Indholdet på xanadues-imagination

Velkommen til min blog. Jeg anmelder bøger og laver blogpost om nærmest alt, der vedrører det at være forfatter. Jeg er nemlig lidt af en nørd på det område ;-)

Så derfor må jeg også lige skrive en advarsel. Jeg er ikke god til at fatte mig i korthed. Mine blogindlæg vil ofte være lange romaner, men for at skåne dem, som ikke har lyst til at læse meget lange indspark, så har jeg besluttet mig for at starte hvert blogindlæg med en konklusion.

Efter konklusionen kan jeg så komme med den lange historie. Det er da et kompromis, i hvert fald et, som jeg selv kan gå med til og det her er jo min blog.

Med den nye datalovgivning skal jeg oplyse følgende. Google gør det vist automatisk, men da jeg absolut ikke har nogen flair for det computertekniske, så har jeg sat det ind her med links og det hele.

Cookie og privatlivspolitik

Introduktion
Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.

Cookies
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Jeg har kopiret denne vejledning fra følgende adresse, hvilket der er givet tilladelse til; http://minecookies.org/skabelon-til-cookie-og-privatlivspolitik/

Du kan også læse mere hos datatilsynet;
https://www.datatilsynet.dk/media/6559/generel-informationspjece-om-databeskyttelsesforordningen.pdf

torsdag den 15. januar 2015

Et forlags og en forfatters oplevelser med DBC (Dansk BiblioteksCenter)

DBC står for Dansk Bibliotekscenter og er det sted, hvor forfattere og forlag sender pligteksempler af bøger af sted i håbet om at få en lektør udtalelse. Lektørudtalelsen er nemlig meget vigtigt, da de fleste forfattere lever af de penge, som de får gennem udlånene på biblioteket.

DBC´s aktieholdere er Kommunernes Landsforening (61,5 %) og Staten (38,5 %).

Det er altså vores bidrag til skatten, der betaler for DBC´s ydelser. Selskabet drives dog som et privat firma, der lever af at levere lektørudtalelser til bibliotekerne, som de så ofte køber deres bøger ind efter. Enkelte gange sker det, at en forfatter når bibliotekets hylder, fordi en alm. borger bestiller bogen hjem eller en bibliotekar er blevet opmærksom på den. Dette hører dog til sjældenhederne.

Der er meget strenge regler for, hvordan en forfatter må bruge lektørudtalelsen. Eks. må man kun citere 10 % af denne og først bruge hele lektørudtalelsen, når denne er offentliggjort 6 måneder efter, den er udarbejdet. Der står dog ikke noget om, at man ikke må linke til den, så det skal jeg ærligt tilstå, at jeg har gjort mere end engang, da jeg fik den på min debutantbog. DBC skriver selv, at de går højt op i at bevare deres strenge krav til en lektørudtalelse. Jeg har set forskellige af slagsen og må tilstå, at det som altid afhænger af lektøren/personen bag.

Hvis du vil vide mere om retningslinjerne, som DBC har udformet, så kan de ses her:



Vil du se, hvordan en lektørudtalelse ser ud i dens gamle form, så bringer jeg her et link til min egen; http://old.bibliotek.dk/pop_vis.php?target=lektor&format=pop_up&ccl=ld%3d(51003373)

Siden min debutantbog udkom er de nemlig begyndt at lave nye vurderinger. Det kan man læse mere om her, hvor man ligeledes kan se en lektørudtalelse efter den nye metode. 

Det var fakta oplysningerne omkring lektørudtalelserne. Herefter bringer jeg en historie, som netop nu opleves af forfatter og stifter af forlaget Genspejling. Jeg har hørt flere historier om forfatteres oplevelser med lektørudtalelser. Men her kommer en, som er fortalt af Christian selv, som han oplever den lige nu.




Baggrund.
Vore læsere har sikkert allerede glemt hvordan forfatteridentiteten Christian J. D. Dirksen – fremover bibliotekskatalogiseret under pseudonymet CD – for 2 ½ måned siden fuld af hovmod indsendte sin seneste (undskyld: sidste) non-roman i overmodig forventning om at DBC ville løse den opgave som skatteyderne betaler for, nemlig at bibliotekskatalogisere og eventuelt lektøranmelde bogen ligesom det har været tilfældet for de tidligere bøger. Dermed ville danske biblioteker erfare at der var udsendt en femte spændingsroman i en serie som bibliotekerne hidtil har indkøbt mere end 450 af for at tilgodese mange interesserede læsere.

Som de fleste næppe ved, indebærer bibliotekskatalogisering at DBC skal skrive 2-3 linjer om bogen inkl. stikord så den kan findes ved emnesøgning. Det koster naturligvis en vis arbejdsindsats men gør det muligt for bibliotekerne at søge på bogens titel.

CD begik herefter det fejlskøn efter blot 1 ½ måneds ventetid at spørge DBC om der var en lektøranmeldelse på vej. Selvfølgelig ikke! Man skulle have tid til at opdage at bogen var modtaget. Straffen for sådan en frækhed var ubetinget og blev afsagt den 5. januar i år.
Thi kendes for ret:
"Din bog "Kvit" har nu været til vurdering hos en af vores biblioteksfaglige konsulenter. Bogen har desværre ikke fået en positiv vurdering. Vi kan derfor ikke tilbyde at bibliotekskatalogisere bogen eller få udarbejdet lektørudtalelse om den."

CD begærede herefter aktindsigt i denne for ham uforståelige afgørelse.
Det var en kardinalbrøler.
Per Nonboe, Teamleader – Team BLY ved DBC forklarer i sit høringssvar den 14. januar 2015:
Mht. ”Kvit” har selektionsgruppen på DBC valgt at lade en ekstern konsulent, som er praktiserende bibliotekar, vurdere biblioteksrelevansen. Konsulenten skal angive Ja eller Nej til bibliotekskatalogisering, men har til ”Kvit” tilføjet en kommentar (se den vedhæftede fil). Denne akt er den der findes til sagen.
Dommen som den fremgår af omtalte fil lyder:

Vurdering:
Middelmådig og triviel spændingsroman – det femte bind i en overordnet set middelmådig/dårlig serie. Sproget er ordinært ("Rugbrød med chorizo eller rullepølse, det var mulighederne når han ikke gad koge æg."), personerne ligegyldige og i det hele taget en udgivelse man sagtens kan undvære da der findes mange bedre romaner i samme dur."
'Sagtens kan undvære' - hermed træffer konsulenten det valg som bibliotekerne skulle træffe. Var det meningen?
Det fremgår ikke om denne dom er skrevet på bestilling efter at DBC har modtaget begæring om aktindsigt. Der er angiveligt ikke andre akter på sagen, og herunder intet i relation til behandling også af 'Kvit' i e-bogsudgaven der ellers straks efter udgivelsen blev godkendt til eReolen af en anden unavngiven biblioteksfaglig konsulent.

Fra Glemmebogens Tidende skal der lyde en stor ros til den grundighed og ansvarsfølelse som denne ukendte eksterne smagsdommer lægger for dagen. Ikke blot har han løst den pålagte opgave og læst 270 sider i 'Kvit' for at finde netop den sætning der viser for enhver hvor ordinært og umuligt forfatterens sprog er.
Den flittige konsulent – som netop ikke arbejder i DBC og hvis meninger derfor ikke er ansvarspådragende – har også ulejliget sig til at læse og vurdere de tilsammen 1.056 øvrige sider i de foregående fire romaner i serien.

Det er vildt imponerende at konsulenten finder det ønsket og nødvendigt at læse i alt 1.326 sider for at træffe en kvalificeret domfældelse og samtidig konkludere at dommen netop ikke må bibliotekskatalogiseres eller offentliggøres i en lektørudtalelse som ellers kunne fungere til skræk og advarsel for bibliotekerne.

Den almindelige skatteborger kunne måske have forventet at konsulenten skulle nøjes med at udvise sund dømmekraft. En læser uden litterær ballast ville måske finde det muligt i det store billede at tilgive denne skrækkelige sætning:
"Rugbrød med chorizo eller rullepølse, det var mulighederne når han ikke gad koge æg."
og i stedet vurdere bogen for dens indhold og se den i sin kontekst.
Men denne unavngivne eksterne konsulent har i sin visdom afgjort at det ikke er ulejligheden værd at spilde tid på at skrive to-tre linjer i en bibliotekskatalogisering så biblioteker der har de første fire bøger på hylderne selv kunne tage stilling til om der var interesserede læsere også til denne femte og mest spændende bog i serien.

Dommen.
Dødsdommen er afsagt, og i sin afsluttende kommentar anfører DBC:
"Vi skal imidlertid gøre opmærksom på, at der ikke er nogen klageinstans for DBC."
Henrettelsen af forfatteren har allerede fundet sted i stilhed og med tilbagevirkende kraft for alle hans bøger.
Øjenvidner hæver at den hængtes fingre stadig er knyttet om fjerpennen.
Sagen overdrages således fuldt belyst til Glemmebogen.

Vil du vide mere om Christian og hans forfatterskab? Så har jeg anmeldt flere af hans bøger, samt lavet et grundigt forfatterinterview.

Christian Dirksen har siden det første indlæg lagt forløbet ud på sin hjemmeside, hvor man kan læse de originale mails og der er en tidslinje, som gør det let og overskueligt. Synes at dette link skulle med, så alle har mulighed for selv at kigge på sagen.

http://christiandirksen.dk/index-filer/Page351.htm

16 kommentarer:

  1. En hurtig kommentar (som intet har med bogen at gøre, da jeg ikke har læst den):
    " indsendte sin seneste (undskyld: sidste) non-roman i overmodig forventning om at DBC ville løse den opgave som skatteyderne betaler for, nemlig at bibliotekskatalogisere og eventuelt lektøranmelde bogen"
    Det, som skatteyderne betaler for, er også, at DBC forhåndssorterer i udgivelserne. Det er langt fra alle bøger, som får en lektør - hvis noget ikke egner sig til biblioteksbrug, så er der ingen grund til, at samtlige biblioteker skal bruge tid, energi og penge på at opdage det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Janus.
      Her kommer en opklarende kommentar fra forfatteren selv, som han har efterladt i diskussionen på newpub. Dette handler nemlig ikke kun om lektørudtalelsen, det handler om selve det at DBC nægter at kategorisere bogen, så bibliotekerne kan finde ud af, at den eksistere.
      citat; Jeg beklager mig ikke over manglende lektørudtalelse. De første fire bøger i serien har fået lektøranmeldelser, den femte kan godt undvære hvis det er for meget for DBC at skrive sådan en.
      Men at afvise at bibliotekskatalogisere bogen er for langt ude, når biblioteker der allerede har nogle af bøgerne, skal kunne opdage/søge på den nye.
      Der er ikke klaget til DBC, jeg har bedt om aktindsigt efter Offentlighedslovens §§ 7-8, fordi jeg ikke forstår afgørelsen og forestillede mig at der måtte være en saglig begrundelse for helt at skjule bogen. Det er nemlig bibliotekerne selv der skal vælge om de vil anskaffe bogen - ikke en ekstern konsulent ved DBC.-

      min egen bemærkning her må være, at jeg ikke forstår, at en ekstern person kan afgøre noget så vigtigt og at det samtidig ikke er muligt at klage over nægtningen ved at katalosere bogen, så den bliver synlig for de biblioteker, der allerede har den hjemme. Forfatteren kan selvfølgelig gøre dette selv ved at henvende sig til et bibliotek, som så evt. kan henvende sig til deres hovedbibliotek og får bogen oprettet.
      Men hvis dette er nødvendig. Hvorfor betaler vi så til en indstands som DBC gennem vores skat?

      Til dem, som gerne vil have yderligere info, så kommer der et par avisartikler i fremtiden. Her er linket til disse:
      http://sn.dk/Roskilde/Forfatter-er-kommet-i-bad-standing/artikel/461866
      og
      http://sn.dk/Roskilde/Forfatter-foeler-sig-forfulgt/artikel/461870

      Slet
    2. Så bør jeg måske uddybe:
      Der er forskel på katalogisering og bibliotekskatalogisering.
      Bogen ER katalogiseret - den kan søges frem i bibliotek.dk og den professionelle udgave af samme og uden problemer bestilles til biblioteker, der ikke selv har købt den.
      Bibliotekskatalogisering er en mere uddybende katalogisering, hvor der tilføjes emneord, handlingsreferat og lignende, der gør det lettere at søge bogen frem.
      Men det er sandt, at mange biblioteker ikke vil se bogen i deres materialevalg, da de per definition fravælger materiale, der ikke er bibliotekskatalogiseret. Netop fordi dette er DBCs måde at forhåndssortere i udvalget - de siger: "Vi mener ikke, at denne bog er egnet til biblioteksbrug (men I er velkomne til at købe den alligevel)."
      DBC gør derfor ikke bogen usynlig. De gør bare deres job.

      Slet
    3. Mange tak for dit uddybende svar Janus. Det er rart at få at vide, hvordan tingene fungere og dette er skrevet uden ironi eller sarkasme, da jeg virkelig sætter pris på at få uddybet tingene.

      der hvor vores uenighed ligger er stadig, at jeg mener, at det er DBC´s opgave at bibliotekskatalogisere samtlige udgivelser i DK - uden at skelne til forlag, forfatter, mikroforlag eller selvudgiver. Jeg arbejder, jeg betaler skat og dermed deres løn. Jeg er også forfatter, så derfor ligger dette område mig meget på sinde.

      Jeg kan ikke lide forskelsbehandling. Jeg kan ikke lide at der er færre selvudgivne bøger kontra forlagsudgivet bøger, der får en lektørudtalelse. Jeg kan ikke lide, at forfattere eller deres forlag selv skal sørge for at få en bog kategoriseret på alm. vis - sådan som jeg forstår dit indlæg, når vi har en aktør på markedet som DBC, der ovenikøbet er offentligt betalt. Alle bøger burde automatisk blive bibliotekskategoriseret. eR det for meget for DBC, så tror jeg godt at forfattere og forlag - uanset type- kan finde ud af at sætte nogle emneord sammen, som vil gøre det super nemt for DBC.

      Men heldigvis har vi jo Marianne Jelved, som interessere sig for bøger. Hun roste eks. Newpub på bogmessen i 2013, da de fik overrakt saxoprisen på 50.000 kr og havde også et par bemærkninger til de store forlag ved denne lejlighed. Måske vil hun se på nye øjne på DBC og ændre tingenes gang, så deres magt over bibliotekerne og bibliotekskatalogiseringen ikke bliver så absolut, som den er i dag. Du vil måske ikke se på det som magt, men det gør jeg, for fra en forfatters synspunkt, så er det skræmmende at en enhed som DBC kan afgøre om min bog er egnet eller ej. Om den fortjener at blive beriget med en lektørudtalelse eller bibliotekskatalogisering.

      Slet
    4. Det er også skræmmende, at en ekstern konsulent kan udtale sig så absolut og dermed afgøre en bogs skæbne. Uden at være videre god til at bruge de få ord, som vedkommende må bruge og hvilken uddannelse har denne person? kan de tage hvilken som helst ind, eks. en bogblogger som jeg selv? Ikke at jeg undervurdere bogbloggere - jeg finder dem ofte mere velegent til at anmelde bøger end så mange andre.

      Men jeg synes ikke, at det virker betryggende, at en udefrakommende, uden oplyste kvalifikationer, kan komme ind fra højre og lige afgøre dette i et snuptag i et så simpelt sprog og lige tage en sætning ud af sammenhæng og uden forbindelse til den person, den hører til - ja den opgave kunne enhver næsten udføre. Dernæst at udtale sig om en hel serie, hvor jeg (ligesom forfatteren bag) kan tvivle stærkt på, at vedkommende rent faktisk har læst det omtalte værk/hele serien.

      I så fald, hvis man har læst bogen, så ville jeg nok bruge de tilladte ord på at beskrive bogens indhold, fremfor at tage en enkelt sætning ud af kontekst.

      Hvis det virkelig er det, som DBC kan præstere med deres eksterne indkaldte personer, så bør deres berettigelse nok overvejes ganske seriøst. Dernæst at der ikke er en klagemulighed. vi er indenfor det offentligt lønnede system, der bør altid være en klagemulighed, ellers ja så er der igen virkelig noget galt med deres ordning.

      så nej i dette tilfælde har de ikke gjort deres job - de har undladt at gøre det.

      Slet
    5. Grundlæggende er jeg enig i, at DBCs klagemuligheder er for ringe. Det er ikke min opfattelse, at den del af systemet fungerer særligt godt (i praksis har det ikke den store betydning, om man får medhold i en klage over en lektørudtalelse).

      Jeg er dog uenig i, at DBC ikke har gjort deres arbejde.

      Der står i biblioteksloven, at vi skal kvalitetsvurdere, når vi køber ind - det er ikke bibliotekernes opgave at købe et eksemplar af alle bøger, der udkommer. Den kvalitetsvurdering starter allerede hos DBC.
      De kunne også lade bogen gå hele processen igennem for så at skrive det samme i lektøren, som der står i den ovenfor citerede udtalelse. Grundlæggende: denne bog er ikke god nok til bibliotekerne.
      Det ville være spild af ressourcer, især når der ikke er ressourcer nok. Så vidt jeg husker, får de fleste serier ikke længere lektører på senere bøger som et andet eksempel (hvis bibliotekerne allerede har de tidligere i serien, kender de efterspørgslen og kan købe ind derefter).

      Ang. den eksterne konsulent - det er det, en lektør er. Der er (med 99% sikkerhed) tale om en bibliotekar - og sandsynligvis endda den samme bibliotekar, som skulle have skrevet lektøren, om dette var blevet besluttet.

      Ang. den her: "Jeg kan ikke lide forskelsbehandling. Jeg kan ikke lide at der er færre selvudgivne bøger kontra forlagsudgivet bøger, der får en lektørudtalelse."
      Du må også overveje den mulighed, at det sker (hvis det sker, jeg kender ikke nogle undersøgelser), fordi selvudgiverne bliver bedømt på samme kriterier som de etablerede forlag, ikke nødvendigvis fordi de er ramt af fordomme.

      Slet
    6. Hej Janus.
      tak for endnu et oplysende indlæg. jeg har dog nogle spørgsmål, da jeg fornemmer, at du har en del viden på det her område.

      Jeg interviewede en lektør for 2-3 år siden, desværre fik jeg aldrig renskrevet intervieweet, da det hele druknede i travlhed, men jeg har det liggende på min dictafon, som lige nu er pakket ned pga flytning.

      Denne lektør var ansat på et ret stort bibliotek. Han var ikke bibliotekar uddannet, men havde en medieuddannelse. Han oplyste (og dette er taget direkte ud af min hukommelse), at DBC står for at uddanne lektører. Man skal leve op til deres rkav, og når man så har bestået og vist, at man kan lave en lektørudtalelser udfra de gældende kriterier og antal ord, så får man et tillæg i sin biblioteksløn og kan herefter også vælge de genre, som man gerne vil læse og evt. skrive en lektørudtalelse på. Sådan som han udlagde det, så står DBC altså for uddannelsen, lektøren får et ekstra tillæg og DBC går brug af dennes ydelser.

      I min optik dækker en sådan baggrund ikke for en, som kaldes en ekstern konsulent. Jeg har prøvet at søge efter en definition på ordet, Mit bedste bud ligger her, men der står ikke noget om løn/ansættelses forhold.

      http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=konsulenttjeneste&query=konsulenttjeneste

      det er derfor min egen fortolkning efter at have gennemgået samtlige konsulent benævnelser i linket, at konsulenter er nogle, der kommer udefra. Men gør man det, når den virksomhed (statsligt ejet og betalt) står for at uddanne og benytte ens tjenester?
      det handler også om løn, hvis løntilskuddet til en lektør kommer fra DBC, så er man jo en ansat og i mine øjne ikke en ekstern enhed. men jeg kan se, at det er et begreb, som kan bruges på to måder. Omend jeg ikke tænker, at en lektør har en ansættelse på en kort periode, der så tages op til fornyelse.

      http://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=ekstern&query=ekstern

      Det kunne være virkelig interessant, hvis du kunne oplyse mig om, hvordan det egentligt hænger sammen. For jeg må tilstå, at jeg nyder denne udveksling mellem os. dette er igen skrevet hverken ironisk eller med sarkasme. enhver som kender mig personligt ved, at det ikke er her mine styrker ligger. nej jeg mener oprigtigt, at jeg godt kan lide at blive oplyst og få viden fra en, som tydeligvis ved en hel del om emnet for diskussionen/meningsudvekslingen.

      Det med at ikke alle bøger i en serie får en lektørudtalelse. det har jeg også hørt andre forfattere sige. Men som CD uddyber i en af mine tidlige kommentarer, så er det heller ikke det, som sagen drejer sig om.

      med hensyn til resourser, så er det et emne, jeg kender særdeles godt. arbejder i det offentlige. men det handler jo så også om, hvordan vi hver især synes, at pengene skal fordeles og her er det nok svært at blive enige. Jeg mener jo stadig at DBC bør bibliotekskatagorisere enhver bog. evt. kan de bede forfattere og forlag om hjælp til dette - hvis vi tænker i resourser, eller de kan lave en ganske kort præsentation af bogen, men det kræver så igen at lektøren får tiden til at læse bogen og her kan resourserne nok komme til at knibe. men igen er det min skat, som betaler deres løn og som forfatter har jeg nogle forventninger til sådan et statsdrevet firma.

      Slet
    7. med hensyn til forskelsbehandling, så tror jeg ikke, at der findes nogle rapporter eller undersøgelser endnu. men der findes en masse blogindlæg rundt omkring om alt det, som sker i bogbranchen lige nu, hvor forfattere har flere muligheder end nogensinde før. men samtidig er det hele så nyt, at der måske ikke er så meget at forske på. dog kunne det være interessant at tage samtlgie lektørudtalelser fra eks. 2013 og se, hvordan de fordeler sig på de store forlag, mindre forlag, mikroforlag og selvudgivere. tallene burde være tilgængelige i systemet, så en statestik burde være ret enkelt at lave for en, der har adgang til systemet og ved lidt om at samle data.

      Hvis du gerne vil vide mere omkring selvudgivere og de problematikker, som eksistere (ikke kun i DK, men faktisk foregår det lige nu eks. også i USA. denne viden har jeg fra twitter og de forfattere fra andre lande, som jeg har kontakt til derfra.

      ellers er der også denne artikel hentet fra Newpub.
      http://www.newpub.dk/artikel/mega-og-mikro-bliver-fremtiden/

      Jeg plejer altid at lægge ud med at præsentere Steen Langstrups blog. Hans indlæg er ved at have lidt alder og i dag har vi forfattere flere muligheder for at nå ud med vores bøger, end i 2011. Jeg mener dog stadig at indlægget har relevans.

      Derfor skal du ikke selvudgive;
      https://steenlangstrup.wordpress.com/2011/09/12/derfor-skal-du-ikke-selvudgive/

      Derfor bør du selvudgive:
      https://steenlangstrup.wordpress.com/2011/09/19/derfor-bor-du-selvudgive/

      Denne artikel er på engelsk og fra 2014, som belyser, at dette ikke kun er i DK.
      http://blog.janicehardy.com/2014/07/the-persistent-stigma-of-self-publishing.html

      Samtidig vil jeg igen gøre opmærksom på Newpub, der udover at være et fantastisk stort netværk af viden også har grupper på facebook, hvor en del selvudgivere deler og drøfter deres erfaringer:
      http://www.newpub.dk/

      Eks. har newpub fået gennemført et samarbejde med Arnold Busck om bogkort, så selvudgivende bøger og bøger fra mikrofrolag, der ellers ikke ville blive taget ind, nu får en chance for at blive spottet. det er virkelig stort.

      Det kan virke underligt, at jeg fremkommer med alle disse links, men som skrevet, er dette område endnu så nyt, at jeg (trods intens søgning) ikke kan finde valide rapporter eller undersøgelser.

      Men hvis du, Janus, er indenfor branchen, så har du jo adgang til data, og det kunne være interessant at se, om du kan fremkomme med lidt statestik på området?

      ellers må vi nok vente på at tiden går og se, om der ikke med tiden dukker nogle rapporter op om emnet, for det kommer til at fylde i fremtiden.
      I mellemtiden kan jeg kun støtte mig til, hvad jeg hører selvudgiverne og mikroforlagene sige på debatsidderne. Derfor synes jeg også, det er vigtigt at få nogle fra "den anden side" ind i debatterne, så de kan blive opmærksomme på, hvad der foregår og røre sig i denne del af branchen, som uden tvivl vil få en stor indflydelse på bogmarkedet fremover. Igen er dette min subjektive vurdering.

      Slet
    8. Jeg er bibliotekar, og min kone er tidligere lektør.

      Hvis det er ordet konsulent, der giver misforståelsen, så lad mig forklare det.
      http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=konsulent&query=konsulenttjeneste - http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=konsulent&query=konsulenttjeneste

      Lektørerne er ansatte på biblioteker. De er ikke fastansatte af DBC, og de får ikke løntillæg. De får betaling for hver enkelt lektør efter en skala, der handler om længde og type.
      DBC køber altså deres ekspertbistand til enkeltopgaver: "Anmeld denne bog."
      "Uddannelsen" går hovedsageligt på, at der bliver udleveret nogle retningslinier, og man får lov at skrive en prøvelektør.

      Angående forslaget om at lade forfattere og forlag stå for katalogiseringen må jeg som bibliotekar sige nej. Formålet med katalogiseringen er at lave en stringent registrering, der gør det muligt for bibliotekarer og andre at genfinde bøgerne (og andre materialer). Hvis man pludselig lader folk, der har noget på spil i forhold til materialet, stå for det, bliver det en markedsføringskanal i stedet.

      Det kunne være interessant at lave en undersøgelse af forskellen i mængden af lektørudtalelser på etablerede forlag versus selvudgivelser, men også en lidt større opgave. Som jo så igen ikke ville sige noget om grunden til, at selvudgivere evt. ikke får lige så mange.

      Slet
    9. Hej Janus og endnu engang tak for et uddybende svar. Jeg ved, at der er en del som har læst vores udveksling og følger med på sidelinjen.

      Det virker som en meget spinkel uddannelse/kursus, og selvom hovedparten er bibliotekarer, så er der jo også nogle, som ikke er. synes stadig ikke helt, man kan bruge ordret ekstern konsulent om en der er uddannet på samme sted, som benytter sig af dennes færdigheder, selvom de ikke er fastansatte og arbejder på en form for akkordløn for DBC, hvor de kan byde ind på opgaverne/bøgerne.

      Der kan være noget rigtigt om, at det ikke vil være klogt at lade forlag og forfattere hjælpe til. Det kan for nogle let blive et led i deres markedsføring, fristelsen ville i hvert fald være der.

      men som det er nu, synes jeg stadig, at DBC har for meget magt og ret til at bestemme i forhold til forlag og forfattere. Dette er ikke en ny problematik. Den har faktisk flere år på bagen og mange forfattere har oplevet konflikter/klaget over lektørudtalelser. Det er jo ikke i orden, at dette får lov til at blive ved.

      Jeg har lavet en google søgning og fundet en række artikler/blogindlæg - både nye og gamle, som belyser, at det som CD oplever ikke er et enkelt stående tilfælde. Men faktisk har stået på og været diskuteret i en del år efterhånden.

      jeg venter spændt på, at der kommer en undersøgelse, der viser, hvordan DBC reelt fordeler de bøger, som får lektørudtalelser. Det er ikke en svær opgave. Går jeg ind på mit mobil selskab, så har jeg med et klik en "ost," som viser fordelingen. Når det så let kan gøres på en mobilside, så kan det også let gøres for lektørudtalelser. Det kræver blot, at man lægger sådan et program ind i lektørudtalelserne og så skulle disse oplysninger selvfølgelig være offentlige, så alle kan se statestikken. Igen vil jeg her referere til, at det er skattekronerne, som betaler gildet, derfor bør man også kunne se fordelingen offentligt.

      Slet
    10. Jeg er helt med på, at DBC har stor magt - og også enig i, at klagemulighederne ikke fungerer efter hensigt.

      Personligt så jeg gerne, at alle originale danske udgivelser blev bibliotekskatalogiseret pga genfindingsmulighederne (husk: bibliotekskatalogisering er en fagterm, og manglende sådan betyder ikke, at bogen bliver usynlig). Jeg er dog ikke sikker på, om det ville gøre den store forskel for andre end bibliotekarer :).

      Ang. en undersøgelse af selvudgivere versus etablerede forlag i forhold til lektørudtalelserne.
      Det første problem er, at bøgerne ikke er katalogiseret efter, hvilken type forlag de er udkommet på. Man kan med andre ord ikke bare lave en databasesøgning, der hedder "vis mig, hvilke selvudgivere der har fået lektørudtalelser".
      Det næste problem er definitionen. Hvornår er et forlag en selvudgiver? mellemgaard står, så vidt jeg ved (igen, jeg kan tage fejl og modtager gerne rettelser), for en del selvudgivelser (folk betaler mellemgaard penge, og forlaget står så for alt det praktiske uden videre redaktionel indblanding) - men de står også for "almindelige" udgivelser.

      Og igen: hvis man laver en sådan undersøgelse og får bevis for, at statistisk færre selvudgivere får lektørudtalelser - er det så et bevis for fordomme mod selvudgivere? Nej, for DBC kan stadig pege og sige: "Vi skal kvalitetsvurdere, og det er det, vi har gjort." En undersøgelse af, om der er fordomme mod selvudgivere i systemet ville være helt anderledes - og jeg ved personligt ikke, hvordan man skulle udføre den.

      Men sker der fejl? Selvfølgelig sker der fejl. Det er mennesker, vi har med at gøre, og som forfatter skal man ikke bare tankeløst overlade sine bøger til systemet. Selvfølgelig skal man reagere, hvis man oplever, at der sker fejl. Dirksen lader til at gøre et godt arbejde med at vende, hvad han ser som en uretfærdig bedømmelse, til god PR, med avisartikler og debat. Tommelfingeren op for det, men som bibliotekar må jeg sige, at jeg sætter pris på vurderingen fra DBCs side. Bibliotekerne er til for samfundet og lånerne - ikke for forlag, forfattere eller andre interessegrupper, og det er vores job at fravælge ting. I den perfekte verden havde bogen fået en lektørudtalelse og hele molevitten - og var blevet afvist ved materialevalget i stedet ("perfekt" som i: en verden, hvor kvalitetsvurderingen er stringent).

      (en smule "pressed for time" stopper jeg lige indlægget her, så jeg undskylder, hvis det er usammenhængende eller på anden måde helt hen i vejret :) )

      Slet
    11. Dit indlæg er bestemt ikke forvirrende, men godt skrevet og sætter netop fingeren på de problemer, som der er med et system som DBC.

      Jeg er ikke uenige i, at bibliotekerne skal være dem, som vælger til og fra. det er processen i denne forbindelse, som jeg kritisere. ligeledes er bibliotekerne til for læserne, ikke os forfattere eller forlag.

      Men med et magtled som DBC i udvælgelsen og de problemer, som systemet har, ja det er her, jeg er utilfreds. Bibliotekerne har brug for et mellemled, fordi resourserne er som de er, men hvordan det mellemled skal fungere, ja det er her problemerne kommer ind mellem forfattere/forlag og DBC.

      Med hensyn til forlag eller selvudgiver, så vil de fleste selvudgivere kun stå med deres navn + efternavn. tænker at det let kunne løses med at forlagene selv skrev på, hvordan bogen er udgivet. men ja, det ville selvfølgelig kræve et nyt system at undersøge, hvilke bøger der får en lektørudtalelse og hvilke der ikke gør, samt hvorfor der evt. sker en skævvridning i forhold til eks. selvudgivne bøger.

      Mellemgaard er et sted, jeg aldrig ville anbefale nogen at benytte. Jeg har anmeldt 4 bøger derfra (efter tilbud fra forfatterne bag dem). tre af dem var meget dårligt korrekturlæst og i to af dem var historien der, men den var så godt gemt væk og manglede tydeligvis en redaktør, der kunne samle det hele og fjerne det overflødige. den 4 bog var virkelig god-men her fornemmede jeg også tydeligt forfatterens egen evne til at få renset ud. Ikke alle forfattere kan se på deres tekst med et så observerende blik, som hun kunne.
      Mellemgaard vil helst ikke ses som et medudgivelsesforlag, men det er de i en stor del af deres udgivelser. jeg er endnu ikke stødt på en udgivelse, hvor Mellemgaard har betalt hele gildet. ydermere har forlaget Direktør været så fræk at benytte min hjemmeside som en reklamepost, det fik mig til at reagere med at lægge debatter fra fyldepennen ud som links. her kan folk så orientere sig i, hvad forfattere og forfatterspire har oplevet med det forlag.

      Der er et link til kommentaren her;
      http://xanadues-imagination.mono.net/efterlad-en-kommentar

      det er det samme med BoD. Alt for mange tror på det rosenrøde i reklameteksten, men sådan er virkeligheden ikke. det går mig på, at en forfatter skal betale for en udgivelse og samtidig afgive alle rettigheder, for dernæst at kæmpe for at få dem tilbage igen.

      Det værste med Mellemgaard er dog, at de ikke fortæller sandheden. de siger blot, at det er dyrt at udgive, så derfor søger de støtte fra fonde og forfatteren, der står ikke at forfatteren skal hoste op med flere tusind kroner og at de så ovenikøbet snupper samtlige rettigheder og at det er bedst at have en korrekturlæser på sidelinjen, som kan tjekke om den del er i orden + en redaktør.

      det kan altså gøres billigere. mange selvudgivere begynder med ebøger og bygger deres kapital op til papirbøger. nu hvor saxo publish er ved at køre test på deres books on demand system, så bliver det helt sikkert lettere med papirbøger i fremtiden.

      Mange mikroforlag er begyndt med at man kan medudgive og gør de opmærksom på prisen og fordelingen, så har jeg intet imod dette. det er når noget holdes skjult, at jeg synes, der er ugler i mosen.

      Slet
  2. Her kommer de blogs/artikler, som jeg har fundet ved en meget simpelt googlesøgning. Der ligger mange flere derude, som sikkert også fortjente at komme med, men jeg har valgt dem, som løber henover nogle år. Dette har jeg gjort for netop at belyse, at det, som CD oplever, ikke er et enkeltstående tilfælde. Men også for at belyse, hvor meget en lektørudtalelse betyder for en forfatter på et lille sprogområde, hvor det at komme på bibliotekerne til udlån har stor betydning.
    For nogle er dette en velkendt viden, men det er det ikke for andre.

    Den første artikel er fra 2008 og står på bibliotekars forbundets egen side. Her kommer både Gyldendal og Danskforfatterforening på banen i forhold til lektørudtalelsernes konsekvens for eks. børnelitteratur, som led en voldsom forringelse i deres bedømmelse i denne periode. Selv Gyldendal kommer ind på, at løbet er kørt for en bog, hvis den får en negativ lektørudtalelse og selvom der så senere kommer medhold i en klage, så er løbet kørt og det er faktisk kun forfatteren, som bliver glad. Artiklen er ret lang, men meget grundig.
    http://www.bf.dk/FagmagasinetPerspektiv/Bladet/2008/Nr10/10

    Den næste artikel er fra newpub om (2013), hvordan en forfatter oplevede at hendes bog først blev afvist, fordi den virkede til at være af for privat karakter. Da hun så selv gjorde opmærksom på misforståelsen, så blev bogen pludselig antaget. Forfatteren blev selvfølgelig glad, men spørger også om det er i orden med sådan et system, der ikke selv kan gennemskue en bogs handling?
    http://www.newpub.dk/artikel/om-betydningen-af-en-lektorudtalelse-en-personlig-beretning/

    Den næste er en sag, hvor en forfatter har taget diskussionen med Dansk forfatter forenning om en klage vedr. lektørudtalelsen af hans bog. DFF valgte ikke at forfølge sagen, men jeg synes alligevel, at forfatterens oplevelse og referat af lektørudtalelsen gør den relevant i det, som jeg gerne vil belyse her. Desværre kan jeg ikke se, hvornår indlægget er postet.
    http://forum.danskforfatterforening.dk/tm.aspx?m=614

    Her er det et forlag, som i en artikel fra 2005 oplyser om deres oplevelser med lektørudtalelser. Det er altså ikke en enkeltstående forfatter. Artiklen er postet på Bogmarkedet og igen bevidner, at dette ikke er en ny problematik.
    http://bogmarkedet.dk/artikel/debat-lekt%C3%B8rudtalelser-p%C3%A5-godt-og-p%C3%A5-ondt

    Her er en artikel fra 2009 omkring lektørudtalelser. den kommer også indpå børne og ungdomslitteratur, som en af de andre artikler, jeg har linket til. sarkasme kan forekomme i den, og dernæst slår artiklens forfatter ligeledes ned på den monopolligende status, som DBC tilsyneladende har.
    http://www.arguimbau.com/andet/visandet.asp?type=3&AnmID=404&navnid=52

    Denne deabt på fyldepennen har jeg selv startet. Det var i forbindelse med, at jeg skulle interviewe en lektør på et ret stort bibliotek. Jeg har desværre aldrig fået renskrevet interviewet (på lidt over en time) - hvilket har været en kilde til meget dårlig samvittighed, men travlhed satte ind og gjorde, at tiden ikke var der. Jeg har det dog stadig liggende på min dictafon og har fået skrevet halvdelen ind. lige nu ligger det i en opmagasineret flyttekasse, men håber at få det gjort, når flytteriet er bragt i orden. Det var et virkelig spændende interview med en lektør, som jeg selv personligt gerne ville overdrage mine historier til. Debatten tjener til at vide, hvilke tanker forfattere og forfatterspire gør sig i forbindelse med lektører. der kom mange spændende svar.
    https://www.fyldepennen.dk/debat/236001/hvilke-spoergsmaal-ville-du-stille-til-en-der-skriver-lektoerudtalelser

    Vil du gerne vide, hvordan man får en bog indstillet til en lektørudtalelse? så har saxo publish udarbejdet en god guide.
    https://publish-university.saxo.com/hvordan-far-jeg-min-bog-pa-bibliotekerne/

    SvarSlet
  3. Og der er kommet en ny artikel om CD´s sag til dem, som er interesseret.

    http://sn.dk/Roskilde/Forfatters-anklage-om-urent-trav-afvises/artikel/462127

    SvarSlet
  4. Jeg ejer Forlaget Genspejling og er ophavsmand til det indlæg som Xanadue citerer ovenfor. Jeg fortryder særdeles meget den satiriske tone som var inspireret af øjeblikkets følelser, og jeg værdsætter at Xanadue kan gøre debatten sober.

    Enhver forfatter der har arbejdet med en bog i mange måneder eller år, føler det personligt sårende at opleve uberettiget kritik. Med det mener jeg fx overfladisk, sjusket eller vildledende behandling af en udgivelse. I mit aktuelle tilfælde er der flere indikationer på at den ansvarlige person i Dansk BiblioteksCenter (DBC) selv har fabrikeret en udtalelse som han påstår er fra en "ekstern konsulent". Formålet er formentlig at legalisere afvisning af bogen ved at sværte den og hele mit forfatterskab til med tilbagevirkende kraft.
    Den specifikke sag er naturligvis primært relevant for de økonomisk involverede (forfatter, redaktør, forlag, trykkeri, distributør), men også i et vist omfang for bibliotekerne og især lånerne som vel er dem der burde nyde godt af produktet.
    Men dette drejer sig bare om en enkelt bog/forfatterskabet og tæller ikke meget i det store billede.

    Det tungtvejende og principielle spørgsmål her er det som Xanadue også peger på ovenfor: Magtkoncentrationen hos DBC. Den litterærfagligt set lovgivende, dømmende og udøvende magt er koncentreret ét sted, uden kontrol eller appelinstans. Det er en bekvem konstruktion for Staten, for spillereglerne, vurderingerne og afgørelserne ligger hos "en faglig kompetent myndighed".
    Nu er det sådan med enhver myndighed at dens magt har en tendens til at blive grebet af individet. Vi kender sikkert Lord Actons Lov: "Al magt korrumperer, og total magt korrumperer totalt". Hvis en medarbejder hos DBC fx agerer korrupt eller forfalsker vurderinger, er der ingen som kan gribe ind.
    Jeg har netop skrevet en klage til Kulturministeriet og efter bestemmelserne i Offentlighedsloven sendt den via DBC som jeg klager over. Jeg bad i det anbefalede brev DBC om at sikre at sagen blev håndteret af en person som ikke havde eller kunne tænkes at have andel i den. Jeg har netop fået svar ved mail fra den person som mistanken retter sig mod, og svaret er at DBC ikke vil behandle sagen og ikke videresende den til Kulturministeriet.

    Jeg anklager ikke alle de dygtige og etiske medarbejdere ansat ved DBC, men jeg mener der er behov for at indføre en kontrol- eller ankeinstans over for DBC's magtudøvelse og dermed mulighed for fx at undersøge mistanke om enkeltpersoners magtmisbrug eller endog forfalskning af sagsakter.

    SvarSlet
  5. Jeg er netop faldet over dette blogindlæg på facebook. Kenneth Krabat har skrevet et meget oplysende indlæg om de nye gebyrer på ebøger og hvilken betydning dette har for for mikroforlag og selvudgivere.

    http://krabat.menneske.dk/kkblog/2015/01/27/nye-gebyrer-paa-eboeger-i-edistribution/

    SvarSlet