe person galleri, hvor alle får taletid. Der er så meget lagt ind på så få sider, at historien ikke får dybde. Jeg får ikke lov til at kende personerne. Der er ikke en given hovedperson, hvis tanker, jeg kan mærke og følge gennem historien. Der springes for meget rundt. Universet, jeg befinder mig i, føles kun som ord på papir. Det skaber ikke den film for mit indre, jeg er vant til, når jeg læser.


Dette er utvivlsomt noget af det mest sære, jeg nogensinde har læst, men måske var det også formålet?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar