Blue Blods og Maskerade
VampyrSerien Blue Blods 1+2
af
Melissa De La Cruz
Udgivet af People´s Press
Historien:
Schuyler Van Alen går på den dyre private skole Duchesne. Sammen med Dylan og Oliver danner hun gruppen af udstødte.
Mini og Jack Force er skolens mest populærer elever, og de er tvillinger. Bliss er den nyankommende og netop taget under Minis vinger.
Historien skifter konstant mellem disse hovedpersoner, selvom der er givet flest kapitler til Schuyler. Fordi hvad Schuyler endnu ikke ved, men som Jack og Mini ved er, at de tilhører en udød race. En arv fra skibet The Mayflower og 400 sjæle, som gang på gang er blevet reinkarneret, og i deres teenageår begynder at huske deres forrige liv.
Det hele begynder med en fest, hvor en Blue Blod bliver fundet død, tømt for blod og en gammel myte bringes til live. Myten om Silver Blods, vampyrer der lever af Blue Blods blod. De dræner dem og tager den udødelige sjæl, så reinkanation ikke længere er en mulighed. De voksne henlægger det hele som et uheld. Men Schuyler, Jack, Dylan og oliver er ikke så lette at skubbe til side.
Det viser sig, at Oliver er født til at tjene Schuyler, og der går ikke mange sætninger, før man også fornemmer hans stærke kærlighed. Shuyler føler sig tiltrukket af Jack, og det kan kun få uheldige følger, da han er bundet til Mini af utallige bånd fra fortiden.
Mini vil ikke lade sig feje af vejen, slet ikke da hun erfarer, at Schuyler er en ny sjæl. Født af sin mor, en af de rene og en menneskemand. Nu begynder historien at tage fat, der er kærligheden mellem de forskellige, der er truslen fra Silver Blods, og magtkampe, samt ærkeenglen Michael, som valgte at følge Scuylers mor til jorden, efter at have slået Lucifer.
Min Mening:
Der er fart på denne historie, og der sættes meget i gang. Dette kunne være episk, men falder tragisk til jorden. Klicherne fløj om ørerne på mig, mens jeg læste. Her er tale om faldne engle, klichen om den populære pige, fyren der falder for den udstødte, hvis bedste ven er forelsket i hende.
Den populære pige, som vil tage hævn.
Og hvor har jeg nu hørt om vampyrer, der lever af andre vampyreres blod. Jo, det tema er også i serien Shadow Kiss af Richelle Mead. Jeg køber simpelthen ikke historien. Det hele kommer væltende og virker urealistisk, og når man skriver i fantasy-genren, så er det kunsten at få sin læser til at tro, at det urealitiske er det mest naturlige i verden, så de ikke tvivler.
Her er massere af tvivl, eks. læser Mini i et modeblad og krydser det tøj af, som hun vil købe, når hun kommer hjem, selvom hun rent faktisk er dømt til den evige død.
Schuyler hygger sig på en fotosession med Jack, selvom hun står midt i en adoptivsag, som burde hylde hende ud af den.
Dernæst er bogen fyldt med oversatte fejl. Midt i Schuylers kapitel, bliver Minis eller Bliss navn pludselig brugt, selvom det er tydeligt, at det er Schuyler, der siger noget. Der er også tryk og stavfejl. Jeg kan se forbi en eller to fejl, men når jeg når op på fem og det fortsætter, så bliver jeg voldsomt irriteret!
De mange hovedpersoner bidrager heller ikke til at gøre historien fantastisk. Faktisk er det irriterende at skifte mellem så mange hovedpersoner. Det kan virke rigtig godt i nogle bøger, men her bidrager det til historiens fald. En ting er sikkert, jeg vil ikke spilde min tid på at læse nr. 3, hvis den udkommer. Der udgives så meget vampyrlitteratur, som ikke virker gennembearbejdet og det er synd for denne del af fantasy-genren. Vampyrer er spændende at skrive om og arbejde med i en historie, men forlagene måtte gerne sortere i deres valg af udgivelser, istedet for at udgive alt det ..., de kan få fat i. På et eller andet tidspunkt får læseren nok og forlader denne fantastiske fantasy-skabning.
Croatoan; som er ridset ind i en pæl ved den forsvundne nybyggerby, er et sagn fra den virkelige verden. Det var faktisk den del af historien, som facinerede mig mest, og den spiller endda en meget lille rolle. Jeg søgte på emnet, og hvis du vil læse mere om dette mysterie, så er disse links ret gode.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar