Bog nummer 1 i serien The morganville Vampires.
Købt i Bog og ide (er lige nu på tilbud i diverse butikker som Føtex og Arnold busck).
Genre : vampyrer af den klasiske slags.
Udgivet af Tellerup (som har taget en hel del af denne slags bøger til sig og fået dem oversat til dansk).
Historien
Historien starter med Claire, som er 16 år, netop har forladt 10 klasse og nu skal begynde TPU, en meget lille og elendigt universitet for en elite student som Claire. Hun har fået tilbudt en plads på alle de store universiteter som Harvard, princeton og Yale, men hendes forældre vil have hende i nærheden et stykke tid endnu, før de tør slippe hende. De frygter at Claire er for ung og naiv til at kunne være for langt væk hjemmefra, helt alene i den store verden.
Desværre for Claires forældre, så ved de ikke, at TPU ikke lige er det sikreste sted at sende deres lille guldklump hen. Undervisningen er elendig, men det er kun en lille del af det. Claire kommer til at få Monica (skolens bidronning) til at virke uvidende og dum, og det er meget meget farligt. Claires vasketøj bliver stjålet og smidt ud, men det er ikke nok. Hun bliver også skubbet ned af en trappe, hvilket skolen clasificere som et uheld.
Claire er nu klar over, at hun må væk fra skolen, hvis hun har planer om at blive mere end 16 år gammel. Hun gennemroder de lokaler annoncer og ringer til et hus, hvor de søger en fjerde bofælle. Huset ligger i Moganville, en lille flække, som Claire aldrig har hørt om. Hun tager en taxa derud, og møder husets bebore, der er lige så skønne og anderledes som huset. Arkitekturen kunne være taget ud af den klasiske film Borte med blæsten.
Eve arbejder på den lokale café under sin chef Oliver, der har sin egen måde at sætte vampyrer på plads. Hun er en goth-pige, og meget indtaget i Michael.
Michael sover meget længe, faktisk det meste af dagen, selvom han ikke er vampyr. Han er husets herre, og først imod at en under 18 år flytter ind, men hans helte-gener tager dog Claire til sig, da han opdager, hvilke problemer, hun har rodet sig ud i.
Shane er en ballademager, der er vendt tilbage til Morganville, fordi Michael havde brug for hans hjælp. Han har dog endnu ikke helt opfattet, hvad det er Michael skjuler for ham. De har været hinandens bedste venner siden barndommen.
Claire flytter ind i alt dette rod, og hendes ellers ukompliceret læse-liv tager en dramatisk drejning. Heldigvis har hun sin hjerne med sig, og den redder dem alle gang på gang. Ingen af de fire unge er beskyttet efter mørkets frembrud, og selv på TPU er det i orden, at vampyrerne tager 2 procent af de unge som fødekilde om året.
Selvom livet bliver kompliceret, og Claire må leve efter Moganvilles motto "Løb nu! ... Græd senere," så møder hun kærligheden, tager kampen op mod sine forældre og overvejer endda at lade vampyrerne tage en luns af dem, da de vil tage hende væk fra de tre andre. Hun opdager også, at vampyrerne leder efter en mystisk bog, og spekulere på, hvordan hun og hendes nye venner kan udnytte den viden.
Spørgsmålet rammer dog også Claire hårdt, hvad gør en eliteelev, når hun har fået by-arrast, så de store universiteter ikke længere er en mulighed ?!
Læs den!!
Jeg kan kun sige en ting, kan du lide vampyrer, så er denne bog lige sagen. Den har de klasiske elementer, kors, indbydelser, sollys, mesmerisme og århundrede gamle intriger, som har ramt en hel by i næsten lige så mange år. Jeg glæder mig allerede til nummer 2, og håber at Tellerup ikke har gabt over for mange oversættelser, så ventetiden bliver for lang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar