Indholdet på xanadues-imagination

Velkommen til min blog. Jeg anmelder bøger og laver blogpost om nærmest alt, der vedrører det at være forfatter. Jeg er nemlig lidt af en nørd på det område ;-)

Så derfor må jeg også lige skrive en advarsel. Jeg er ikke god til at fatte mig i korthed. Mine blogindlæg vil ofte være lange romaner, men for at skåne dem, som ikke har lyst til at læse meget lange indspark, så har jeg besluttet mig for at starte hvert blogindlæg med en konklusion.

Efter konklusionen kan jeg så komme med den lange historie. Det er da et kompromis, i hvert fald et, som jeg selv kan gå med til og det her er jo min blog.

Med den nye datalovgivning skal jeg oplyse følgende. Google gør det vist automatisk, men da jeg absolut ikke har nogen flair for det computertekniske, så har jeg sat det ind her med links og det hele.

Cookie og privatlivspolitik

Introduktion
Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.

Cookies
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Jeg har kopiret denne vejledning fra følgende adresse, hvilket der er givet tilladelse til; http://minecookies.org/skabelon-til-cookie-og-privatlivspolitik/

Du kan også læse mere hos datatilsynet;
https://www.datatilsynet.dk/media/6559/generel-informationspjece-om-databeskyttelsesforordningen.pdf

tirsdag den 27. september 2011

The vampire´s assistant - The saga of Darren Shan - af Takahiro Arai (Manga)

Købt på saxo.com.
Genre; manga, vampyr, freaks.
Læses på Japansk vis.
Sprog; Engelsk
Udgivet af Harper Collins på miljøvenligt papir.


Jeg begyndte at søge på nettet, da jeg havde set filmen The vampire´s assistant - Cirque du freak.

Det viste sig, at serien ikke kun omfattede filmen og nogle noveller, men det viste sig, at det var et rent kult fænomen, jeg var stødt på. Hvilket jo altid er en glædelig overraskelse.

Der skulle være helt op til 12 noveller, ifølge DVDens bonus marteriale, men jeg har ikke undersøgt det præcist. De fleste noveller kan købes på saxo.com.
Min glæde blev endnu større, da jeg opdagede, at der var lavet en manga. Den måtte jeg jo straks bestille, så jeg bestilte de to første i serien. Jeg var lidt nervøs, da stilen ikke ved første øjekast virkede som min ynglingsstil. Det var tydeligt, at Darren var god, alene på den måde, som han var tegnet med runde streger, mens Steve var mere kantet og tegnet med lige streger og trekanter. Et tegn på, at han ikke er helt god. Så ankom serien med posten, og jeg har bestemt ikke fortrudt mit køb. Jeg har allerede læst dem utallige gange, og det er en nydelse hver eneste gang. Men nu til historien.

Darren og Steve er bedste venner. Sammen med deres to andre venner Alan og Tommy banker de, de store i skolen i fodboldt og får lidt penge ved at indgå væddemål. Steve er besat af monstre og skyggeverdenen, mens Darren er besat af edderkopper.

Da Darren er på vej hjem fra en hyggelig eftermiddag hos Steve, hvor de, som normalt, har talt om edderkopper og monstre, møder han en underlig mand, der rækker ham en flyver. Darren griber den i forbifarten, men tager den så med i skole næste dag. Det er en flyver fra et cirkus, men ikke et hvilket som helst cirkus. Det er Cirque du freak.

Steve er lærens yngling, så da flyveren bliver snuppet, siger han, at det er hans, og at han blot var nysgerrig og ville spørge læreren om det efter timen. Der er intet galt med et nysgerrigt sind, siger deres klasselærer og gennemgår historien bag freakshows. Han håber dog ikke, at nogle af eleverne havde planer om at tage derhen. Men det har Darren, Steve, Alan og Tommy.

Steve sniger sig ud om natten og får fat i to biletter ved hjælp af de penge, som de har tjent på deres fodboldtkampe. Desværre får han kun fat på to biletter, så da alle fire bliver enige om, at han skal have den ene, fordi han sneg sig ud, så er der en tilbage. Darren bliver den heldige vinder, og sammen tager de afsted til cirkuset.
De oplever drabelige ting i cirkusset, men Steve vågner først helt op, da Mr. Crepsley og hans edderkop Madam Octa skal til at optræde. Han genkender Mr. Crepsley fra en af sine monster bøger. Darren vågner også op, men af helt andre årsager. Han bliver fuldstændig forblændet af Madam Octa.

Efter shovwet er slut, køber de souviners, men Steve forlader Darren og de to venner bliver skilt af folkemængden. Darren bliver skubbet ind ad en dør, som leder ham ud på en blakon over scenen. Her ser han Steve og Mr. Crepsley. Steve kalder dog Mr. Crepsley for Vur Horston, og beskylder ham for at være en vampyr.
Steve vil være en vampyr, men da Crespley tester hans blod, så afviser han Steve på en meget brutal måde, som sårer Steve, og sorgen går lige i hans hjerte.

Darren er elendig til at lyve, så Steve finder ud af, at hans bedste ven har overvåget det hele. Steve finder så også ud af, at Darren har stjålet Madam Octa. Det her kan jo kun gå grueligt galt.
Octa bider Steve, men er blevet oplært til ikke at dræbe i første omgang. En ambulance bliver tilkaldt, men Steves liv hænger i en tynd tråd, og Darren er nødt til at opsøge Crepsley. Crepsly har dog en pris for modgiften. Darren må blive vampy og Crespleys assistent.

Darren kæmper imod, men kan ikke risikere Stevs liv. Han ofrer sig for at redde sin ven, men efter at have blandet blod med Crespley, flygter han tilbage til sit normale liv. Han er endnu kun en halv-vampyr, men ændringerne er begyndt, og da han får lyst til at bide sin søster, er han nødt til at opsøge Crepsley igen.

Crepsley dræber ham, og der bliver holdt en begravelse. Darren er selvfølgelig ikke død, men det er nødvendigt at alle tror, at han er, så de ikke længere leder efter ham. Steve har dog anet uråd, og føler, at Darren har stjålet hans drøm. Han kan ikke dræbe sin ven, men lover at gøre det på et tidspunkt.

Deres veje skilles, og Darrens nye liv tager sin begyndelse.

I nummer to møder vi igen Darren. Han trives ikke ligefrem i sit nye liv, og har bestemt ikke lyst til at drikke blod fra mennesker, selvom Crespley ikke slår dem ihjel. Han bedøver blot sine ofre, og tager en lille del af deres blod, meget skadesfrit.

Dette vokser sig til et problem, da Darren langsomt mister sin styrke. Han kan spise normalt mad og drikke dyreblod, men uden menneskeblod vil han på et tidspunkt dø, og det hurtigere, end han havde forstillet sig.

Darren føler sig dog ensom, men opdager, at han er farlig for andre mennesker. Han kan meget let skade dem, da han er så meget stærkere end dem. Crespley er ikke lige den bedste til at forstå, hvordan børn føler. Men da Darren forklarer ham, hvad venner betyder for børn, så får Crespley den ide, at de kan tage tilbage til cirkuset, så Darren kan få sig nogle venner.

Darren er ellevild, og nu begynder et nyt eventyr. Først bliver han gode venner med Evran, som har en forkærlighed for slanger. Senere møder han Sam, som er en helt almindelig, men meget frisk dreng, der har et svar på alt. Drengene møder også R. V., der går indfor at bevare miljøet til en ekstrem grad.

Cirque Du freak holder en forstilling. Sam og R. V. får gratis biletter til cirkuset, men R. V. kan ikke glemme den vilde ulvemand. Alt går galt, da han befrier den vilde blanding. Værst går det udover Sam.

Des Tiny med sit ur indkapslet i et hjerte, en smag for børns blod, og fulgt af nogle små folk i blå kutter dukker op. Både Crespley, Evran og Mr. Tall er bange for ham. Hvilket får Darren til at gå lidt amok, det er ikke så klogt. Desmond er tydeligvis en farlig herre, selvom han kun lige viser sig i et glimt i bog nummer 2.

Det var DVDen, som fik mig til at søge på nettet og finde denne serie, som jeg helt sikkert skal have købt flere numre af.

Filmens historie er meget anderledes. Darren er den gode dreng med forældre, der styrer hans liv totalt. Steve er den afmacheret, ham der pjækker og laver ballade.

Efter en opringning fra skolen, fordi Darren på Stevs opfordring har smadret en lampe, så bliver han forbudt at se Steve. Darren kan ikke sige sine forældre imod, så han spørger Steve, om de ikke kan blive hemmelige bedste venner. Steve er dog ikke imponeret over det forslag.

En reklame for Cirque du freak bliver smidt ud af et bilvindue, og lander foran de to drenge, som bliver enige om at deltage, selvom byen og deres lærer vil gøre alt for at forhindre cirkuset i at optræde.

Historien er meget den samme som i mangaen.  Steve genkender Crespley, da han optræder og prøver at overtale ham til at gøre ham til en vampyr. Crespley er meget hård ved ham, og siger, at han har dårligt og ondt blod i sig. Darren ser det hele, fordi han er ved at stjæle Madam Octa. Han er ved at blive opdaget, men klarer at stikke af, fordi Desmond Tiny dukker op i sin sorte limosine og giver ham et lift.

Desmon kan læse i sjælenes bog, og bringe de døde tilbage. Han er frygtet af alt og alle, kun hans små folk i blå kutter tilbeder ham. Han tror først, at Darren er Steve, men bliver så klar over sin fejltagelse, så Darren bliver sat af foran sit hus.

Næste dag mødes de to venner i skolen. Steve bliver klar over, at Darren har hørt det hele, og for at afhjælpe venskabet, viser Darren ham Madam Octa. Steve bliver bidt efter at have jaget hende rundt på skolens gange. Darren er nødt til at finde Crespley for at skaffe hjælp. Crespley vil gerne hjælpe på en betingelse. Darren må blive halv-vampyr og blive hans assistent.

Darren kæmper imod. Pørver at holde Crespley fra livet, men tørsten efter blod bliver for stærk, og han kan ikke længere blive hos sin familie. Crespley dræber ham, og begravelsen bliver holdt. Steve overvejer selvmord, men Desmond Tiny retter sin opmærksomhed mod ham. Steve har en anden skæbne end Darren, men Desmond Tiny har et ønske om at få dem begge i sit net. Steve bliver forvandlet af Crespleys ærkefjende, og bliver en vampanize. Vampanize dræber deres ofre, det gør vampyrer ikke.

Samtidig prøver Darren at falde til i Cirque du freak, hvor han møder abepigen Rebekka, slangedrengen Evra, der elsker musik. Det er en forunderlig verden, langt væk fra hans forældres ynglingssætning Skole, Job og Familie. Livet får lige pludselig andre farver. Men Desmond Tiny har ikke glemt Darren. Crespley har også haft sine grunde til at gøre Darren til halvvampyr, men drengen er alligevel ved at krybe ind under den kyniske vampyr.

Jeg kan varmt anbefale DVDen. Bonusmarterialet bør ses, især rundturen i Cirque du freak, hvor man får lov til at se de forskellige telte og vogne, hvor cikusets freaks bor. Det er lige noget for dem, som elsker fantasi. Der er også en bonusfeature, som hedder sådan bliver du en vampyr. Den burde dog hedde, tankerne bag filmen, fordi det er det, som deltagerne bliver spurgt om. Vi bliver præsenteret for de forskellige freaks og deres talenter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar