Andrea Cremer
Nightshade / Natskygger
Bog 1 af 3 i serien.
Calla er
ulv, ikke som i varulv, men som hamskifter. Hendes skift mellem menneske og ulv
sker på hendes ønske og ikke på grund af månen.
Bryn er
hendes bedste veninde og ligeledes ulv i Callas fars folk, natskyggerne. Callas
far er alfa, og den titel har Calla arvet efter ham, selvom hun har en yngre
bror kaldet An.
Vi møder
Calla en mørk nat, hvor hun og Bryn redder en dreng fra at blive slået ihjel af
en bjørn. Af ren nysgerrighed skifter Calla skikkelse foran drengen, hvilket er
strengt forbudt. Bryn ser det, men hun ville aldrig forråde sin veninde og
kommende alfa.
Da Calla
kommer hjem, venter Lumine Natskygge på hende. Lumine er vogter, og ulveflokken
er hendes undersåtter. To genfærd følger hende overalt som bodyguards. Calla
skal tage sig sammen for ikke at snerre af de to genfærd og for at skjule sin
frygt. Ved Lumine allerede, hvad hun har gjort og er klar til at afsige hendes
dødsdom?
Så galt er
det ikke. Lumine er der for at tale om forbindelsen mellem Calla og Renier,
kaldet Ren i daglig tale. Ren er søn af alfaen fra ravnekoblet, og det er en
lovende forbindelse mellem de to kobler. Calla er ikke romantisk anlagt, men
hun er tiltrukket af Ren, og har da overvejet at give ham en smagsprøve, men
det er også forbudt. En alfa af hunkøn skal være elegant, velopdragen og
uberørt. Ren har derimod frie tøjler, og det har han bestemt benyttet sig af.
Udover at
forbindelsen mellem de to har været der siden de var babyer, så er vogterne
bekymret for den nye forbindelse. Callas mor sortere hendes tøj og taler om at
behage Ren på en måde, som får Calla til at rødme. Det er et evigt pres og
Calla føler sig splittet.
Hun er vant
til at være alfa for de unge i Natskyggekoblet (Bryn, An, Mason og Fey),
ligesom Ren er det for de unge i Ravnekoblet (Sabine, Neville, Cosette og Dax).
Men når deres forening sker om en måned, så vil hun altid være nr. 2 i
ledelsen, og det er ikke så let at affinde sig med, når stædighed og
temperament er de fremherskende facetter i personligheden.
Ren og Calla
slår de to kobler sammen, ved simpelthen at rykke de to frokostborde sammen i
skolens kantine. Det går forholdsvist let, men så let er det ikke med den anden
udfordring, som hedder Shay. Trekantsdramaet er i gang, især da Calla af
nødvendighed gør Shay til ulv. Desværre er det ikke det eneste, som ryster
Callas tilværelse og får hende til at stille spørgsmål om selve grundlaget for
vogterne og ulvekoblerne.
Nightshade / Ulveskæbner
Bog 2 af 3 i serien.
Calla vågner
op et ukendt sted og til minderne om, at hun har svigtet sin familie, sit
kobbel og Ren. Monroe kommer ind i værelset og det udvikler sig til en scene
mellem Calla og ham. Calla og Shay er nu hos Søgerne, Vogternes svorne fjender
og Shay bliver kaldt Scion.
Alt er nu
ændret, men Callas kobbel er i fare. De må befries og blive en del af kampen
mod vogterne, men det er svært at stole på nogen, som hele ens liv er blevet
omtalt som fjender. Ikke alle kobbelmedlemmer kommer med på det nye hold, og
trekantsdramaet er langt fra dødt mellem Calla, Shay og Ren. Fortiden bliver
afsløret, og selv Rens fortid er ikke, hvad han har fået at vide.
Forræderiet
kommer fra en meget nær kant, og det kommer til at gøre ondt på hele flokken.
Nightshade / Blodrose
Bog 3 af 3 i serien.
Calla og
Adne (Rens halvsøster) er rejst til Haldis koblets bolig, som endnu ikke er
færdigbygget. Ren er der, og Adne ved, at han kun vil lytte til Calla.
Ren kommer
med, men trekantsdramaet er ikke overstået, ikke helt og Calla erklærer sig neutral.
Det er også den eneste måde, hvorpå hun kan opretholde retten til at være
ene-alfa og dermed den øverste leder af den samlede flok.
An har
mistet sin ulv og er gået ned med en dyb depression, som dermed også rammer
Bryn, hans mage. Calla kan ikke gøre noget, og selvom søgerne gør meget for
ham, så vil de ikke genoprette hans ulv, da det er unaturligt. Vogterne brød
med moder natur, da de skabte de forskellige skiftere. Kampene står med både
sorte pantere, bjørne og i mange forskellige lande. Der kræves ofre på begge
sider, og kan Søgerne virkelig regne med Logan, søn af vogteren for
Ravnekoblet. Logan, der skulle have været vogter for det nye kobbel, Haldis
koblet.
Når de to
sværd er samlet, så skal Scion træde ind og tage det endelige slag, men også
det får betydning for ulvenes fremtid.
Min mening:
Denne serie
slugte jeg i nogle meget store mundfulde. Den er simpelthen god udover alle
grænser. Følelserne er dybt beskrevet. Jeg var helt med, da Calla gik igennem
trekantsdramaet, og da hun traf sin beslutning. Hendes stærke måde at træffe
beslutninger på og tage de konsekvenser, som der medfølger. Hendes ufattelige
mod og insisteren på, at hun ikke vil beskyttes. Hun er alfa, og hun er sig
selv, på lige fod med alle andre, vil hun ikke stå under nogen.
Det er helt sikkert en serie, som jeg vil læse igen og igen og igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar