Købt i bog og ide.
Udgivet af Alvilda
Genre: ungdomsroman/guf for folk, der kan lide at læse om tyve.
Sprog: Dansk.
Bind 1, bind 2 udkommer i efteråret 2011.
Kat – vores hovedperson – er kommet i en slem knibe, da vi møder hende for første gang. Hun har klaret at snige sig til en identitet som kostskoleelev, da hun har vurderet, at hun vil se bedre ud i skoleuniform, end fængselsuniform.
Desværre for Kat, har skolens overhoved fundet sin bil på toppen af skolens springvand. Kats studiekort er blevet brugt, om bilens nummerplade fundet på hendes værelse. Rektor pointere, at hun jo åbenbart ikke ved, at skolen har overvågning. Her tager han nu fejl. Kat ved helt sikkert mere om skolens overvågning, end rektor gør. Lige siden hun blev født, har hun turneret land og rige rundt sammen med sine forældre, og stjålet diverse ting og sager.
Hun havde valgt Colgan skolen i håb om at slippe væk fra det kriminelle miljø, men det er åbenbart mislykkedes for hende. netop som hun forlader skolen, dukker en limousine op. Inden i den sidder Hale, som Kat kender fra dengang hun ville stjæle hans Monet. Da hale også er tyv og dødlækker, ja så blev de gode venner.
Det er dog ikke venskabet, der har fået Hale til at opsøge Kat. Hendes far er i knibe. Nogle dyrebare malerier er blevet stjålet, og der er brugt en metode, som Kats far er kendt for. Fyren, der er blevet bestjålet, er Arturo Taccone. Han er ikke en, som man stjæler fra, uden et ønske om at komme slemt til skade.
Kat opsøger sin far, der har et tvivlsomt alibi, han begik et kup netop den aften i en anden by, og er nu overvåget af Interpol. Det giver ham dog i det mindste en form for sikkerhed, men Kat får stillet en ubehagelig opgave af Arturo. Hun skal bringe de malerier tilbage, ellers går det ikke så godt for dem, hun elsker.
Kat opsøger Onkel Eddie, den eneste tyv med fast bopæl. Onkel Eddie melder dog pas, da den ukendte tyv kalder sig selv for Visilij Romani – en legende med mere end 400 år på bagen. Kat må nu sammensætte sit eget team. Hale er selvskrevet, det samme er hendes smukke kusine Gabrielle, samt tvillingerne og den mystiske Nick, som Kat samler op under endnu et besøg til Paris og sin far. Hale bliver alt andet end begejstret ved synet af Nick, hvilket får tvillingerne til at kommentere, at nu skal mor og far skændes.
Kat må nu i et kapløb med tiden planlægge et kup på Henley, det mest sikre kunstmuseum. Det lykkedes ved at tilkalde et ekstra medlem, som kan noget med teknik. Kat må benytte sig af tyvenes anden vigtigste regel. Hvis du ikke kan stjæle i ly af natten, så stjæl i fuldt dagslys. Med et solidt tema i ryggen, vil hendes ide måske lykkedes, men kan hun stole på Nick?
Planen er livsfarlig, krævende og nærmest umulig. Arturo følger Kats mindste skridt, og truer hende jævnligt. Kat må ikke fejle, hvis hun vil gøre det rigtige, rede sin far, befri de tilfangetagende malerier og finde ud af, hvem der gemmer sig bag navnet Visilij Romani. Desuden har hun været væk fra tyvefaget i et stykke tid. Hvor hører hun egentligt til henne? Som tyv eller på den fine kostskole Colgan?
Bestemt en bog, som er værd at læse. De mange fagkundskaber og interne navne er et virkeligt inspirerende eksempel. Bogen er let og hurtigt læst, men der er mange finter, så jeg morede mig undervejs. Jeg kan kun sige, at jeg også skal have købt den næste i serien, når den udkommer :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar