Indholdet på xanadues-imagination

Jeg startede denne blog i april 2011. Tanken var, at jeg ville anmelde bøger, manga og anime. Det gik også fint i starten, men lige så stille har bloggen udviklet sig, så jeg nu også laver indlæg om de blogpost og artikler fra den skrivende verden, jeg støder på og finder interessante. Dem vil du kunne finde under #BlogsOmSkrivning.

På grund af familieforøgelse og husbyggeri modtager jeg i denne tid ikke bøger til anmeldelse. Jeg skal nok skrive, når jeg igen lukker op for denne mulighed.

Indtil da kan jeg varmt anbefale at kigge forbi min hjemmeside, hvor jeg har samlet en liste over aktive og dygtige bogbloggere. Linket er her; http://xanadues-imagination.mono.net/hjemmesider-og-blogs-der-anmelder-bger

Ellers kan jeg også anbefale at tage et kig forbi Newpubs liste;

http://www.newpub.dk/artikel/oversigt-over-bogblogs-og-boganmeldere/

Har du selv en bogblog og er ikke på listen, så er du meget velkommen til at sende mig en mail på lenelarsen81@gamil.com, så sørger jeg for, at du kommer på listen på min hjemmeside. Skriv også til Newpub, så kan det jo være, at der er flere forfattere, som får øje på din blog og sender en bog afsted :-)

Kosmos og Kaos.dk

Kosmos og Kaos.dk
Min hjemmeside, som omhandler emner, der vil interessere det skrivende folk. Tryk på logoet og du vil blive sendt direkte over på hjemmesiden.

@XanaduesImagina

@XanaduesImagina
Nu er Xanadues-Imagination også kommet på Twitter. Mine tweets vil omhandle nye indlæg på min blog, hjemmeside og andre skriverelateret emner.

mandag den 27. april 2015

Kulturstyrelsen - seminar om selvudgivere 22 april 2015 v/Dorte Hummelshøj Jakobsen

(Som én af fire selvudgivere, blev jeg inviteret til at deltage i et panel; her er et forholdsvis præcist referat af mit eget oplæg).
1) Hvorfor selvudgive, det er spørgsmålet. 
Ærlighed varer længst, siger man. Så jeg har ikke noget imod at fortælle andre forfattere, at min krimi "Anna Märklins familiekrønike" i første omgang blev sendt rundt til alle de forlag, jeg kunne komme i tanke om. Den fik en del 'lovende afslag' og var så tæt på, at den kom med på redaktionsmøde på to-tre kendte forlag. En hjælpsom redaktør gav mig en god del ros plus et par udmærkede og konkrete råd til omskrivning. På det tidspunkt tog mit job som gymnasielærer det meste af min tid, så det varede et år, før den var klar igen. Jeg sendte den ind til samme forlag igen, men i mellemtiden var den redaktør selvfølgelig holdt op. Den nye redaktør svarede meget hurtigt, men hun kunne overhovedet ikke se ideen i min bog Det er sidste gang, jeg har så meget som overvejet at behage en redaktør.
Men når jeg stadig er selvudgiver i 2015, skyldes det, at det går godt økonomisk, men også at jeg har helt frie hænder til at skrive, hvad jeg vil, selv bestemme over forsider og i det hele taget gøre, lige hvad der passer mig, også når jeg helt spontant finder på et nyt reklamekneb eller bestemmer mig for at holde weekend-udsalg på en bog.
2) Hvordan gør man så?
Jeg har en fordel frem for mange andre danske forfattere: Jeg er cand.mag. med engelsk som hovedfag, så jeg kan selv skrive direkte på engelsk eller oversætte og så nøjes med en britisk korrekturlæser. Derfor er det lettere for mig at få overskud på en engelsk udgivelse.
For fem år siden havde jeg en dansk-engelsk blog med hundredevis af krimianmeldelser. Jeg delte små skriveøvelser og kortprosa med læserne, og efter min åbenbaring om, at redaktører bare er mennesker og omtrent ligeså uenige om en krimis kvalitet som gennemsnitslæseren, var det et nemt valg, da flere af mine følgere opfordrede mig til selv at udgive mine krimier på Amazon. I foråret 2011 blev det til to små prøveklude: en lille antologi med kortprosa og en overnaturlig kriminovelle. Novellen var gratis en periode og blev downloadet i 10.000 eksemplarer i løbet af otte dage. Det bliver man ikke fed af, men man opnår synlighed i et omfang, store forlag betaler mange tusind kroner for.
I sommeren 2011 udgav jeg så min første krimi, The Cosy Knave. Det varede et halv års tid, før snebolden rullede, men i 2012 fik jeg den puffet i gang. Det år solgte jeg over 4.000 eksemplarer og fik et overskud på omkring 40.000 bare på Amazon. Det er vist en meget god start for en dansk debutant og hobbyforfatter uden forlag, agent eller reklamebureau.

3) Lidt om de vigtigste platforme
Engelske bøger udgiver jeg via Amazon og Smashwords.com.Smashwords er ikke så kendt i DK, men det er en platform, der primært distribuerer ebøger videre til Barnes & Noble, Apple og Kobo, som står for en stor del af ebogssalget i Canada.
Mastodonten Amazon tegner sig nok for 80% af mit udenlandske salg, og de vil jo gerne have eksklusive rettigheder på bøgerne, men jeg foretrækker at sælge de fleste af mine bøger mange steder. Eksklusivitet er ikke fordelagtigt for forfatterne på langt sigt, for hvis en enkelt virksomhed for alvor sætter sig på verdensherredømmet, så vil de reagere med at presse bogpriserne yderligere i bund, og de engelske priser er så afgjort lave nok i dag.
Men der er alligevel klare fordele ved Amazon, som jeg ikke har råd til at undvære: bøger som sælger godt, svømmer automatisk ovenpå. Amazon har et finmasket kategorisystem, og hvis en bog kommer godt fra start eller senere kommer til at sælge fint, så genererer systemet automatisk små reklamer og bestsellerlister, som igen er med til at sætte fart i salget. Denne sneboldseffekt gælder, uanset om man er en totalt ubetydelig selvudgiver fra Danmark eller bogen er en New York Times bestseller. Tre af mine udgivelser har ligget solidt på ranglisterne på den baggrund, og når man først er nået op på at sælge fire-fem hundrede bøger om måneden, kan effekten vare ved i et helt år.
I Danmark har jeg været med på Saxo Publish, allerede da de lancerede prøvestenen Saxo Selvudgiver i 2011. E-bogen "Anna Märklins familiekrønike" var den første eller anden bog, som blev udgivet via den nye platform. Det har også givet lidt medvind at være det, Jørgen Balle Olesen med et godt, dansk ord kalder first-mover.
Sidste år etablerede jeg så et mikroforlag og blev fuldtidsforfatter, hvis man da kan bruge ordet 'fuldtids' i forbindelse med en fleksjobber, men forlaget er altså min eneste indtægtskilde. Jeg sælger mine e-bøger på Saxo og via Publizon, så de når ud på de kendte platforme, og nogle af dem kan også lånes på Mofibo og eReolen.
4) Hvordan får jeg kontakt med læserne
I begyndelsen inviterede jeg somme tider mine bloglæsere til at komme med konkrete forslag til en kriminovelle, og det har givet anledning til den noget specielle antologi "De røde sko".
Desuden har jeg en forlagsside på facebook, og jeg deltager i en række online forfatterfora. Selvudgivere over hele verden er generelt fantastisk gode til at hjælpe og støtte hinanden i netværk, og de forskellige tiltag er helt sikkert en hjælp, hver gang en ny bog skal skydes i gang.
Netværket og de faste læsere betyder, at jeg kan stole på, der kommer en lille smule gang i salget straks, og at der kommer et par venligtsindede anmeldelser på Amazon i løbet af få dage. Det betyder en hel del for bogens chancer.
Men efterhånden finder de fleste af læserne mine bøger direkte på Amazon eller f.eks. Saxo.
Flere gange er jeg blevet interviewet i diverse aviser og blade, og jeg har deltaget i en udsendelse om selvudgivere på P1 morgenradio. I begyndelsen tror man jo, det betyder noget for salget, men det er nu ret begrænset. Det siges, at en potentiel læser skal se bogen ti gange, før de beslutter sig for at købe den. Det tror jeg, der er noget om, og det er selvfølgelig derfor, vi villigt stiller op næsten hver gang og leger lirekassemandens abekat.
5) Hvad har jeg af udfordringer som selvudgiver
For mig personligt er den største udfordring mit helbred, for vil man leve af at være selvudgiver, er det vigtigt at udgive nye bøger så tit, at man ikke er blevet fuldstændig glemt af læserne i mellemtiden. Jeg har jo ikke en halv million til en landsdækkende annoncekampagne, når jeg udgiver en ny krimi. Jeg gør mit bedste for at overvinde den forhindring ved at putte noveller og kortromaner ind imellem udgivelsen af de tykke romaner. Det er også en god taktik for udgivere af e-bøger: Når man ikke behøver tænke i trykomkostninger, kan man godt opnå fornuftige indtægter på en kortroman til cirka 30 kroner, og det er nemmere at få nye læsere at tage en chance, når de kan få en lille bog for samme pris som et ugeblad.
En anden udfordring er bibliotekernes nåleøje. At de store bladanmeldere enten tier os ihjel eller udtaler offentligt, at 95% af de selvudgivne bøger er for dårlige, må vi jo leve med. Men at DBCs lektører har ret til at vælge min og mange andre selvudgiveres papirbøger fra, udgør et problem. De har kun ressourcer til at give en lektørudtalelse til 20% af de indsendte bøger. Problemet opstår så, fordi nogle bibliotekarer er kommet med udtalelser, som får det til at se ud, som om alle selvudgiverne bliver kasseret på grund af manglende kvalitet. Men lektørerne læser jo netop ikke de bøger, de afviser. Vi bliver dømt ude uden forudgående rettergang, og imens indkøber bibliotekerne rask væk Fifty Shades of Grey eller den seneste Dan Brown. Jeg har selv undervist i litteratur i tyve år, og jeg er ikke vild med at betale skat til en offentlig institution, som indirekte påstår, den litterære kvalitet af mine bøger er lavere end Fifty Shades. Så enten må vi have et helt andet system, eller også må vi have en pulje, forbeholdt bøger fra selvudgivere og mikroforlag.
6) Hvad er forskellene på markedet for selvudgivere i Danmark og USA. 
I USA er vandene også delt: Nogle læsere elsker selvudgiverne, andre hader dem - og fører decideret krig med sønderlemmende anmeldelser, hvis en selvudgiver kommer til at bryde de delvist uskrevne regler for markedsføring. Og udgiver man en bog, som er fuld af sprogfejl, bliver man høvlet langt ned under gulvbrædderne, men det er efter min mening helt i orden, at man stiller samme kvalitetskrav til os som til alle andre.
Og i modsætning til Danmark, hvor de fleste af de forfattere, som lever af at skrive, egentlig lever af bibliotekspenge og eventuelle legater, så er det muligt at skabe en fornuftig indtægt på rent salg af engelske e-bøger, fordi markedet er så enormt. Så på Amazon har jeg nøjagtig samme chance for succes som mine amerikanske og britiske venner, og jeg klarer mig lige så godt som mange af de såkaldte 'midlist-forfattere', jeg er venner med. Det er ren forretning, men der er rene linjer, og hvis min skandinaviske krimi sælger lige så godt som Henning Mankells i en periode, så ligger den præcis lige så synligt for kunderne i butikken. Det er fair, synes jeg.
På det engelske marked er også kommet ud over den tanke, at en papirbog er mere rigtig end en e-bog. Bogen bliver bedømt på forfatterens evne til at fortælle den gode historie, ikke om det er en stentavle, en papyrusrulle eller en elektronisk fil.
Så personligt går jeg ikke op i indpakningen. Jeg fokuserer på at udgive den bedst mulige spændingsroman. Bagefter ser jeg på bundlinjen, hvad der virker, og hvad der ikke gør, og retter priser og salgsfremstød ind efter det.

Kommentar fra ejeren af denne blog.
Som de fleste efterhånden ved, finder jeg hele bogmarkedet enormt interessant. Vi er i en tid, hvor forfattere har flere muligheder end nogensinde før. Finder det derfor yderst relevant og dejligt at Kulturstyrelsen også gerne vil holde sig informeret. Dorte Hummelshøj Jakobsen er en af de mere erfarne indenfor selvudgivelse, hvilket også tydeligt ses på dette oplæg. Derfor fandt jeg det også meget relevant at poste på min blog.
Vil du vide mere om Dorte og forlaget Candied Crime, så er der et link til hjemmesiden her; 

2 kommentarer:

  1. Michael Valeur var også tilstede på seminaret og giver her sin oplevelse af det, samt lidt strøtanker om forlags problemstillinger.
    http://michaelvaleur.blogspot.dk/2015/04/op-efter-luft.html

    SvarSlet
  2. Der er kommet endnu et blogindlæg fra dagen. Denne gang er det Elisabeth fra bloggen -kig ind i bøgernes verden - https://kigindibogensverden.wordpress.com/

    SvarSlet