Købt i Bog og ide.
Sprog: Dansk.
Læses på Japansk vis.
En afsluttet serie på 15 bøger.
Prinsesse Isthar er arving til tronen i Pheliosta, derfor er hendes slægt enten ude på at dræbe hende eller sætte en ring på hendes finger. Heldigvis er hun omgivet af folk, som holder af hende, som eks. gamle Keldo, også kendt under tilnavnet senilix. Darres er Prinsessens livvagt, og hun er en evig plage for ham. Konstant stikker hun af og siger ting, som ikke just er prinsesseagtige. Darres skal også holde styr på de to andre livvagter, Krai og Jill, som også laver problemer og ikke just opfører sig efter etikettebogen.
Slægten Phelios er forbandet. Da kong Phelios for 100 år siden gik op i mod vampyr kongen Duzell, blev de begge udslettet. Isthar er Phelios´s barnebarn, og tiden er kommet, hvor Duzell vender tilbage for at finde Phelios´s reinkarnation.
En kyaluukat finder sine unger dræbt, de er slået ihjel for sjov og hævntørsten tiltrækker sjælen fra Duzell. Han indgår en pagt med dyret, hævnen og kraften til dig, kroppen til mig. Isthar hører om en række mord, begået af en vampyrkat, og straks tager hun ud for at tage affære, og som hun tænker, selvom hun ikke kan bruge det hellige sværd Sidia, så komme Darres nok og redder hende.
Kyaluukatten bliver dræbt, men føder en unge, som Prinsesse Isthar straks tager til sig. Det er selvfølgelig Duzell, som er reinkarneret i den lille unge. snart begynder han at kunne skifte form, og ligner Isthar, selvom han ikke kan skifte køn endnu. Prinsesse Isthar er straks med på en søgning efter Knog Phelios reinkarnation. Hun har sine egne grunde. Phelios giftede sig med sin kusine, så nu kan hun ikke gifte sig med den, hun elsker. hun kan faktisk ikke engang fortælle ham det.
Deres første rejse går til La Naan, hvor Dronning Lamina regerer. Hun har tre sønner, Seriz, Laphiji og Vord. Desværre bliver rejsen lidt af en udfordring for Duzell. Prinsesse Isthar har nemlig ladet sig provokere af Lamina, så hun har lovet at gifte sig med den, der vinder den årlige tunering. Darres er selvfølgelig indstillet som deltager - først udvidende også mod sin vilje. Men Duzell må tage form af Prinsessen og ligeledes kæmpe, så han kan smage på prinsernes blod.
Men der er flere forhindringer. En tidligere vampyr ved navn Sharlen blander sig i affæren, og jagten på Phelios reinkarnation tager dem langt omkring. Indtil det hele kulminere i mødet med Isthars fætter Razen. En mand, som er ekspert i gifte, og står for en del af modforsøgene på hende. Kan Druzell redde Isthar og hvad med Darres?
Jeg kan seriøst kun anbefale denne serie, som på engang får mig til at græde af grin, og andre gange sidde og bide negle af spænding.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar