Så har jeg
igen fået samlet alt for meget sammen. Min stakkels computer kæmper for at
følge med og holder alle links åbne. Det er vist på tide at få ryddet op og
lave årets første indlæg med hashtagget #BlogsOmSkrivning
Jeg har før
omtalt programmer, som er lavet specielt til forfattere, men jeg har vist
aldrig fået linket til det her, som hedder Scripler. Der er mulighed for at
teste alpha versionen. Måske er det noget for nogle af jer derude?
Det er ikke
så tit, jeg henviser til bøger eller artikler, der handler om en bestemt bog,
men i dette tilfælde synes jeg faktisk, at denne artikel er ret vigtig. Den
handler om at bryde grænser, at gøre det, som alle mener, at man ikke
kan/må/bør gøre. Thomas Piketty har skrevet en bog på 700 sider om ulighed og
kapitalisme. Han tror på ideernes magt og er det i virkeligheden ikke det, alle
forfattere og forfatterspirer bør?
Dette er en
anden interessant artikel om, hvad de frie bogpriser har betydet for markedet.
Jeg har selv haft erfaringer på dette område. Eksempelvis koster Tristan og
Chiaki - Virus 198 kr for dem, som ikke er medlem af SFC. For medlemmer koster
den 158,50 kr. Vil du bestille den på saxo.com så koster den pludselig 259,95
kr. Hvem vil give det for to ukendte forfattere, når de store og velkendte
forfatteres fantasy/sci fi bøger koster meget mindre?
Det er værd
at tænke over, hvad de frie bogpriser gør ved bogmarkedet og ikke mindst
forskelsbehandlingen af de små forlag. Det er dog ikkke kun dette, som kommer
frem i Merete Ries artikel. Men hun fik ret i sine forudsigelse.
Morten R.
Villadsen har selvudgivet hardbacken -Hold vejret- om fridykning. Han har
benyttet sig af crowfundig og oplyser i dette oplæg, hvad det har kostet ham at
udgive bogen. Det skal siges, at selvudgivelse kan gøre for mindre, hvis man
eks. kun fokusere på ebøger, korrekturlæsning og selv kan sætte en ebog op.
Dette kan man lære ved eks. at tage et kursus til 6-700 kr. Men dette er en
hardback med mange billeder, så det er i en anden boldgade end de fleste selvudgivere.
Det gør det dog ikke mindre spændende at studere regnskabet.
Jeg har
skrevet, siden jeg var 9 år gammel. Først var det dagbøger og da jeg var 16 år
begyndte historierne at dukke op. Jeg har aldrig været i tvivl om, at det er
sundt at skrive, men her er en artikel, der går i dybden med, hvorfor det er så
sundt :-)
Det er ingen
hemmelighed, at jeg elsker at læse om, hvordan andre forfattere arbejder.
Hvordan de griber deres skriverutiner an. Daniel Boysen er netop begyndt at
blogge om sit arbejde med hans seneste historie. Han griber det an på en helt
anden måde, end jeg gør, hvilket gør, at ejg da bestemt vil følge hans blog og
se, hvordan arbejdet skrider fremad.
Der er mange,
som har kastet sig over udfordringen med at lave egne forsider. Dette sker nok
oftest, hvis du er selvudgiver. Det kan være mere kompliceret, hvis du er
forlagsudgivet, da forlaget så oftest gerne vil have en hel del at skulle have
sagt. Da Tristan og Chiaki - Virus udkom, var det Thomas Arn Hansen, der
designede vores forside. Han var en af en Ronnys venner og en ivrig
hobbykunstner. Jeg er stadig dybt taknemmelig for den forside, han lavede til
Tristan og Chiaki. Han fangede bare historiens kerne og dybde. Heldigvis havde
forlaget ingen indvendinger imod, at det var hans forside, som kom til at pryde
bogen. Jeg kigger stadig på den og kan blive helt betaget.
Men vil du
gerne kaste dig ud i at lave dine egne forsider, så kast et blik på denne
forsidedesigner. Du behøver ikke at kunne lide hendes designs, men hendes
metode er meget brugbar.
Jeg har og vil
altid fremhæve, at man ikke kan redigere sine egne historier. Der er
selvfølgelig undtagelser til reglen. Det er der jo altid, men langt de fleste
af os vil have brug for korrekturlæsning, nogle dygtige betalæsere eller en
redaktør, som kan kaste et nyt lys over ens arbejde.
Dette
blodindlæg er ret langt, og jeg ville personligt havde gjort skriften mere
tydelig, men der er nogle virkelig gode punkter, som enhver forfatter eller
forfatterspirer bør tænke over, når de har gennemført first draft, og nu skal
til den første hårde redigering.
Betalæsning
er en kompliceret affære. Det kan være svært at finde de helt rigtige til at
læse ens bog og give konstruktiv kritik. Derfor bør du kigge nøje på, hvem du
vælger til at læse en historie, der endnu ikke er klar til forlag- eller
selvudgivelse.
Anja
Christensen tilbyder betalæsning, og dette kunne se som en reklame for hende,
hvilket det jo er en form for. Men jeg har valgt at bringe linket, fordi hun
kommer ind på nogle meget vigtige punkter, når du skal finde en betalæser eller
gerne flere. Jeg har selv fået betalæsning fra nogle, som slet ikke kunne lide
min genre og aldrig havde læst noget af den. Det kommer vist ikke som en
overraskelse for nogle, at det ikke just blev en succes.
Så læs Anjas
blogindlæg og tænk dig godt om, når du søger efter en betalæser.
Tina M. L
Campbell står bag det nye begreb -Mælkebøttebarn i blomst- Dette er en meget
vigtig sag, men det er også historien om hendes eget liv, om at klare sig på
trods, ligesom en mælkebøtte.
Hendes hjemmeside
er nu oppe og køre, hvilket jeg finder vigtigt at nævne her til sidst. Så
kender du et mælkebøttebarn, arbejder du med mælkebøttebørn/voksne, eller er du
selv et, så kan jeg varmt anbefale dig at kigge forbi hendes nye side.
Igen en masse brugbare og informative links du har fundet her, Lene. Der er jo læsestof til flere måneder efterhånden! :-)
SvarSletHåber ellers at alt står godt til derovre!
Fedt at du havde glæde af mit blogindlæg og tak fordi du deler det!
SvarSletMorten
Mange tak til jer begge :-) Glæder mig, at I kunne lide det :-D Dit blogindlæg var super godt Morten Villadsen.
SvarSlet