Indholdet på xanadues-imagination

Jeg startede denne blog i april 2011. Tanken var, at jeg ville anmelde bøger, manga og anime. Det gik også fint i starten, men lige så stille har bloggen udviklet sig, så jeg nu også laver indlæg om de blogpost og artikler fra den skrivende verden, jeg støder på og finder interessante. Dem vil du kunne finde under #BlogsOmSkrivning.

På grund af familieforøgelse og husbyggeri modtager jeg i denne tid ikke bøger til anmeldelse. Jeg skal nok skrive, når jeg igen lukker op for denne mulighed.

Indtil da kan jeg varmt anbefale at kigge forbi min hjemmeside, hvor jeg har samlet en liste over aktive og dygtige bogbloggere. Linket er her; http://xanadues-imagination.mono.net/hjemmesider-og-blogs-der-anmelder-bger

Ellers kan jeg også anbefale at tage et kig forbi Newpubs liste;

http://www.newpub.dk/artikel/oversigt-over-bogblogs-og-boganmeldere/

Har du selv en bogblog og er ikke på listen, så er du meget velkommen til at sende mig en mail på lenelarsen81@gamil.com, så sørger jeg for, at du kommer på listen på min hjemmeside. Skriv også til Newpub, så kan det jo være, at der er flere forfattere, som får øje på din blog og sender en bog afsted :-)

Kosmos og Kaos.dk

Kosmos og Kaos.dk
Min hjemmeside, som omhandler emner, der vil interessere det skrivende folk. Tryk på logoet og du vil blive sendt direkte over på hjemmesiden.

@XanaduesImagina

@XanaduesImagina
Nu er Xanadues-Imagination også kommet på Twitter. Mine tweets vil omhandle nye indlæg på min blog, hjemmeside og andre skriverelateret emner.

torsdag den 16. oktober 2014

Blogindlæg fra den skrivende verden

Så er det tid til endnu en omgang med blogpost om skrivning. Der er kommet så meget nyt på banen, at jeg virkelig bør få ryddet op i alle de links, som jeg har åben. Min bedre halvdel ryster på hovedet hver gang, han ser alt det, som fylder op på internetbarren.

Jeg er også blevet rigtig glad for hashtagget #BlogsOmSkrivning. Det ser ud til at virke perfekt på twitter. Jeg behøver bare at søge efter det, så dukker det op. På facebook er det lidt anderledes, der forsvinder hashtagget efterhånden, som det får lidt alder. Det kan dog også sagens være, at jeg gør noget forkert - fagre nye verden.

NU kommer det vigtigste; alle de blogindlæg, jeg er faldet over på twitter, facebook og overalt på internettet, som jeg gerne vil dele med andre, der finder den skrivende verden og ikke mindst dens befolkning fascinerende.

Vi lever i en tid, hvor udgivelsesprocessen mere end nogensinde er optil forfatteren. Man kan blive forlagsudgivet, selvudgive, starte mikroforlag, bruge et medudgivelsesforlag eller være en hybrid af de forskellige muligheder.

Jeg følger med i Maria Eva Fredensborgs blog om hendes forfatterskab og udgivelser. Hun valgte at gå selvudgivervejen først, og nu har hun underskrevet en kontrakt med Politikens forlag. Jeg gætter på, at hun er blevet spurgt tonsvis af gange om, hvorfor hun dog har truffet den beslutning. Hvilket hun kommer ind på i dette blogindlæg.

Josefine Ottesen er gået i en anden retning. Jeg følger hende på facebook og finder hendes arbejde med Helgi Daner utrolig fascinerende. Hun ville have familier til at læse igen og læse sammen. Derfor søgte hun betalæsere blandt sine følgere og valgte at slå følge med et forlag, som kunne gå ind på at stå for bestemte dele af udgivelsesprocessen, mens hendes eget forlag stod for resten.

For nu at holde mig til dette spor omkring de nye måder at udgive på, så er jeg også faldet over et engelsk blogindlæg. Det er om en selvudgiver, der først var forlagsudgivet, så gik selvudgivervejen og nu tænker vedkommende over, hvad han ville stille op, hvis et forlag igen kom bankende på døren.

Som det ses, er det i dag muligt at gå mange veje som forfatter. Det skaber selvfølgelig også mange fordomme, som jeg ikke vil gå i dybden med her. De er så rigeligt præsenteret andre steder. Jeg nyder, at vi lever i en tid, hvor forfatteren i mig kan vælge. Jeg behøver ikke at gå en bestemt vej, hvis jeg ikke har lyst.

Der er dog en ting, som de fleste forfattere ikke kan komme udenom. Det er forfatterplatformen. Forfatterplatformen er som et CV. Uanset hvilken udgivelsesform, man vælger, så vil det ikke skade at have bygget sin platform på de sociale medier op. Der er så meget nyt. Selv er jeg jo kun lige ved at lære at bruge hashtags, men det er også vigtigt at vide noget omkring søgemaskiner og der fandt jeg denne gode blogpost, som ganske enkelt fortæller om googles nye søgemaskine; pandaen. Skrevet i et sprog, så alle kan være med.

Men det er ikke kun vigtigt at kende til sociale medier, hashtags, søgemaskiner m.m. Det er også vigtigt at kende sin ophavsret. Alle kan komme til at gøre noget forkert, ikke nødvendigvis af ond vilje, men af uvidenhed. Jeg er faldet over denne PFD fil om ophavsret, som er forklaret i et sprog, hvor de fleste af os kan være med. Det er nyttig læsning, hvis man eks. gerne vil bruge et billede eller en tekst, man har hentet ned fra nettet.

Men hvor vigtig er forfatterplatformen i virkeligheden? Er det nødvendigt at kaste sig over twitter, instagram, facebook, hjemmeside og blog? Jeg kunne skrive et meget langt svar, men Nat Russo kom mig i forkøbet med nogle gode tanker og et yderst spændende blogindlæg om emnet.

Dansk forfatterforening er måske nok kendt af navn, selvom der også er mange medlemmer, men hvis du gerne vil vide mere om dem. Så udgiver de et blad fyldt med interessante artikler. Disse er nu lagt på nettet til fri læsning, og det meste er super spændende.

Selvom jeg ikke personligt er så vild med krimier, så bliver jeg glad, når DK´s forfattere når udover Danmarks grænser. Det gør de i dette blogindlæg (på engelsk) fra Manchester.

Der findes næsten ikke noget blogindlæg, der er mere spændende, end når en forfatter fortæller om sin skrivning, sine rutiner og tanker omkring det at være forfatter. Alle der skriver, hvad enten det er forfatterspire eller forfattere, har deres egen måde at gøre det på. At skrive på en historie er en yderst personlig proces. Det er ikke noget, man kan lære fra andre, men man kan lade sig inspirere af andres måde at gribe det an på, men i sidste ende må man finde sin egen vej og forfatterstemme.
Denne gang er det Claus M. Lohman, som fortæller om sit forfatterskab.

Citat -  At eje fortællingen om sig selv - Jeg hedder Iben Mondrup, og jeg er forfatter. Jeg befinder mig i et krydsfelt, hvor historierne mødes, min mors, min datters og min egen.
Sådan begynder Iben Mondrups artikel om autofiktion. En genre, der langsomt bliver mere og mere populær. Denne artikel kommer meget personligt rundt omkring genren, dens muligheder og dens faldgrubber.

Jeg vil nu slutte af med endnu en nyhed, jeg er stødt på og bare må dele. Der har netop været det første bogbloggertræf i Aalborg. En af arrangørerne bag, er Rikke Andrup Jensen, som ligeledes står bag bogbloggen Andrup´s Bookshelf. Desværre gik jeg glip af det denne gang, men Rikke og andre deltagere har været så flinke at blogge livligt omkring det. Jeg har lagt linket til det første blogindlæg om oplevelsen fra Rikkes bogblog, men der er flere at læse.
Der er også en side på facebook, som du kan følge.

Det er blot lidt af det, som jeg har læst igennem i den seneste tid. Min internetbarre er nu lidt mere opryddelig. Jeg har kun 12 blogpost tilbage, som jeg lige skal have læst igennem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar