Indholdet på xanadues-imagination

Jeg startede denne blog i april 2011. Tanken var, at jeg ville anmelde bøger, manga og anime. Det gik også fint i starten, men lige så stille har bloggen udviklet sig, så jeg nu også laver indlæg om de blogpost og artikler fra den skrivende verden, jeg støder på og finder interessante. Dem vil du kunne finde under #BlogsOmSkrivning.

På grund af familieforøgelse og husbyggeri modtager jeg i denne tid ikke bøger til anmeldelse. Jeg skal nok skrive, når jeg igen lukker op for denne mulighed.

Indtil da kan jeg varmt anbefale at kigge forbi min hjemmeside, hvor jeg har samlet en liste over aktive og dygtige bogbloggere. Linket er her; http://xanadues-imagination.mono.net/hjemmesider-og-blogs-der-anmelder-bger

Ellers kan jeg også anbefale at tage et kig forbi Newpubs liste;

http://www.newpub.dk/artikel/oversigt-over-bogblogs-og-boganmeldere/

Har du selv en bogblog og er ikke på listen, så er du meget velkommen til at sende mig en mail på lenelarsen81@gamil.com, så sørger jeg for, at du kommer på listen på min hjemmeside. Skriv også til Newpub, så kan det jo være, at der er flere forfattere, som får øje på din blog og sender en bog afsted :-)

Kosmos og Kaos.dk

Kosmos og Kaos.dk
Min hjemmeside, som omhandler emner, der vil interessere det skrivende folk. Tryk på logoet og du vil blive sendt direkte over på hjemmesiden.

@XanaduesImagina

@XanaduesImagina
Nu er Xanadues-Imagination også kommet på Twitter. Mine tweets vil omhandle nye indlæg på min blog, hjemmeside og andre skriverelateret emner.

tirsdag den 12. juli 2011

All about riding side-saddle af Patricia og Victoria Spooner

Købt på saxo.com.
Udgivet af Allen photographic guides.
Genre: Ridning/damesaddel.
Sprog: Engelsk.

Jeg har købt to hæfter på engelsk, som begge omhandler det at ride i damesaddel. Jeg har altid fundet det meget romantisk, men også været klar over, at sværhedsgraden ved ridning øges.

Dette er et billedhæfte på 24 sider, der er fyldt med fotos. Hæftet er lavet i england, hvor der stadig rides damesaddel. Der er mesterskaber og undervisning i denne specielle rideform. Det virker til, at i england er denne form for ridning omgæret af lige så mange traditioner om rigtig beklædning, og måde at begå sig, som vores jagtridning er.

Billederne er meget flotte og beskrivende, omend jeg savner noget mere tekst omkring selve ridningen. Teksten er holdt på et minimum, men indimellem har forfatterne sat små text-bokse op med egne noter.
Hæftet starter med at gennemgå, hvordan man tilpasser damesadlen på hestens ryg, og hvilke typer sadler, der findes på markedet.
Det tager lidt tid at sætte sig ind i de engelske fagudtryk, men efter nogle få sider begynder at alligevel at sætte sig fast. Her hjælper erfaringen med det danske ride-fagsprog selvfølglig.

Hæftet går videre med at vise, hvordan man stiger på og af igen. Her er det tydeligvis en god ide med en hjælper, da man ellers kan trække sadlen skævt.


Det som fylder meget i bogen, er den rette påklædning, og den giver et godt indblik i, hvad der er acceptabelt, og hvornår man bærer de enkelte genstande, som habbit, høj hat, bowler og ridestok.

Hæftet er ikke dybdegående, men giver en overfladisk gennemgang af det at ride i damesaddel. Hæftet vinder dog ved sine flotte fotos, som giver meget information, hvis man gransker dem nærmere.

Men jeg savner noget mere rideinfo, hvilket jeg fandt i et andet hæfte, som er forfattet af Jane Pryor. Det har dog ikke disse flotte illustrative billeder, som dette hæfte har.

eks. dette fine billede af et par, som springer. Det viser meget flot teknikken ved at springe i damesaddel. Læg især mærke til, at man ikke springer på normal vis, men læner sig frem, så vægten fjernes bagtil. Det viser også hvor yndefuldt, det kan se ud, når rytterinden har det fulde udstyr på.

Vil du gerne vide mere om at ride i damesadel, så kan du kigge på min næste anmeldelse, hvor jeg anmelder hæftet "side-saddle af Jane Pryor."

Ellers kan jeg anbefale denne hjemmeside, som er på dansk. Siden er endnu under opbygning, men er allerede nu meget flot og grundig.


Her er den engelske hjemmeside for The side saddle association.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar