Så er det tid
til endnu et blogindlæg omkring alle de blogpost, som jeg har læst, kigget
igennem og fundet interessante siden sidst.
I første
omgang kommer jeg ind på et emne, som de fleste forfattere har det svært ved,
dårlige anmeldelser! Jeg er både forfatterinde og anmelder, så jeg ser sagen
fra begge sider. Alligevel gjorde det pokkers ondt, da de første negative
kommentarer faldt ned omkring min egen bog. Da jeg fik lektørudtalelsen, var
jeg ved at fare op i det røde felt og så kun ukonstruktiv meningsløs kritik.
Jeg havde lyst til at indgive en officiel klage, skrive et vredt brev til
lektøren, lave en artikel omkring håbløse lektører på min hjemmeside osv.
Heldigvis
gjorde jeg ingen af disse ting. I stedet vendte jeg mig mod mit
forfatternetværk og det blev til nogle lange mails mellem Christian Dirksen
(ejer og forfatter af mikroforlaget Genspejling). Jeg ser ham lidt som min
mentor i denne forfatterverden og tro mod sin egen facon, fik han mig bragt ned
på jorden. Han påpegede både den konstruktive korrekte kritik og fik faktisk
også fremtrukket noget af det positive, som jeg slet ikke selv kunne se. Jeg
læste hans analytiske gennemgang af lektørudtalelsen igennem flere gange og kom
ned på jorden.
Denne lange
gennemgang af mit første møde med anmelderverden, set med en forfatterindes
øjne, har til formål at komme ind på de første blogindlæg, som jeg har kastet
mig over. Nemlig hvordan en forfatter bør opfører sig på de sociale medier og
til dårlige anmeldelser.
Det første
blogindlæg handler om fænomenet; Trolls. Det er på dansk og super informativt.
Hvis man møder en af disse Trolls, så gælder den samme regel - lad være med at
fodre dem! Og sund fornuft? Glem det, det bider ikke på disse typer, som er
overalt på de sociale medier i håb om at finde nogle at lege med.
Det er dog ikke kun mig, som kan have denne meget
negative reaktion på en dårlig anmeldelse eller lektørudtalelse. Anna Rice
havde en lignende oplevelse, men reagerede nok en smule drastisk, må jeg ærligt
tilstå. Okay, anmelderen lavede papmache ud af hendes bog - men alligevel. Hun
lagde den ind på sin side og bad sine fans om at lægge kommentarer. Det gjorde
de så i stor stil.
Hvis jeg skal
foreslå en måde at håndtere de sociale medier og anmeldere, så vil jeg anbefale
Nat Russo´s metode. Jeg har nævnt hans blog før og gør det gerne igen. Han
indlæg er på engelsk, men de er værd at læse.
Nu hvor emnet
er ved de sociale medier, så har Ordlaboratoriet bragt et oplæg omkring de
sociale medier, hvor forfatter og selvudgiver Anja Christensen slår op med
twitter. Hvorfor skulle det være nødvendigt at slå op med et socialt media? Jo,
det kan være nødvendigt, hvis man ikke trives med at bruge det og derfor gør
det halvhjertet.
Indrømmet, at
være på de sociale media tager en del af ens tid, hvis man gerne vil
vedligeholde dem. Jeg har selv blog, hjemmeside og twitter, så jeg ved, at det
tager tid at lave indlæg, skrive nye artikler til hjemmesiden, få læst bøger
til nye anmeldelser, post links på twitter. Faktisk er twitter det media, som
jeg er mest begejstret for. De 140 tegn lærer mig en del om at fjerne
unødvendige ord og være mere skarp. Samtidig har jeg her kontakt til forfattere
og selvudgivere i USA, England, DK og endda Australien. Jeg finder så mange
spændende blogindlæg omkring det at skrive - en del af dem er samlet her.
Men når de
sociale media tager ens tid, så skal det også være sjovt at være på dem. Det er
her Anja har taget et valg, som jeg har stor respekt for.
Nu bevæger
jeg mig lidt væk fra emnet omkring de sociale media til et emne, som optager
mig lige så meget. Knirke Egede har skrevet bogen -Jungledage-
Hvis du ikke
har læst den, så gør det. Den handler om at sælge alt og rejse ud for at bo i
junglen. Lyder det skræmmende? Det er det også, men Knirke klarer den. Jeg har
hendes bog liggende på mit bord med forfatterindens autograf i. Det er en bog,
som jeg glæder mig til at stille på plads i mit bibliotek i det nye hus. Nu har
hun skrevet et blogindlæg om tiden efter hun vendte hjem, bogfesten og de nye
ting, hun ser frem til. Hun er i den grad et bekendtskab værd, både som Lady
Voldemort, Ulveedderkoppe fanger og Vikinge dronning.
En anden
forfatterinde, jeg også følger, er krimiforfatter og selvudgiver Gittemie
Erikson. Der er virkelig mange måder at skrive på. Gittemie har sin helt egen
personlige stil. Hun starter med at se et mord og tager den derfra!
Nu vi er ved
det med at skrive. Så har mange forfattere det sådan, at de skriver, fordi de
ikke kan lade være. Det er et instinkt, ligesom at trække vejret. Sådan ser jeg
i hvert fald selv på det. Hvis jeg ikke skriver, så kan jeg fysisk godt få
luft, men det føles i høj grad som om min sjæl er ved at blive kvalt. Det er
sådan jeg føler. Her er en forfatter, som har det på en anden måde. Han kan
finde på tusind overspringshandlinger i stedet for at skrive. Hans spørgsmål er,
om det så også gør ham til en rigtig forfatter?
Mit sidste
indlæg handler også om en forfatter, men det er den slags forfatter, som ikke
træder frem i rampelyset. Selve navnet på denne forfattertype viser, at de
lever et liv i skyggen. Jeg taler selvfølgelig om Ghostwriters.
Dette er en
gruppe forfattere, som jeg selv har det rigtig svært ved. Jeg er af den
holdning, at når en kendis hyrer en ghostwriter, men så selv griber titlen som
forfatter - så bliver jeg gal! De har leveret stoffet til bogen, men det er
ikke dem, der har siddet og bygget historien op. De har ikke siddet og udvalgt
ordene, sorteret i materialet, fået stykket historien sammen til noget
læseværdigt. Det er deres ghostwriter, der har gjort det, altså er han
forfatteren. Kendissen er så den, der har leveret stoffet til bogen, men det gør
ikke vedkommende til forfatter. Her er et sjældent indblik i en ghostwriters
liv, og artiklen er på dansk.
Det var det,
som jeg havde fået samlet sammen i denne omgang. Jeg har endda fået lavet et
hashtag til disse blogindlæg, som jeg bruger på twitter; #BlogsOmSkrivning
Jeg er ikke
særlig teknisk, så for mig er det lidt af en bedrift. Alene at se, at det rent
faktisk virker, gjorde mig helt glad i låget ;-)
Dine indlæg er altid spændende og vedkommende, Xanadue. Der er aldrig svig eller manipulation at spore, kun afsæt af en brændende forfattersjæl som søger indsigt og udvikling - god til at finde og dele guldkorn.
SvarSletTak. :)