Købt i bog og ide.
Udgivet af forlaget Punktum.
Genre: Roman/historie/skibsførsel/mytteri.
Sprog: Dansk.
I starten af bogen møder vi unge John Jacob Turnstile, der 14 år gammel er ved at stjæle et lommeur fra en ældre mere velstillet herre. Vi er i det herrens år af 1787, Portsmouth, d.23 december.
Vores unge hovedperson ved, som så få af os ved på disse tidspunkter i vores liv, at netop dette møde vil få stor betydning for hans liv kort efter. Hans skæbnes hjul har netop indhentet ham, og det vil tage noget tid, om ikke år, før det går op for ham, hvor heldigt dette møde er.
Den ældre fine herre har en stor interesse for bøger, og kommer ofte forbi det markedet, hvor Turnstile har sine jagtmarker. Det hænder denne dag, at de to kommer i snak, så selvom det er det fristende lommeur, som har vores hovedpersons ypperste opmærksomhed, så oplever han, gennem sin samtlae med den fine herre, at han rent faktisk gerne vil skrive en bog i dag. At han godt kan lide de få historier, som han har adgang til, og at han ikke længere gør nar ad den fine herre, og at lommeuret lidt har mistet interessen. Den fine herre giver ham et råd, som alle der skriver, kender.
Begynd med den allerførste begivenhed. Det øjeblik, der sætter hele fortællingen i gang.
Lommeuret viser sig dog at være for stor en fristelse, men det går galt, og med den datids vold og orden bliver Turnstile grebet og ført til retten som tyv. Selvom han dog prøver at rede sig selv ved at fortælle den ene historie efter den anden. Desværre bliver han ikke ført til det lokale domhus, men til et langt værre af slagsen, og han bliver dømt til at sone sin dom i det værst tænkelige fængsel, der findes i nærheden af Portsmouth.
Hr. Z´ela, som den fine herre hedder, beslutter sig for at hjælpe den unge knægt, som han har haft en behagelig samtale med om sit ynglingsemne, bøger. Hans gode ven Hr. Bligh er , endnu ikke kaptajn, men fungere som sådan på Bounty, og mangler en tjenestedreng. Han havde haft en, men vedkommende faldt og brækkede benet. Turnstile kan nu vælge, og vælger at tage sin straf ombord på skibet. Eventyret er nu i gang.
De forlader Portsmouth, og Turnstile efterlader hr. Lewis, som samlede ham op fra gaden, lærte ham at stjæle og underholde drengeglade mænd om natten.
Selv med faste måltider, vekslende og ikke altid voldsomt meget arbejde, tænker Turnstile - kaldet Turnip af mandskabet - hele tiden på flugt, men disse tanker forsvinder langsomt. Hr. Bligh har sine ideer omkring, hvordan et mandskab skal styres og arrangere fælles dans, hvor man dog holder på sin rang, hvilket er meget vigtigt på et skib. De kommer ud for lidt strabasser og indbyrdes stridigheder, men ankommer til Oithaithe (Haiti) efter brødfrugter. De lokale kvinder tager med varme arme imod dem, og selv unge hr. Turnstile er lokket af dem, især en bestemt, men hun viser sig at være utro med hans værste fjende ombrog på Bounty - unge hr. Heywood.
Hr. Bligh bliver mere og mere urimelig, eller det mener hans mandskab i hvert fald. Da han beordrer at de skal tilbringe nætterne ombord, og arbejde om dagen med brødfrugterne, opstår der ikke direkte skænderier, men mange inddirekte.
Det hele ender med Mytteri på Bounty. Hr. Christian leder an, og giver hr. Bligh en barkasse, lidt proviant og 18 mænd vælger at følge deres kaptajn, mens de andre følger hr. Christian og drømmen om et sødt liv på Oithaithe.
18 mænd, hvoraf den ene bliver dræbt kort efter af vilde indfødte. Kampen for mad, plads og vand er hård. Hr. Bligh og hr. Fryer gør, hvad de kan, men alt er sparsomt, og den ene gang efter den anden er søfolkene truet på livet, indtil de endelig møder et kristen folk, som kan sende dem tilbage til england mere end 2 år senere, da de satte ud.
En fantastisk fortælling, hvor man kan smage saltet, den gynende skibsgrund, den grumme overtro blandt søfolk, og brutaliteten i en ikke så fjern fortid. Det er en bog, hvor man øjeblikkeligt befinder sig på dækket af Bounty, eller sidder i Barkassen og kæmper for at øse vandet væk, så båden ikke går under. Kampen for overlevelse og en dreng, der går fra barn til voksen på en yderst barsk måde. Et er sikkert, havet sætter sit mærke på ham, og for evigt er han draget til det, og til hr. Bligh.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar