Forfatterinterview: Mogens Sørensen

Jeg hedder Mogens Sørensen, er født i 1957 i København, hvor jeg stadig bor og arbejder som voksenunderviser. Jeg har indtil videre selv udgivet to digtsamlinger, En Hastig sommer og Københavner Shots, en gratis e-bog med noveller Naboskab og en samling eventyr og fantasyhistorier Tong den Vise Drage. De kan alle fås på Saxo.

Min hjemmeside er http://mogens-soerensen.dk/, der også har en oversigt over mine udgivelser, desuden har jeg en blog http://forfattervaerksted.mogens-soerensen.dk/

Twitterprofil https://twitter.com/mons1957

- Hvordan redigerer du dine historier, får du hjælp til det, eller har du selv lært håndværket (på den hårde måde)?

Jeg skriver i første omgang helt uden at tænke på om det er rigtigt. Når det er skrevet ned, ser jeg på det som råmaterialet, der skal arbejdes med. Først og fremmest sprogligt, der skal fjernes overflødige ord og hvis det er en prosatekst, så skal handlingen tænkes igennem. Her vil der også være en del, der er planlagt før jeg skriver, ellers kan det let løbe løbsk. Jeg har to gange gået på skrivekursus på aftenskolen, hvor jeg lærte en hel del, ellers er jeg meget selvlært ved at prøve af f. eks. på Fyldepennen. De sidste år har jeg fået gode kontakter på Nettet, der kan give god respons på mine skriverier.

- Hvornår begyndte du at skrive, og var du åben omkring det, eller holdt du det for dig selv, indtil du f. eks. var udgivet?

Jeg begyndte at skrive allerede som barn, små historier og lidt rimede vers bare for sjov. Efterhånden drømte jeg mere og mere om at blive romanforfatter og begyndte på mange ufuldførte projekter. Jeg holdt det for mig selv.

- Hvordan reagerede dine omgivelser på, at du gerne ville skrive, var de støttende, fordømmende, ligeglade, fandt de det underligt eller var det i orden, at du gerne ville forfølge dine drømme?

Det var ikke alle mine omgivelser der helt kunne forstå at jeg ville skrive og tiden var også fyldt op med mange andre ting. Især mange i min skoletid snakkede meget om, hvorvidt jeg kunne tjene penge på det. Nogen har været støttende, men andre har været desorienterede.

- Hvordan er din arbejdsrutine, er du systematisk, holder en lige linje, arbejder i et vist antal timer for så at holde pause, eller arbejder du, når inspirationen rammer dig?

Jeg arbejder når inspirationen rammer, når jeg får en ide, men når jeg er begyndt på en tekst, så har jeg nogle timer jeg arbejder for at få ideen gjort til virkelighed.

- Skriver du fra start til slut, eller springer du fra den ene scene til den anden, for derefter at binde det hele sammen?

Noveller skriver jeg fra start til slut, med romaner (som jeg ikke har udgivet nogen af endnu) har jeg det med at springe fra en scene til den anden, for hvis jeg får inspiration til at episode, så må det bare skrives ned. Det er lidt af en kunst at få det til at hænge sammen, for der skulle gerne komme oplysninger tidligere, der muliggør den sene episode i romanen.

- Hvordan var det, da din første bog kom på gaden, og hvordan var det med bog nr. 2?

Min første trykte bog var digtsamlingen Københavner Shots, der er en samling hjemstavnsdigte om København. Den solgte ikke videre godt, men det gør digtsamlinger generelt ikke. Min anden bog Tong den Vise Drage er så kommet på gaden og her venter jeg stadig spændt på, hvordan den går. To af historierne i denne samling er blevet benyttet i Folkeskolens danskundervisning.

- Hvordan prioriterer du hverdagen og skrivningen, hvordan får du det til at hænge sammen?

Jeg afsætter en tid til at skrive hver dag. Der kan så komme dage, hvor der kommer for meget andet i vejen, men bare lidt hver dag kan være en god ting, især ved større projekter, det kan sammenlignes med at spise en elefant: man kan ikke gøre det på en gang, men med lidt hver dag skal den nok blive spist op.

- Har du fået gode råd af andre undervejs, søgt hjælp og støtte på f.eks. nettet?

Gode råd og sparring kan være guld værd og jeg har fået mange gode råd via kontakter, især via fyldepennen.dk og den respons, som jeg har fået på tekster der. Lige nu er jeg så også med i en skrivegruppe, hvor vi læser snakker sammen om vores romanprojekter. Det er en effektiv måde at holde en til ilden.

- Har du et specielt arbejdsrum/sted eller skriver du i stuen, på en cafe eller biblioteket?

Der et et bestemt værelse i min lejlighed, hvor min pc står, der sidder jeg så også og skriver – og laver research, når den udføres ved hjælp af Nettet.

- Hvad synes du om bøger, der handler om at skrive, har du nogensinde selv læst en?

Jeg har læst flere af dem og de kan bestemt være gode og brugbare, hvis de anvendes med varsomhed. Man skal bare tænke på, at hvad der virker for en forfatter ikke nødvendigvis virker for alle, men man kan tage rådene til sig og prøve sig frem. Der, hvor de især virker er hvad angår tips til personskildring, replikbehandling og sådanne ting, hvordan man viser en persons karakter gennem replikker f. eks.

- Hvilket forhold har du til dine personer, vandrer de rundt i stuen sammen med dig, eller foregår det mere på et tankemæssigt plan? Hvordan kommer du på dem? 

Nogen personer kan jeg godt få et følelsesmæssigt forhold til. I en roman jeg har arbejdet en del på og som nok snart er på vej, var jeg i tvivl om, hvordan den skulle ende, og det blev en del udslagsgivende, at der var en person, som jeg ikke kunne få mig selv til at tage livet af. Det betød ikke en rosenrød happy ending, den slutter med, at nok hindres han i at tage sit liv, men hans prøvelser har kostet dyrt. Ellers bruger jeg da ofte personer jeg har mødt som modeller, især for bipersoner. I min novellesamling Naaboskab optræder der personer, som må siges at være lidt ondskabsfulde portrætter af nogen, som jeg har kendt og stadig kender. Da jeg snakkede med en forfatterkollega om hvorvidt modellerne vil opdage det sagde hun, at det troede hun ikke, hun gjorde selv det samme, men modellerne så hende ikke som hun så dem. Også fabelvæsenerne og de menneskeliggjorte dyr i Tong den Vise Drage har virkelige personer som modeller. De er så bare her forklædte som dyr eller fabelvæsner.

- Hvor finder du din inspiration og research, informationssøger du på Google, eller læser du fagbøger, opsøger du relevante mennesker, som måske arbejder med det, som du gerne vil vide noget om?

Inspirationen kan komme på de mærkeligste måder, hvis jeg hører en sige en sætning, som lyder lidt godt, via noget musik jeg hører eller det kan komme ved at jeg har en ide til en handling. Min research foregår meget via Nettet, hvis jeg f. eks. lige skal bruge en enkelt oplysning som f. eks. et årstal på en begivenhed eller beliggenheden af en gade. Så kan der være noget, der kræver mere dybtgående viden, her har jeg det med at læse fagbøger, som jeg låner på biblioteket. Da jeg forsøger mig lidt med krimigenren lige nu, læser jeg en del om efterforskning af kriminalitet.

- Hvordan tager du noter? Har du altid en notesbog i tasken, en diktafon, bruger du mobiltelefonen. sniger du dig lige væk, hvis der dukker noget op, som du bare skal have griflet ned, eller kan du holde det hele i hovedet?

Jeg har ofte haft det fortsæt at få noteret ned i en notesbog, men jeg har aldrig fået gjort noget ved det – måske en frygt for at virke asocial, når man er sammen med andre. Så jeg forsøger at holde så meget som muligt i hovedet. En hel del bliver da også hængende, og så håber jeg, at det er hvad der duer.

- I dag kan en forfatter gå mange veje. Der er forlagsvejen, de små forlag, selvudgivervejen, oprette eget mikroforlag eller man kan være en hybrid af ovenstående. Hvordan har du valgt at din bog/bøger? Og hvorfor var lige netop den vej den rette for dig?

Jeg har valgt selvudgivelse. Den gammeldags måde med at sende til det ene forlag efter det andet er langsommelig, og det føles ikke godt i min noget fremskredne alder.

- Hvilke bøger/genre læser du selv. Er du mest til din egen genre, og fortrækker derfor også den som frivillig afslapningslæsning, eller er der også andre genre, som du er fan af?

Som man nok kan se har jeg forsøgt mig med mere end en genre. Det gælder så også min læsning, jeg veksler mellem at læse noget af det tungere stof og så de lettere ting. Jeg er generelt meget glad for de fantastiske genrer, men det udelukker ikke de realistiske, da jeg er vokset op på et tidspunkt hvor det nærmeste var det eneste rigtige. Den holdning distancerer jeg mig så fra, men jeg har ikke forkastet den realistiske litteratur af den grund.

- Har du en yndlingsbog, og hvorfor har du lige netop valgt den? Er det historien, skrivemåden, persongalleriet eller noget helt tredje?

Min yndling blandt de fantastiske genrer er Ray Bradburys Krøniker fra Mars, der er et lysende eksempel på, at science fiction godt kan handle om mennesker og ikke om ”dimser.” Generelt synes jeg Bradbury er en eminent forfatter, fratrukket hans stedvise sentimentalitet. Det er især hans skrivemåde, brugen af metaforer og genkendelige menneskelige følelser midt i det fremmede miljø. Ellers er jeg meget glad for Charles Dickens’ Store Forventninger for dens levende skildring af miljøer og farverige bipersoner og så for Benny Andersens Samlede Digte for deres sproglige finurligheder.

Vil du læse flere forfatterinterviews? så klik på følgende link:
http://www.xanadues-imagination.mono.net/sprgsml-til-forfattere1

Kulturstyrelsen - seminar om selvudgivere 22 april 2015 v/Dorte Hummelshøj Jakobsen

(Som én af fire selvudgivere, blev jeg inviteret til at deltage i et panel; her er et forholdsvis præcist referat af mit eget oplæg).

1) Hvorfor selvudgive, det er spørgsmålet. 
Ærlighed varer længst, siger man. Så jeg har ikke noget imod at fortælle andre forfattere, at min krimi "Anna Märklins familiekrønike" i første omgang blev sendt rundt til alle de forlag, jeg kunne komme i tanke om. Den fik en del 'lovende afslag' og var så tæt på, at den kom med på redaktionsmøde på to-tre kendte forlag. En hjælpsom redaktør gav mig en god del ros plus et par udmærkede og konkrete råd til omskrivning. På det tidspunkt tog mit job som gymnasielærer det meste af min tid, så det varede et år, før den var klar igen. Jeg sendte den ind til samme forlag igen, men i mellemtiden var den redaktør selvfølgelig holdt op. Den nye redaktør svarede meget hurtigt, men hun kunne overhovedet ikke se ideen i min bog Det er sidste gang, jeg har så meget som overvejet at behage en redaktør.
Men når jeg stadig er selvudgiver i 2015, skyldes det, at det går godt økonomisk, men også at jeg har helt frie hænder til at skrive, hvad jeg vil, selv bestemme over forsider og i det hele taget gøre, lige hvad der passer mig, også når jeg helt spontant finder på et nyt reklamekneb eller bestemmer mig for at holde weekend-udsalg på en bog.

2) Hvordan gør man så?
Jeg har en fordel frem for mange andre danske forfattere: Jeg er cand.mag. med engelsk som hovedfag, så jeg kan selv skrive direkte på engelsk eller oversætte og så nøjes med en britisk korrekturlæser. Derfor er det lettere for mig at få overskud på en engelsk udgivelse.
For fem år siden havde jeg en dansk-engelsk blog med hundredevis af krimianmeldelser. Jeg delte små skriveøvelser og kortprosa med læserne, og efter min åbenbaring om, at redaktører bare er mennesker og omtrent ligeså uenige om en krimis kvalitet som gennemsnitslæseren, var det et nemt valg, da flere af mine følgere opfordrede mig til selv at udgive mine krimier på Amazon. I foråret 2011 blev det til to små prøveklude: en lille antologi med kortprosa og en overnaturlig kriminovelle. Novellen var gratis en periode og blev downloadet i 10.000 eksemplarer i løbet af otte dage. Det bliver man ikke fed af, men man opnår synlighed i et omfang, store forlag betaler mange tusind kroner for.
I sommeren 2011 udgav jeg så min første krimi, The Cosy Knave. Det varede et halv års tid, før snebolden rullede, men i 2012 fik jeg den puffet i gang. Det år solgte jeg over 4.000 eksemplarer og fik et overskud på omkring 40.000 bare på Amazon. Det er vist en meget god start for en dansk debutant og hobbyforfatter uden forlag, agent eller reklamebureau.

3) Lidt om de vigtigste platforme
Engelske bøger udgiver jeg via Amazon og Smashwords.com.Smashwords er ikke så kendt i DK, men det er en platform, der primært distribuerer ebøger videre til Barnes & Noble, Apple og Kobo, som står for en stor del af ebogssalget i Canada.
Mastodonten Amazon tegner sig nok for 80% af mit udenlandske salg, og de vil jo gerne have eksklusive rettigheder på bøgerne, men jeg foretrækker at sælge de fleste af mine bøger mange steder. Eksklusivitet er ikke fordelagtigt for forfatterne på langt sigt, for hvis en enkelt virksomhed for alvor sætter sig på verdensherredømmet, så vil de reagere med at presse bogpriserne yderligere i bund, og de engelske priser er så afgjort lave nok i dag.
Men der er alligevel klare fordele ved Amazon, som jeg ikke har råd til at undvære: bøger som sælger godt, svømmer automatisk ovenpå. Amazon har et finmasket kategorisystem, og hvis en bog kommer godt fra start eller senere kommer til at sælge fint, så genererer systemet automatisk små reklamer og bestsellerlister, som igen er med til at sætte fart i salget. Denne sneboldseffekt gælder, uanset om man er en totalt ubetydelig selvudgiver fra Danmark eller bogen er en New York Times bestseller. Tre af mine udgivelser har ligget solidt på ranglisterne på den baggrund, og når man først er nået op på at sælge fire-fem hundrede bøger om måneden, kan effekten vare ved i et helt år.

I Danmark har jeg været med på Saxo Publish, allerede da de lancerede prøvestenen Saxo Selvudgiver i 2011. E-bogen "Anna Märklins familiekrønike" var den første eller anden bog, som blev udgivet via den nye platform. Det har også givet lidt medvind at være det, Jørgen Balle Olesen med et godt, dansk ord kalder first-mover.
Sidste år etablerede jeg så et mikroforlag og blev fuldtidsforfatter, hvis man da kan bruge ordet 'fuldtids' i forbindelse med en fleksjobber, men forlaget er altså min eneste indtægtskilde. Jeg sælger mine e-bøger på Saxo og via Publizon, så de når ud på de kendte platforme, og nogle af dem kan også lånes på Mofibo og eReolen.

4) Hvordan får jeg kontakt med læserne
I begyndelsen inviterede jeg somme tider mine bloglæsere til at komme med konkrete forslag til en kriminovelle, og det har givet anledning til den noget specielle antologi "De røde sko".
Desuden har jeg en forlagsside på facebook, og jeg deltager i en række online forfatterfora. Selvudgivere over hele verden er generelt fantastisk gode til at hjælpe og støtte hinanden i netværk, og de forskellige tiltag er helt sikkert en hjælp, hver gang en ny bog skal skydes i gang.
Netværket og de faste læsere betyder, at jeg kan stole på, der kommer en lille smule gang i salget straks, og at der kommer et par venligtsindede anmeldelser på Amazon i løbet af få dage. Det betyder en hel del for bogens chancer.
Men efterhånden finder de fleste af læserne mine bøger direkte på Amazon eller f.eks. Saxo.
Flere gange er jeg blevet interviewet i diverse aviser og blade, og jeg har deltaget i en udsendelse om selvudgivere på P1 morgenradio. I begyndelsen tror man jo, det betyder noget for salget, men det er nu ret begrænset. Det siges, at en potentiel læser skal se bogen ti gange, før de beslutter sig for at købe den. Det tror jeg, der er noget om, og det er selvfølgelig derfor, vi villigt stiller op næsten hver gang og leger lirekassemandens abekat.

5) Hvad har jeg af udfordringer som selvudgiver
For mig personligt er den største udfordring mit helbred, for vil man leve af at være selvudgiver, er det vigtigt at udgive nye bøger så tit, at man ikke er blevet fuldstændig glemt af læserne i mellemtiden. Jeg har jo ikke en halv million til en landsdækkende annoncekampagne, når jeg udgiver en ny krimi. Jeg gør mit bedste for at overvinde den forhindring ved at putte noveller og kortromaner ind imellem udgivelsen af de tykke romaner. Det er også en god taktik for udgivere af e-bøger: Når man ikke behøver tænke i trykomkostninger, kan man godt opnå fornuftige indtægter på en kortroman til cirka 30 kroner, og det er nemmere at få nye læsere at tage en chance, når de kan få en lille bog for samme pris som et ugeblad.
En anden udfordring er bibliotekernes nåleøje. At de store bladanmeldere enten tier os ihjel eller udtaler offentligt, at 95% af de selvudgivne bøger er for dårlige, må vi jo leve med. Men at DBCs lektører har ret til at vælge min og mange andre selvudgiveres papirbøger fra, udgør et problem. De har kun ressourcer til at give en lektørudtalelse til 20% af de indsendte bøger. Problemet opstår så, fordi nogle bibliotekarer er kommet med udtalelser, som får det til at se ud, som om alle selvudgiverne bliver kasseret på grund af manglende kvalitet. Men lektørerne læser jo netop ikke de bøger, de afviser. Vi bliver dømt ude uden forudgående rettergang, og imens indkøber bibliotekerne rask væk Fifty Shades of Grey eller den seneste Dan Brown. Jeg har selv undervist i litteratur i tyve år, og jeg er ikke vild med at betale skat til en offentlig institution, som indirekte påstår, den litterære kvalitet af mine bøger er lavere end Fifty Shades. Så enten må vi have et helt andet system, eller også må vi have en pulje, forbeholdt bøger fra selvudgivere og mikroforlag.

6) Hvad er forskellene på markedet for selvudgivere i Danmark og USA. 
I USA er vandene også delt: Nogle læsere elsker selvudgiverne, andre hader dem - og fører decideret krig med sønderlemmende anmeldelser, hvis en selvudgiver kommer til at bryde de delvist uskrevne regler for markedsføring. Og udgiver man en bog, som er fuld af sprogfejl, bliver man høvlet langt ned under gulvbrædderne, men det er efter min mening helt i orden, at man stiller samme kvalitetskrav til os som til alle andre.
Og i modsætning til Danmark, hvor de fleste af de forfattere, som lever af at skrive, egentlig lever af bibliotekspenge og eventuelle legater, så er det muligt at skabe en fornuftig indtægt på rent salg af engelske e-bøger, fordi markedet er så enormt. Så på Amazon har jeg nøjagtig samme chance for succes som mine amerikanske og britiske venner, og jeg klarer mig lige så godt som mange af de såkaldte 'midlist-forfattere', jeg er venner med. Det er ren forretning, men der er rene linjer, og hvis min skandinaviske krimi sælger lige så godt som Henning Mankells i en periode, så ligger den præcis lige så synligt for kunderne i butikken. Det er fair, synes jeg.
På det engelske marked er også kommet ud over den tanke, at en papirbog er mere rigtig end en e-bog. Bogen bliver bedømt på forfatterens evne til at fortælle den gode historie, ikke om det er en stentavle, en papyrusrulle eller en elektronisk fil.
Så personligt går jeg ikke op i indpakningen. Jeg fokuserer på at udgive den bedst mulige spændingsroman. Bagefter ser jeg på bundlinjen, hvad der virker, og hvad der ikke gør, og retter priser og salgsfremstød ind efter det.

Kommentar fra ejeren af denne blog.

Som de fleste efterhånden ved, finder jeg hele bogmarkedet enormt interessant. Vi er i en tid, hvor forfattere har flere muligheder end nogensinde før. Finder det derfor yderst relevant og dejligt at Kulturstyrelsen også gerne vil holde sig informeret. Dorte Hummelshøj Jakobsen er en af de mere erfarne indenfor selvudgivelse, hvilket også tydeligt ses på dette oplæg. Derfor fandt jeg det også meget relevant at poste på min blog.

Vil du vide mere om Dorte og forlaget Candied Crime, så er der et link til hjemmesiden her; 

http://www.candiedcrime.com/

Babykalenderen af Dorte Fischer og Karsten Pers

Hjemmeside: http://www.babykalenderen.dk/

Facebook gruppe: https://da-dk.facebook.com/Babykalenderen

Det er ingen hemmelighed, at jeg lige pt. går hjemme på barsel og i den forbindelse går meget af min tid med at være sammen med mit barn, hvad enten det er hygge på aktivitetstæppet eller lange samtaler på babysk (babysprog). Jeg tror ganske vist, at mit barn finder mig noget håbløs til at lære sproget. Han kigger i hvert fald ofte undrende på mig, når jeg prøver at gentage ordene. Til gengæld morer han sig så med at holde lange enetaler, hvor jeg helt sikkert får en masse at vide.

At få et barn vender helt sikkert op og ned på ens liv, men det forstår man først, når man står med sit barn i armen og tænker; ”hvad dælen gør jeg nu?!”

På hospitalet gik de meget op i hans afføring, og jeg havde medbragt en notesbog, som vi brugte. Men da der også blev skrevet små historier og andre noter ind, så var det alligevel svært at få et overblik. Var han nu blevet ammet 8 gange, og hvornår havde han tisset sidst. Når man er dødtræt efter en fødsel, mens man samtidig kæmper for at huske det hele, støtte hovedet, holde korrekt på kroppen, indøve rutinen i at tage baby op ad krybben, give body på og ikke føle sig elendig til mode, når baby ikke kan lide at blive afklædt til bleskift – Ja så har man nok at holde styr på. Bare det at gå ud og hente sin mad eller tage et bad kan virke som en ret stor opgave.

Jeg fik først købt babykalenderen, da han var 5 uger og ville helt klart have ønsket, at den havde været med fra starten. Min mand lavede et skema, så vi fik overblik over amning, tis og afføring, men havde vi haft babykalenderen, så havde det været let at bruge kalenderen på den pågældende side. Det er også let at vise den til personalet på sygehuset eller sundhedsplejersken, som kommer et par dage efter, at man er kommet hjem.

I dag bruger jeg ikke kalenderen til at skrive alt ned. Jeg har derimod ofte en dagbogsdag, så jeg kan kigge tilbage en dag og huske, hvordan det var. For en ting har jeg lært. Mødre glemmer lynhurtigt den første tid. Jeg skriver i noterne, hvad der er sket i den pågældende uge, så jeg i fremtiden kan kigge tilbage. Den er blevet min babybog, hvor jeg notere datoen for det første smil, første pludren, den første kamp mod arp osv.

Bedstemor nyder også at kigge i den og ofte kommer vi til at snakke om hendes minder, eller hvordan det var i 70érne, hvor man ikke havde adgang til alt den viden, som man har i dag.

Er du ikke til store leksikoner om børn eller har lyst til at læse alt fra A til Z, så kan jeg varmt anbefale babykalenderen.  Det kan være svært at få tid til at læse lange tekster, når man ikke ved, om luren tager 3 timer eller 15 minutter. Dertil kommer at man nok også gerne vil i bad, tage opvasken, klare vasketøjet eller blogge ;-) Der er kalenderen let. Den fremhæver det væsentligste i den pågældende uge på en meget let og overskuelig måde. Dertil kommer, at der er en god liste for, hvad man bør have til baby i den første måned af tøj. Det er faktisk den bedste liste - jeg endnu er stødt på og jeg har læst mange lister igennem her på nettet. Alligevel havde vi slet ikke nok tøj i str. 58. Havde taget det lidt for bogstavligt, når folk fortalte, at babyer vokser hurtigt, så man skulle endelig ikke købe for meget i de små størrelser. Derfor havde jeg mest af str. 62, men man skal altså også have noget til den første tid, også selvom de vokser ud af det i løbet af en månedstid. Dog forstår jeg ikke helt, hvad en baby skal med underbukser, når de får ble og body på ;-) Men resten af listen er virkelig god. Jeg købte dog viskestykker af bomuld, da de er af bedre kvalitet og suger gylpen bedre end stofbleerne, men det er blot min egen personlige erfaring.

Skal jeg komme med lidt kritik, så mangler der lidt info omkring de forskellige tigerspring, som ens baby tager. Der står blot på siden, at der kommer et tigerspring, men ikke hvad det handler om.

Sidder du og tænker tigerspring – hvad er det? Så kan jeg varmt anbefale dette link. Let og overskuelig læsning, samt hvad man kan gøre for sin baby, mens det står på.

http://www.mama.dk/Baby/Tigerspring-5-uger.aspx

I min version står der, at baby må få grød fra de er 4 måneder, sundhedsstyrelsen har ændret det til 6 måneder. Dette har de dog allerede ændret i den næste udgave af babykalenderen, hvilket viser at de følger nøje med og løbende redigere udgaverne – hvilket er virkelig betryggende.

En ting er sikkert, jeg vil varmt anbefale babykalenderen til alle, som venter sig og købe den i barselsgave. Den er virkelig god, let og overskuelig. Ville virkelig ønske, at jeg havde haft den fra starten af.

Jeg kan også varmt anbefale bogen ”Leg med din baby.” Hvis du (ligesom mig) ikke kender så meget til babyer og hvad man kan lave med de små størrelser, så er den guld værd. Der er et tekstafsnit om udviklingen hos børn og derefter kommer der en række øvelser – inddelt efter alder. Jeg nyder virkelig at bruge bogen og kan mærke, at jeg også får et barn, som får brugt sin krop og nyder min opfindsomhed. Det var virkelig en succesoplevelse, da han lærte at løfte hovedet, og fandt det sjovt, ved at bruge en fitnessboldt.

Forfatterinterview: Mette Sejrbo

Jeg hedder Mette Sejrbo. Jeg er årgang 76’er og arbejder som bibliotekar-ass. på en folkeskole.

Min debut som forfatter er en kort novelle – Mørkets Yngel, som er en slags skabelsesberetning til det univers som mine bøger foregår i.

Genren er svær at beskrive: Dark-horror-low-fantasy-realisme-med en snert af erotik og krimi.

Ulfhedin-sagaen bygger videre på historisk viden, arkæologiske fund og den folketro som har været op igennem tiden, især de Skandinaviske Eddadigte er basis for de mytologiske væsener og uhyrer der findes i bøgernes univers.

Mottoet er: Hvad nu hvis alt hvad de troede på i gamle dage var sandt? Hvis varulve, hekse og vampyrer virkelig fandtes? Og hvad hvis jætter, trolde og elverfolk ikke kun var skrøner.   

Den første bog 'Heksens kald' udkommer sommeren 2015.

Efterfølgeren 'Varulvens forbandelse' udkommer i løbet af 2016.

Tredje bog 'Vampyrens pagt' udkommer 2017.

Hjemmeside: www.ulfhedinsaga.com

Serien bliver udgivet på forlaget Candied Crime: http://www.candiedcrime.com/

- Hvordan redigerer du dine historier, får du hjælp til det, eller har du selv lært håndværket (på den hårde måde)?

Det har været en hård proces at lære, da jeg ingen uddannelse eller erfaring havde med at skrive. Jeg vil sige at skriveteknikkerne er blevet udviklet, for hver gang jeg har startet forfra med at redigere i den første bog. For hver gang der har været betalæsere på, har den person bidraget med en indfaldsvinkel der har lært mig noget nyt om udtryksformer, og ved at læse andres bøger ser jeg også her hvordan de takler at udtrykke sig gennem scenerne og det tager jeg med mig når jeg skriver/redigerer.

- Hvornår begyndte du at skrive, og var du åben omkring det, eller holdt du det for dig selv, indtil du f. eks. var udgivet?

Jeg satte mig ned i sommeren 2013 og skrev fordi min lillebror blev træt af at høre mit brokkeri over den drejning som vampyr/varulve/dark-fantasy-genren har taget. Han udfordrede mig til at gøre det bedre selv... det gjorde jeg så. Jeg blev bidt lige med det samme og stoppede ikke før alle tre bøger var skrevet færdig.

Jeg fortalte mine omgivelser hvad mine bøger handlede om, men ingen af dem er speciel litterær interesseret, og slet ikke i dark-fantasy-genren så det var 'on my own' hele vejen. Da det blev tid til at lede efter forlag, og jeg havde fundet frem til de netværk der er omkring forfatterskab på nettet, så fortalte jeg dem lidt om hvad Ulfhedin-sagaens univers gik ud på.

- Hvordan reagerede dine omgivelser på, at du gerne ville skrive, var de støttende, fordømmende, ligeglade, fandt de det underligt eller var det i orden, at du gerne ville forfølge dine drømme?

Min familie og venner har været støttende på den vis, at de syntes det var spændende at jeg gav mig i kast med at genoplive de gamle sagaer og vække trolde og jætter til live igen. Jo, jeg er blevet støttet og opmuntret af baglandet, men det har været frustrerende ikke at kunne få konstruktiv kritik efter jeg havde skrevet den første bog. 

- Hvordan er din arbejdsrutine, er du systematisk, holder en lige linje, arbejder i et vist antal timer for så at holde pause, eller arbejder du, når inspirationen rammer dig?

Jeg skriver når jeg har mulighed for det og når jeg ikke kan holde mig væk. Meget af tiden går med at researche historiebøger og forskellige kilder på internettet, så jeg får måske skrevet 3-4 linjer og må så tage et break på en time eller to for at tjekke om fakta nu stemmer overens med det jeg skriver. Det er tungt og det tager lang tid.

- Skriver du fra start til slut, eller springer du fra den ene scene til den anden, for derefter at binde det hele sammen?

Jeg skriver rimelig stringent efter en disposition, hvor der dog hele tiden bliver tilføjet små ting der lige skal med. Det er kun grove træk som jeg har at gå efter og tit kan en dialog føre til noget helt uventet og en drejning i historien som jeg ikke havde planlagt, og somme tider må jeg tilbage og tilføje lidt til det jeg allerede har skrevet, for at det nye skal passe ind. Så ja… og ja.

 - Hvordan var det, da din første bog kom på gaden, og hvordan var det med bog nr. 2?

I skrivende stund er det kun novellen der er udkommet som epub, men det var ganske uvirkeligt og svært at beskrive, at se sit navn på eks. Saxo. Jeg glæder mig rigtig meget til at se hvordan Heksens kald bliver modtaget, for den er meget anderledes idet den er et mix af mange forskellige genre.

- Hvordan prioriterer du hverdagen og skrivningen, hvordan får du det til at hænge sammen?

Jeg arbejder kun deltid på biblioteket så jeg har nogle timer hvor jeg kan få ro til at skrive. Desværre holder fantasien ikke weekend og kender heller ikke klokken, så det hænder at jeg sidder hele aftenen og somme tider i weekenderne og skriver fordi jeg lige skal af med det der flyver rundt oppe i hovedet.

- Har du fået gode råd af andre undervejs, søgt hjælp og støtte på f.eks. nettet?

Ja! Betalæsere er uundværlige! Jeg startede på www.forfattersiden.dk som har været utrolig hjælpsomme og givet konstruktiv kritik dengang jeg forsøgte mig første gang med at vise det frem som jeg havde nørklet med. De forskellige forfatter-grupper som er på facebook kan også varmt anbefales som støtte og til at søge svar på de tusinde spørgsmål som der dukker op.

- Har du et specielt arbejdsrum/sted eller skriver du i stuen, på en cafe eller biblioteket?

Nej, jeg har et lille klapbord fra IKEA som jeg kan slæbe den bærbare rundt på, og sætte mig hvor der er ro. Et sæt høretelefoner med tema-musik kan også skabe arbejdsrum.

- Hvad synes du om bøger, der handler om at skrive, har du nogensinde selv læst en?

Jeg har ikke rigtig en mening om det, da jeg ikke selv har læst nogen. Jeg vil hellere lære teknikkerne, mens jeg ser det ved mine egne fejl.

- Hvilket forhold har du til dine personer, vandrer de rundt i stuen sammen med dig, eller foregår det mere på et tankemæssigt plan? Hvordan kommer du på dem?

Mine karakterer lever i en slags indre film som sender scener og dialoger i tide og utide.

- Hvor finder du din inspiration og research, informationssøger du på Google, eller læser du fagbøger, opsøger du relevante mennesker, som måske arbejder med det, som du gerne vil vide noget om?

Inspirationen til mine karaktere har jeg fra film, tv-serier, folk jeg kender ol. Når jeg sætter dem overfor hinanden, så har de det med at tage over og jeg ser scenen for mig, mens de viser hvad de vil have jeg skal skrive.

Jeg bruger meget tid på research. Lige nu er jeg i gang med en historie i før-vikingetiden og det kræver meget studie af faglitteratur. Jeg har endnu til gode at opsøge fagfolk, men det er nok fordi jeg er for tilbageholdende. Jeg bruger dog google meget, Maps har hjulpet med at kunne beskrive Oslos gader til 'Vampyrens forbandelse,' meget præcist, ifølge en nordmand, selvom jeg aldrig har været der.

- Hvordan tager du noter? Har du altid en notesbog i tasken, en diktafon, bruger du mobiltelefonen. sniger du dig lige væk, hvis der dukker noget op, som du bare skal have griflet ned, eller kan du holde det hele i hovedet?

Jeg har post-its i nærheden når jeg laver mad og min mobiltelefon har også en note-app. Jeg har erfaret at det altid er når jeg handler eller laver mad, eller er et umuligt sted langt væk fra pc’en at åbenbaringerne rammer.

- I dag kan en forfatter gå mange veje. Der er forlagsvejen, de små forlag, selvudgivervejen, oprette eget mikroforlag eller man kan være en hybrid af ovenstående. Hvordan har du valgt at din bog/bøger? Og hvorfor var lige netop den vej den rette for dig?

Efter jeg havde fået konstruktiv kritik fra to forskellige forlag, hvor det ene ville have mig til at gå mere i dybden med personkarakteristikken og det andet ville skære ind til benet og fokusere på action-delen, så gav jeg op og søgte selvudgiver-vejen. Men heldigvis fandt jeg et mikroforlag – Candied Crime, som kunne lide historien som den var og derfor valgte jeg at udgive den vej.

Fordelen er at vi er få forfattere tilknyttet forlaget, vi gør en forskel og er ikke kun et nummer i rækken. Ulempen er at medieomtale og reklame er meget begrænset og der skal selv arbejdes en del for at komme ud til læserene. Men det passer med mit temperament, for det må godt gå stille og roligt og jeg vil hellere udgive noget jeg er stolt af, end at måtte rette ind og skrive om, efter hvad et stort forlag mener de kan tjene flest penge på.

- Hvilke bøger/genre læser du selv. Er du mest til din egen genre, og fortrækker derfor også den som frivillig afslapningslæsning, eller er der også andre genre, som du er fan af?

Ja, jeg læser helst kun noget der involvere hugtænder og ulvehyl. Men historiske romaner er også på natbordet engang imellem.

- Har du en yndlingsbog, og hvorfor har du lige netop valgt den? Er det historien, skrivemåden, persongalleriet eller noget helt tredje?

Jorden børn-serien af Jean M. Auel. Jeg læser dem gerne med års mellemrum. Det er hendes utrolige benarbejde til at beskrive miljøet så gennemført, baseret på arkæologiske fund, og det at hun har været stederne hun skriver om og arbejdet med de redskaber og teknikker som hun beskriver er helt fantastisk. Det har inspireret mig til at skrive Ulfhedin-sagaen med samme fokus på fakta. Og så elsker jeg hvordan erotikken bare er en naturlig del af skildringen, det har jeg også taget til mig.

Der er allerede kommet en del anmeldelser af Mettes bog. Her kommer der links til et par stykker;

https://www.saxo.com/dk/moerkets-yngel_epub_9788793197350#reviews

og

http://www.andrupsbookshelf.com/sejrbo-mette-ulfhedin-05-moerkets-yngel/

Vil du læse flere forfatterinterviews, så har jeg en række på min hjemmeside; http://xanadues-imagination.mono.net/sprgsml-til-forfattere1

BlogsOmSkrivning

Så blev det tid til endnu et indlæg. Jeg har droppet dagens tv for at få tid til at læse alle de blogpost og artikler, som jeg er faldet over. Nogle er ret gamle, mens andre er ret nye. Har haft hænderne fulde med familieforøgelse og husbyggeri.

Mit første indlæg handler om en anden forfatter. Jeg er altid fascineret af at læse om andres tilgang til det at være forfatter og vælge det liv til. Denne her artikel er især inspirerende, fordi den handler om at ting tager tid. Det er sjældent, man får det hele serveret i første omgang. Den efterlader mig også fuld af håb for fremtiden og om at der kommer en dag, hvor jeg selv tager springet og lever af at skrive :-)

http://www.telegraph.co.uk/finance/personalfinance/fameandfortune/10484908/Ian-Rankin-It-took-14-years-for-my-writing-to-pay.html

I disse tider, hvor selvudgivelse virkelig er kommet i fokus, så kan det være yderst relevant at kigge på udlandet, især Amazon kan være tiltrækkende. Det er dog rigtigt at vælge den rigtige oversætter til dine bøger. Et almindeligt skoleengelsk vil ofte ikke få dig langt på et meget konkurrence krævende marked.

Hvordan du finder den bedste oversætter kan du få mere at vide om i dette link:

http://tinawoods.dk/2014/09/saadan-faar-du-den-bedste-oversaettelse/

Den næste post er fra selvudgiver og forfatter Anja Christensen, som har Ordlaboratoriet. Det er et indlæg, som handler om tid. Tid når man satser fuldt og helt på det, man ønsker (at være forfatter og udgive bøger). Det er samtidig et blogindlæg, som handler om at miste fokus og derved føle, at der ikke er nok tid. Jeg nyder at læse Anjas indlæg, fordi det er så tydeligt, at hendes indlæg altid kommer fra hjertet og egne oplevelser.

http://us2.campaign-archive2.com/?u=6e8603170dc972e7a3d84d0cb&id=7183b0e305

Min næste blogpost er en, som jeg virkelig selv har følt eller følt, at andre må tænke om mig, når jeg bliver færdig med min voksen-fantasy-roman. Ane-Marie Kjeldbjerg skriver her om at skrive erotisk og de fordomme, en forfatter i den genre kan blive mødt med. Jeg er selv ved at træne mig i at sprænge mine egne grænser ved at lægge sexsuelle scener ind i min roman, for det er jo en del af de fleste voksnes liv. Men hold da ferie, hvor jeg også kæmper imod mig selv og tanker som; "gad vide, om denne scene vil få folk til at tro, at jeg er SÅDAN!!"

http://skrivestueliv.blogspot.dk/2015/02/skriver-du-erotik-du-virker-da-ellers.html

Den næste post er også fra Ane-Marie Kjeldbjergs hånd. Her skriver hun og svarer på, om forfattere læser deres egne historier. Jeg skal ærligt tilstå, at jeg endnu ikke har læst Tristan og Chiaki. Jeg har mange gange tænkt på at gøre det, men noget i mig stopper op. Bogen er på mange måder stadig for tæt på. Jeg har jo redigeret den så meget, at jeg ved, hvad der står. Jeg kan ikke læse mine egne bøger, som jeg læser andres, hvilket tager en del af fornøjelsen. Jeg har jo genlevet hver eneste afsnit med Chiaki og Direktøren (jeg skrev halvdelen af hans afsnit) utallige gange. Oplevet, hvordan de hver især ser verden til at historien kan føles ny og intens.

Her kan du læse, hvorfor Ane-Marie ikke kan læse sine egne bøger.

http://www.litteratursiden.dk/blogs/ane-marie-kjeldberg/20150219

Alle der har handlet på nettet eller gået ind i boghandel ved, at en forside enten kan fange en eller få en til at gå forbi en bog. For de fleste forfattere betyder forsiden derfor virkelig meget. Det er den, der repræsentere historien i bogen, dernæst kommer bagsideteksten. Den meget frygtede bagsidetekst, for hvordan får man med få ord fortalt, at ens bog simpelthen er super spændende og bare må læses?

Men først til forsiden. Lene Dybdal har på sin blog gennemgået, hvordan hun ser den gode forside og kommer med nogle virkelig gode tips til at finde den perfekte forside til ens historie. 

http://www.lenedybdahl.com/2015/01/6-tips-til-en-flot-bogforside.html

For nu at blive i samme emne, så har det næste indlæg også forsider som fokus. Den er opstillet som en god liste, så det er let at nå omkring alle områder, når man tænker i forsider og forsidedesign. Jeg kan varmt anbefale at læse bådes Lenes og dette blogindlæg, så er man sikker på at nå hele vejen omkring forsiden.

Jeg kan også tilføje, at man allerede med den første bog kan slå sig fast på et design, især hvis der er tale om en serie. Men et fast design kan også gøre det lettere for en læser at genkende dig og dit forfatterskab.

Husk blot, at nogle gange gælder det også om at bryde reglerne ;-)

http://bogudgivelse.buchs.dk/blog/12-februar-2015/20-s%C3%A5dan-laver-du-et-omslag,-der-s%C3%A6lger-din-bog-hos-boghandleren

Til sidst kommer der lige et par gode nyheder.

Der er stiftet en ny pris indenfor litteraturen, nemlig Blixenprisen, som du kan læse mere om her:

http://blixenprisen.dk/

saxo publish, som benyttes af mange selvudgivere er endelig ved at lancere deres print on demand løsning:

http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/29780/pressrelease/92083

Som rosinen i pølseenden skal det nævnes, at Newpubs bogkort er ude hos Arnold Busck, en boghandlerkæde, som er med på noderne og ved, at det ikke kun er de store forlag, som udgiver god litteratur. Det bliver spændende at følge projektet. Du kan læse mere om det på Newpubs hjemmeside lige her:

http://www.newpub.dk/bogkort/

Det var alt for denne gang, men jeg har flere blogs og artikler liggende, som jeg nok skal skrive om senere :-)

#BlogsOmSkrivning

#BlogsOmSkrivning

Så har jeg fået samlet en masse sammen igen. Januar har været en guldgruppe af spændende indlæg, som jeg bare måtte kaste mig over.

Her er et lille uddrag af alt det, som jeg har læst i løbet af den sidste måned og synes fortjente at komme med her :-)

Det første indlæg er faktisk en pris, som uddeles hvert år indenfor sci fi genren. Den hedder Niels Klim prisen. Der er stadig mulighed for at foreslå tekster, der kunne tænkes at vinde denne pris, som spreder sig over forskellige kategorier.

http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1547

Den næste post handler om at lave videoer. Mange forfattere er i den seneste tid begyndt at benytte youtube. Men hvordan laver man en god video og hvilket udstyr har man brug for? Denne post fortæller om at bruge et DSLR kamera og fortæller i fin enkelt stil, hvordan man indstiller, så man får dybde og lettere kan producere noget, som er af en god kvalitet. Meget spændende og let forklaret, så man behøver ikke at være fuldstændig teknik-kyndig for at klare opgaven.

http://youthculturedenmark.com/focusing-and-depth-of-field/

I mange bøger er der tegnet kort, så læseren kan orientere sig og ved, hvor historien foregår. Da jeg var i mine teenageår sagde disse kort mig intet. De var bare en del af udsmykningen i bogen. Nu må jeg så tilstå, at jeg ofte studere dem med lidt større iver. Det er faktisk spændende at se, hvad forfatteren har tænkt om den verden, som historien foregår i. Jeg eksperimentere selv med at skrive voksenfantasy for tiden, og da jeg gerne vil skrive flere bøger, som foregår i den samme verden, så har jeg haft kig på at lave min egen globus til denne verden. Derfor var dette indlæg virkelig en guldgrubbe.

http://io9.com/10-rules-for-making-better-fantasy-maps-1680429159?utm_campaign=socialflow_io9_facebook&utm_source=io9_facebook&utm_medium=socialflow

Tænker du nogensinde på at opgive det hele. At drømmen om at blive forfatter aldrig bliver til virkelighed? Jeg kan roligt fortælle dig, at den tanke har da indimellem slået meget rod i mit sind, når jeg sad med endnu et afslag. Men sagen er, at det at skrive kræver øvelse, øvelse, en masse læsning, samt den sandhed, at det tager tid at finde sin egen stemme. Jeg synes dog altid, det hjalp, når jeg læste historie som eks. Kenneth Bøgh Andersen. Han har selv været igennem forlagsmøllen utallige gange og ved, hvad det vil sige at få afslag.

http://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/antboy-forfatter-maatte-smide-20-romaner-i-skraldespanden-foer-han-blev

Pernille Eybye er en forfatter med en del bøger bag sig. På hendes blog deler hun gerne ud af sine erfaringer med at skrive, og jeg faldt især for dette indlæg. Her kommer hun ind på, hvor ideerne til hendes historier kommer fra. Yderst spændende læsning.

http://pernilleeybye.blogspot.dk/2015/01/hvor-kommer-ideerne-fra.html

Det næste indlæg er fra Anja Christensen, som har siden Ordlaboratoriet. Jeg følger altid med glæde hendes indspark om forskellige emner fra forfatterlivet. Denne gang har hun skrevet et godt indspark omkring slevudgivere.

http://ordlaboratoriet.com/2015/01/15/selvudgiver-serie-er-selvudgivne-boger-er-noget-amatoragtigt-juks/

Det næste indspark er faktisk også fra Anja. Denne gang handler det om betalæsning og hvorfor ens bedste veninde måske ikke er den mest oplagte, samt hvor vigtigt det er at forventningsafstemme. For dem, som ikke kender begrebet betalæsning, så er det her en forfatter giver sin historie til en, som læser det igennem og kommer med ros, kritik, forslag til ændringer, måske bemærker et par stavefejl eller opdager huller i plottet. Der er mange forskellige typer af betalæsere og ofte har de fokus på noget forskelligt. Nogle forfattere er medlem af en skrivegruppe, hvor de diskutere historien efterhånden, som den bliver til. Andre har enkeltstående betalæsere, som de kender godt og derfor ved, hvor de stærke og svage sider er.

Jeg har selv været medlem af en skrivegruppe og selvom det var fantastisk at møde andre, som skrev, så var vi vidt forskellige og skrev i hver sin genre. Dette kan være helt fint, men jeg følte indimellem, at der blev gjort grin med min genre, som dengang var ungdomsbøger i de fantastiske genre. Jeg stoppede efter to gange, der skete for meget i mit liv og det var svært at nå at læse fire andre tekster og samtidig nå at skrive. Især når jeg indimellem følte mig til grin, især da de sad og undrede sig over, at nogle kunne finde på at læse Tvillight - som undertegnet selv har læst mere end 5 gange. Jeg har også haft min bedste veninde indover en samling vampyrnoveller, men vi havde ikke forventningsafstemt, så vi gik fejl af hinanden og i dag har jeg stadig ikke lyst til at kigge på hendes rettelser. Jeg må nok tilstå, at hvis jeg skal have betalæsere på mine historier, så ville jeg nok finde en som Anja. En der selv er forfatter og derfor ved noget om faget, men uden at der er en kraftig personlig relation til at forstyrre billedet.

http://us3.campaign-archive2.com/?u=0c8a7c0def8d1af8152e83057&id=0b0b76a80f

Hvis du er i tvivl om, hvordan man kan forventningsafstemme med sin betalæser, så er her en række gode emner at komme ind på, så I begge eller gruppen er enige om retningslinjerne.

http://www.helpingwritersbecomeauthors.com/2014/12/beta-reader-etiquette.html

Daniel Boysen er en forfatter, hvis blog jeg for nylig er begyndt at følge. Her beskriver han en helt normal forfatterdag med de ting, som er vigtige for ham. Jeg finder det altid spændende at se, hvordan andre forfattere indretter sig. For tiden er jeg selv midt i husbyggeri, hvor der er lavet et forfatterkontor til mig! Og alle mine bøger - ville min bedre halvdel nok tilføje. Jeg ved, hvor meget tid, jeg bruger på at drømme om dette rum, hvor jeg får plads til at have mit sorteret kaotiske rod og adgang til alle mine bøger. Der er gået meget tid med at finde de rigtige ting og få dem opbevaret. Hos en veninde står mit skrivebord, hos mine svigerforældre står en stol og det reolsystem, som skal rumme bogsamlingen. I en kasse står mine inspirationsting.

Så dette indlæg fangede mig med det samme. Ydermere er Daniel Boysen en forfatter, som tager sit forfatterskab seriøst og satser på det med skriveophold m.m. Yderst spændende at følge ham på hans rejse med hans nye bog.

http://danielboysen.dk/2015/01/25/indblik-skriveproces-med-den-nye-roman-3/

For nu at blive i samme tema, så har plusbog startet en ny serie af blogs, hvor forfattere fortæller om deres skrivevaner. De lægger ud med Lene Kaaberbøl, som jeg jo er rimelig meget fan af. Derfor var det også spændende at læse, hvordan hendes forfatterdag ser ud.

http://blog.plusbog.dk/fra-drommene-til-tasterne/

Det er det, som jeg har fået samlet sammen i denne omgang. Jeg synes, at der er meget spændende læsning imellem og håber, at I vil synes det samme :-)

Et forlags og en forfatters oplevelser med DBC (Dansk BiblioteksCenter)

DBC står for Dansk Bibliotekscenter og er det sted, hvor forfattere og forlag sender pligteksempler af bøger af sted i håbet om at få en lektør udtalelse. Lektørudtalelsen er nemlig meget vigtigt, da de fleste forfattere lever af de penge, som de får gennem udlånene på biblioteket.

DBC´s aktieholdere er Kommunernes Landsforening (61,5 %) og Staten (38,5 %).

Kilde: http://www.dbc.dk/om-dbc/fakta-om-dbc

Det er altså vores bidrag til skatten, der betaler for DBC´s ydelser. Selskabet drives dog som et privat firma, der lever af at levere lektørudtalelser til bibliotekerne, som de så ofte køber deres bøger ind efter. Enkelte gange sker det, at en forfatter når bibliotekets hylder, fordi en alm. borger bestiller bogen hjem eller en bibliotekar er blevet opmærksom på den. Dette hører dog til sjældenhederne.

Der er meget strenge regler for, hvordan en forfatter må bruge lektørudtalelsen. Eks. må man kun citere 10 % af denne og først bruge hele lektørudtalelsen, når denne er offentliggjort 6 måneder efter, den er udarbejdet. Der står dog ikke noget om, at man ikke må linke til den, så det skal jeg ærligt tilstå, at jeg har gjort mere end engang, da jeg fik den på min debutantbog. DBC skriver selv, at de går højt op i at bevare deres strenge krav til en lektørudtalelse. Jeg har set forskellige af slagsen og må tilstå, at det som altid afhænger af lektøren/personen bag.

Hvis du vil vide mere om retningslinjerne, som DBC har udformet, så kan de ses her:

Først retningslinjer for lektører; http://www.dbc.dk/nationale-opgaver/nationalbibliografi-og-bibliotekskatalogisering/materialer/retningslinjer-for-lektorudtalelser-om-boger

Hernæst retningslinjer for materialevurderinger; http://www.dbc.dk/nationale-opgaver/nationalbibliografi-og-bibliotekskatalogisering/materialer/materialevurderinger

Vil du se, hvordan en lektørudtalelse ser ud i dens gamle form, så bringer jeg her et link til min egen; http://old.bibliotek.dk/pop_vis.php?target=lektor&format=pop_up&ccl=ld%3d(51003373)

Siden min debutantbog udkom er de nemlig begyndt at lave nye vurderinger. Det kan man læse mere om her, hvor man ligeledes kan se en lektørudtalelse efter den nye metode. 

http://www.dbc.dk/news/vi-tester-nyt-format-for-materialevurderingerne

Det var fakta oplysningerne omkring lektørudtalelserne. Herefter bringer jeg en historie, som netop nu opleves af forfatter og stifter af forlaget Genspejling. Jeg har hørt flere historier om forfatteres oplevelser med lektørudtalelser. Men her kommer en, som er fortalt af Christian selv, som han oplever den lige nu.

Baggrund.
Vore læsere har sikkert allerede glemt hvordan forfatteridentiteten Christian J. D. Dirksen – fremover bibliotekskatalogiseret under pseudonymet CD – for 2 ½ måned siden fuld af hovmod indsendte sin seneste (undskyld: sidste) non-roman i overmodig forventning om at DBC ville løse den opgave som skatteyderne betaler for, nemlig at bibliotekskatalogisere og eventuelt lektøranmelde bogen ligesom det har været tilfældet for de tidligere bøger. Dermed ville danske biblioteker erfare at der var udsendt en femte spændingsroman i en serie som bibliotekerne hidtil har indkøbt mere end 450 af for at tilgodese mange interesserede læsere.

Som de fleste næppe ved, indebærer bibliotekskatalogisering at DBC skal skrive 2-3 linjer om bogen inkl. stikord så den kan findes ved emnesøgning. Det koster naturligvis en vis arbejdsindsats men gør det muligt for bibliotekerne at søge på bogens titel.

CD begik herefter det fejlskøn efter blot 1 ½ måneds ventetid at spørge DBC om der var en lektøranmeldelse på vej. Selvfølgelig ikke! Man skulle have tid til at opdage at bogen var modtaget. Straffen for sådan en frækhed var ubetinget og blev afsagt den 5. januar i år.

Thi kendes for ret:
"Din bog "Kvit" har nu været til vurdering hos en af vores biblioteksfaglige konsulenter. Bogen har desværre ikke fået en positiv vurdering. Vi kan derfor ikke tilbyde at bibliotekskatalogisere bogen eller få udarbejdet lektørudtalelse om den."

CD begærede herefter aktindsigt i denne for ham uforståelige afgørelse.
Det var en kardinalbrøler.

Per Nonboe, Teamleader – Team BLY ved DBC forklarer i sit høringssvar den 14. januar 2015:
Mht. ”Kvit” har selektionsgruppen på DBC valgt at lade en ekstern konsulent, som er praktiserende bibliotekar, vurdere biblioteksrelevansen. Konsulenten skal angive Ja eller Nej til bibliotekskatalogisering, men har til ”Kvit” tilføjet en kommentar (se den vedhæftede fil). Denne akt er den der findes til sagen.

Dommen som den fremgår af omtalte fil lyder:

Vurdering:
Middelmådig og triviel spændingsroman – det femte bind i en overordnet set middelmådig/dårlig serie. Sproget er ordinært ("Rugbrød med chorizo eller rullepølse, det var mulighederne når han ikke gad koge æg."), personerne ligegyldige og i det hele taget en udgivelse man sagtens kan undvære da der findes mange bedre romaner i samme dur."

'Sagtens kan undvære' - hermed træffer konsulenten det valg som bibliotekerne skulle træffe. Var det meningen?
Det fremgår ikke om denne dom er skrevet på bestilling efter at DBC har modtaget begæring om aktindsigt. Der er angiveligt ikke andre akter på sagen, og herunder intet i relation til behandling også af 'Kvit' i e-bogsudgaven der ellers straks efter udgivelsen blev godkendt til eReolen af en anden unavngiven biblioteksfaglig konsulent.

Fra Glemmebogens Tidende skal der lyde en stor ros til den grundighed og ansvarsfølelse som denne ukendte eksterne smagsdommer lægger for dagen. Ikke blot har han løst den pålagte opgave og læst 270 sider i 'Kvit' for at finde netop den sætning der viser for enhver hvor ordinært og umuligt forfatterens sprog er.
Den flittige konsulent – som netop ikke arbejder i DBC og hvis meninger derfor ikke er ansvarspådragende – har også ulejliget sig til at læse og vurdere de tilsammen 1.056 øvrige sider i de foregående fire romaner i serien.

Det er vildt imponerende at konsulenten finder det ønsket og nødvendigt at læse i alt 1.326 sider for at træffe en kvalificeret domfældelse og samtidig konkludere at dommen netop ikke må bibliotekskatalogiseres eller offentliggøres i en lektørudtalelse som ellers kunne fungere til skræk og advarsel for bibliotekerne.

Den almindelige skatteborger kunne måske have forventet at konsulenten skulle nøjes med at udvise sund dømmekraft. En læser uden litterær ballast ville måske finde det muligt i det store billede at tilgive denne skrækkelige sætning:
"Rugbrød med chorizo eller rullepølse, det var mulighederne når han ikke gad koge æg."
og i stedet vurdere bogen for dens indhold og se den i sin kontekst.
Men denne unavngivne eksterne konsulent har i sin visdom afgjort at det ikke er ulejligheden værd at spilde tid på at skrive to-tre linjer i en bibliotekskatalogisering så biblioteker der har de første fire bøger på hylderne selv kunne tage stilling til om der var interesserede læsere også til denne femte og mest spændende bog i serien.

Dommen.

Dødsdommen er afsagt, og i sin afsluttende kommentar anfører DBC:
"Vi skal imidlertid gøre opmærksom på, at der ikke er nogen klageinstans for DBC."
Henrettelsen af forfatteren har allerede fundet sted i stilhed og med tilbagevirkende kraft for alle hans bøger.

Øjenvidner hæver at den hængtes fingre stadig er knyttet om fjerpennen.
Sagen overdrages således fuldt belyst til Glemmebogen.

Vil du vide mere om Christian og hans forfatterskab? Så har jeg anmeldt flere af hans bøger, samt lavet et grundigt forfatterinterview.

http://xanadues-imagination.blogspot.dk/2014/10/trols-af-christian-j-d-dirksen.html

Christian Dirksen har siden det første indlæg lagt forløbet ud på sin hjemmeside, hvor man kan læse de originale mails og der er en tidslinje, som gør det let og overskueligt. Synes at dette link skulle med, så alle har mulighed for selv at kigge på sagen.

http://christiandirksen.dk/index-filer/Page351.htm