Skygger fra
oktoberland
Med interview af forfatteren
Nikolaj Johansen
Udgivet af forlaget Replikant, hvor
bogen kan købes som e-bog og papirbog.
Det er en
helt normal familie, far, mor, søn og datter. Broren og søsteren skændes en
smule, da broren har sin kæreste på besøg og vil lukke søsteren ude fra det
værelse, som de midlertidigt deler. Scenariet kunne faktisk ikke være mere
normalt. Den nat taler søsteren og broren om spøgelser, før de sover. Ingen af
dem ved, at det bliver sidste gang i deres liv, for da broren vågner op, er
søsteren forsvundet.
Pigen
vågner op i et mørkt land, omgivet af hedningerne og en ung dreng, som tager
hende med ind over grænsen. Grænsen, der markerer hedningernes land fra de gudfrygtige.
Et land, hvor solen aldrig skinner, men natten og indimellem store tunge
regndråber. Et land, hvor pigens hvide natkjole ikke er et tegn på uskyld.
Drengen bor
på en forladt gård, med lidt høns som selskab og som han får æg fra. Pigen
overtaler ham til at besøge Historikeren, en af byens højst stående medlemmer
og som kender til mange ting. Drengen ved godt, at det ikke er en reel
mulighed, for hvorfor skulle han ville tale med rendestensunger? Men han føjer
dog pigen, og nu begynder handlingen at tage fart.
Vi møder
Mort, som på mystisk vis tager legemsdele fra folk, mod at han yder dem
beskyttelse og hjælper dem i nødsituationer.
Vi møder Forføreren,
som tilbyder helt andre forhold af beskyttelse eller måske mere det modsatte.
Historikeren,
som gemmer på sine egne mørke hemmeligheder.
Drengen,
som har et ærligt hjerte.
Broren,
moren og faren, som på hver deres måde tackler dette slag mod familien.
Camilla,
som lever i et hjørne af den virkelige verden, men har mange træk, der ikke
just er normale. Det samme kan siges om den bogbutik, hvor hun husere.
Endelig er
der undersøgeren, som kigger på pigens forsvinden og interviewer samtlige
personer fra den virkelige verden, altså dem, som han kan opdrive.
Min mening; Jeg var så heldig, at forlaget
Replikant kontaktede mig og spurgte, om jeg var interesseret i at anmelde
Skygger fra Oktoberland. Den lød spændende, så jeg slog til og fik den tilsendt
som e-bog.
Det første
kapitel, hvor vi møder broren på det sted, hvor han arbejder, slog mig lidt ud.
Min første tanke var; ”hrm… en af den slags bøger …”
Så læste
jeg videre og alle min fordomme blev slået godt og grundigt i jorden, tæt på at
være fuldstændigt mast.
Jeg blev
grebet af handlingen, grebet af de mange sider, som sagens belyses fra og
grebet af pigens historie. Mange andre forfattere har forsøgt at skrive bøger,
hvor de bringer mange synsvinkler i fokus, tit lykkedes dette ikke og det
ødelægger historien, men ikke i dette tilfælde. Her forstærker det historien,
forstærker handlingen. Jeg følte ikke på et tidspunkt under læsningen, at jeg
blev hægtet af handlingen ved at få en ny synsvinkel eller gå tilbage til en
gammel.
De
historiske elementer i form af gammel dansk lovgivning om hekseprocesser
bringes også ind, virker oplysende, men trækkes ikke i langdrag. Der er lavet
research her. Der er kælet for historien og for detaljerne. Jeg er den type
læser, som vil helt ind under huden af dem, jeg læser om, og det får jeg lov
til i denne bog. Jeg kan svælge i forskellige personer, og det er simpelthen
fedt.
Jeg
tweetede kort med forfatteren og han ønskede mig god læsning, måske også med et
lille håb om, at den ville hjemsøge mine drømme. Han kunne ikke vide, at han
ville få ret. Da jeg havde læst kapitlet, hvor pigen jages i en labyrint af
forføreren, hopper i et springvand for at gemme sig, forgæves. Mort dukker op
og der udkæmpes et slag. Det øjeblik i historien står stadig stærkest for mig,
og det gjorde det også i mine drømme den nat.
Interview
Mit navn er
Nikolaj Johansen, jeg studerer litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet i
Odense. Indtil romanudgivelsen i år har man kunnet læse mine noveller først i
ugeblade som Søndag og Hjemmet, dernæst i antologier inden for de fantastiske
genrer, Science Fiction Cirklens Lige
Under Overfladen 4, 5 og 6,
Kandors Det Sker Igen samt Til Deres Dages Ende, og H. Harksen
Productions Dystre Danmark 2, senest
har jeg også fået et stykke kortprosa trykt i tidsskriftet Slagtryk september
2012.
- Hvordan redigerer du dine
historier, får du hjælp til det, eller har du selv lært håndværket (på den
hårde måde)?
I løbet af
det sidste halvandet års tid har jeg allieret mig med en skrivegruppe, hvor vi
læser og kritiserer hinandens noveller. Det finder jeg at være en rigtig god
arbejdsproces, fordi man får flere forskellige meninger og har chancen for at
diskutere forslag og begrundelser for, hvorfor den ene sætning lyder bedre end
den anden, og den slags. Det har gjort mig mere opmærksom og mere kritisk over
for hvad jeg selv skriver og kan varmt anbefales.
- Hvornår begyndte du at skrive, og
var du åben omkring det, eller holdt du det for dig selv, indtil du f. eks. var
udgivet?
Jeg skrev
min første novelle som 9-årig, halvanden sides science fiction om en rumrejse
til Merkur, og jeg har aldrig holdt det hemmeligt, at jeg elsker at skrive,
hverken for familie eller venner.
- Hvordan reagerede dine omgivelser
på, at du gerne ville skrive, var de støttende, fordømmende, ligeglade, fandt
de det underligt eller var det i orden, at du gerne ville forfølge dine drømme?
Jeg synes
altid, jeg har mødt stor opbakning og interesse i min spirende skriveperiode.
- Hvordan er din arbejdsrutine, er
du systematisk, holder en lige linje, arbejder i et vist antal timer for så at
holde pause, eller arbejder du, når inspirationen rammer dig?
Når jeg
skriver romaner, er jeg meget fokuseret på at arbejde koncentreret. Det tager
normalt en månedstid for mig at skrive en roman, og så skriver jeg mellem
tusind og fem tusind ord om dagen. Hvis man kun arbejder, når man er
inspireret, får man aldrig lavet noget, eller i hvert fald sjældent. Ved
længere projekter er jeg nødt til at være struktureret, selvom jeg ikke har for
vane at sætte tidsbestemte skriveperioder, men i stedet skriver et kapitel
eller to af gangen.
- Skriver du fra start til slut,
eller springer du fra den ene scene til den anden, for derefter at binde det
hele sammen?
Enkelte
noveller har jeg skrevet mere eller mindre løsrevet og sammenrodet, men generelt
skriver jeg fra start til slut og uden slinger i valsen. Sådan holder jeg bare
bedst styr på den logiske fremgang i handlingen og karakterernes tanker.
- Hvordan var det, da din første bog
kom på gaden, og hvordan var det med bog nr. 2?
Skygger fra
Oktoberland er endnu ikke på gaden i skrivende stund, men jeg er da ganske
spændt på at se, hvordan den vil blive modtaget, også fordi der har været sådan
et langt optaktsforløb til den på nettet. Og bog nr. 2? Huha, det tænker vi
ikke på. Jeg har skrevet rigtig meget og rigtig meget forskelligt siden
Oktoberland, så hvad der bliver min næste udgivelse, skal jeg ikke kunne sige.
- Hvordan prioriterer du hverdagen
og skrivningen, hvordan får du det til at hænge sammen?
Jeg passer
mit studie og mit arbejde, og jeg prioriterer min skrivning højt. Det hænger
fint sammen, også uden stress. Hvis det er noget, man virkelig gerne vil, så
finder man tiden.
- Har du fået gode råd af andre
undervejs, søgt hjælp og støtte på f.eks. nettet?
Udover min
nære omgangskreds har jeg været på flere skrivekurser, blandt andet på
Brønderslev Forfatterskole, hvilket var et rigtigt godt sted at møde
ligesindede skrivere og opbygge et netværk til senere sparring. Jeg
frekventerer indimellem Fyldepennen.dk, hvor jeg også fandt min skrivegruppe,
og derudover har jeg fundet enorm inspiration og motivation i det globale
skriveprojekt nanowrimo.org
- Har du et specielt arbejdsrum/sted
eller skriver du i stuen, på en cafe eller biblioteket?
Normalt
skriver jeg hjemme ved mit skrivebord, men hvis jeg har brug for mere
koncentration og færre distraktioner ynder jeg at tage hen på universitetets
læsesal for at skrive.
- Hvad synes du om bøger, der
handler om at skrive, har du nogensinde selv læst en?
Jeg har
læst et par stykker, særligt i mine første par år som mere eller mindre seriøs
skriver. Der kan bestemt være gode tips at hente i den slags bøger, men jeg
synes ikke, man bør svælge for meget i dem. Man lærer lige så meget ved selv at
skrive løs og eksperimentere med forskellige stile og genrer, og ved at læse så
meget god litteratur, som man har tid til.
- Hvilket forhold har du til dine
personer, vandrer de rundt i stuen sammen med dig, eller foregår det mere på et
tankemæssigt plan? Hvordan kommer du på dem?
Jeg tror,
jeg har et lidt distanceret forhold til mine karakterer i forhold til andre
forfattere. De er bestemt ikke levende eller invaderer mine tanker udenfor
skrivningen, og de dikterer heller ikke min historie. Det skal jeg nok selv
gøre! Og hvordan jeg kommer på dem? Igen, der er ikke meget magisk ved det. Som
oftest sidder jeg nok ved mit skrivebord og skriver en masse ideer ned, men det
sker næsten altid i samspil med historien og hvilken funktion, de vil komme til
at spille i den.
- Hvor finder du din inspiration og
research, informationssøger du på Google, eller læser du fagbøger, opsøger du
relevante mennesker, som måske arbejder med det, som du gerne vil vide noget
om?
Inspiration
kommer alle steder fra, fra livet, små hændelser og iagttagelser, fra bøger og
film. Med hensyn til research, så bruger jeg Google meget, hvis jeg har brug
for hurtige, faktuelle oplysninger, og mit bibliotek, hvis jeg har brug for at
nedsænke mig i en bestemt historisk periode (hekseprocesserne i Oktoberland,
for eksempel) eller et emne, som jeg ikke aner noget om. Men generelt er mine
noveller og romaner udover Oktoberland ikke præget af det store
researcharbejde.
- Hvordan er det at arbejde sammen
med forlagene, både da du var novice inden for skrivefaget og nu? Er der noget,
som det er godt at overveje, når man er ny, og når man er etableret som
forfatter?
Da jeg var
novice, begrænsede min kommunikation med forlagene sig næsten altid til et
standard-afslag. Sådan går det jo flertallet til at begynde med, og der må man
bare overbevise sig selv om at være vedholdende og ikke give op, hvis
skrivningen er en sand passion. Mit samarbejde med Replikant i forbindelse med
Oktoberland har været meget mere, og det har virkelig givet bogen en ekstra
dimension og et kvalitetsløft – selvom det også har været en hård og sej
proces.
- Hvordan tager du noter? Har du
altid en notesbog i tasken, en diktafon, bruger du mobiltelefonen. sniger du
dig lige væk, hvis der dukker noget op, som du bare skal have griflet ned,
eller kan du holde det hele i hovedet?
Jeg har
altid en notesbog ved siden af sengen, for der får jeg mange gode ideer, som
tvinger mig til midlertidigt at afbryde mit i-søvn-faldningsprojekt. Erfaringen
har også lært mig at tage skriveredskaber med de fleste steder, men har jeg
ikke noget, har jeg også til nød skrevet en note på mobilen.
- Hvilke bøger/genre læser du selv.
Er du mest til din egen genre, og fortrækker derfor også den som frivillig
afslapningslæsning, eller er der også andre genre, som du er fan af?
Jeg læser
meget bredt; klassisk horror som Poe, Lovecraft, Stoker; nyere og ældre
amerikansk – Foer, Lethem, Auster, Hemingway; magisk realisme hos Calvino,
Borges og Murakami. Og så det løse.
- Har du en yndlingsbog, og hvorfor
har du lige netop valgt den? Er det historien, skrivemåden, persongalleriet
eller noget helt tredje?
Altid et
uretfærdigt spørgsmål for ivrige læsere! Men jeg plejer at sige The New York Trilogy af Paul Auster, som
var min introduktion til hans særdeles interessante forfatterskab af
metafiktion, spænding og krimi, intertekstualitet og magisk realisme.
