Udgivet af forlaget Genspejling
Udgivet i
denne serie er:
1. ID - lånt
identitet.
2. Faren.
3. Hovedløst.
4. Troløs
5. Kvit - som
udkommer i løbet af december.
Handling:
Vera er sygemeldt efter den skudepisode, som
skete i Hovedløst, hvor Mikkel blev hårdt såret. Fortiden og skyldfølelse har fået
Vera til at bure sig inde i det hus og hjem, hun arvede efter sin mor. Desværre
har verden en tendens til at bryde igennem, selv når den føles mest uvelkommen.
Dette sker i
form af Cecilie, som er Mikkels nye partner. Hun banker på og nærmest tvinger Vera
til at komme til firmafest.
Der er nu
lagt op til en trekantstango af dimensioner. Cecilie lægger ikke skjul på, at
hun gerne vil have Mikkel. Vera er ubeslutsom, men stærkt tiltrukket af Mikkel,
der kæmper en kamp for at Vera ikke skal flygte fra ham. Samtidig har vi en
række andre farverige personer med til festen, bl. a. den heroinsniffende
Veronica, der ligeledes har gang i sit eget trekantsdrama.
Det virkelige
drama opstår dog, da Veronica findes død i parken over for det sted, hvor
firmafesten holdes. Hvem er den skyldige. En efterforskning bliver sat i værk i
en sag, hvor hele "Bjørnebanden" plus deres pårørende er mistænkte.
Sagen bliver endnu mere suspekt, da der måske er tale om en slags korsfæstelse.
Vera flygter,
Mikkel følger med og Cecilie prøver på sin egen måde at skabe mistanker og
splid. Veras nabo Mathilde lokker hende med ud i skoven, ud til Thea, som bærer
på sin egen historie om en mystisk sekt og et ældgammelt ritual. Imens knokler
"Bjørnebanden" med at opklare et mord på en af deres egne.
Min mening:
Historien
fortælles af skiftevis Cecilie og Vera. Jeg må tilstå, at jeg det meste af
tiden sad og krummede tæer af bar arrigskab. Vera, der på den ene side vil og
ikke vil. Cecilie, der gør, hvad hun kan for at ødelægge et spirende forhold med
løse ord og plantning af mistanker. Jeg får lyst til at tage begge kvinder i
skole og fortælle dem et par ting eller to. Mikkel har før været min favorit,
og selvom hans stemme kun høres gennem de to kvinder, så har han stadig min
sympati.
Okay, han
mangler lidt situationsfornemmelse og evnen til at sætte grænser (især overfor
Cecilie) er måske ikke så stærk, men det må også være en jungle for en stærk intellektuel
mand, hvor den sociale intelligens har et par mangler. Især når man er oppe mod
to kvinder, hvor den ene er meget direkte, men spiller spillet på en rimelig
beskidt måde, mens den anden siger et fysisk og føler noget helt andet psykisk
- ja så kan man da kun blive forvirret.
Så det meste
af tiden sad jeg faktisk og læste en bog, som gjorde mig godt og grundigt gal -
hvilket siger noget om forfatterens evne til at få sine personer til at fremstå
som virkelige mennesker.
Mordet på
Veronica rummer også sin egen mystik, men det kommer desværre til at træde i
baggrunden for tangojalousi dramaet, og det er lidt en skam. Vi kommer
indimellem lidt for langt væk fra mordet og lidt rigeligt ind i
trekantsdramaet.
En anden
dimension af historien er Theas. Hun er en biperson, men en stærk en af
slagsen. Hendes fortid rummer en del af nøglen til mordgåden, og mens hun
fortæller Vera sin livshistorie og filosofi, så indfanges man. De mystiske
forladte ruiner og det ældgamle ritual lokker mig uden problemer ind i en
verden, der eksisterede for lang tid siden. Den slags fortællinger kan jeg
simpelthen ikke modstå.
Så dette er
endnu en yderst anbefalelsesværdig historie om "Bjørnebanden." Mit
eneste kritikpunkt er at mordet træder for meget i baggrunden for
trekantsdramaet.
Tidligere anmeldt af samme forfatter
her på bloggen:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar