Indholdet på xanadues-imagination

Jeg startede denne blog i april 2011. Tanken var, at jeg ville anmelde bøger, manga og anime. Det gik også fint i starten, men lige så stille har bloggen udviklet sig, så jeg nu også laver indlæg om de blogpost og artikler fra den skrivende verden, jeg støder på og finder interessante. Dem vil du kunne finde under #BlogsOmSkrivning.

På grund af familieforøgelse og husbyggeri modtager jeg i denne tid ikke bøger til anmeldelse. Jeg skal nok skrive, når jeg igen lukker op for denne mulighed.

Indtil da kan jeg varmt anbefale at kigge forbi min hjemmeside, hvor jeg har samlet en liste over aktive og dygtige bogbloggere. Linket er her; http://xanadues-imagination.mono.net/hjemmesider-og-blogs-der-anmelder-bger

Ellers kan jeg også anbefale at tage et kig forbi Newpubs liste;

http://www.newpub.dk/artikel/oversigt-over-bogblogs-og-boganmeldere/

Har du selv en bogblog og er ikke på listen, så er du meget velkommen til at sende mig en mail på lenelarsen81@gamil.com, så sørger jeg for, at du kommer på listen på min hjemmeside. Skriv også til Newpub, så kan det jo være, at der er flere forfattere, som får øje på din blog og sender en bog afsted :-)

Kosmos og Kaos.dk

Kosmos og Kaos.dk
Min hjemmeside, som omhandler emner, der vil interessere det skrivende folk. Tryk på logoet og du vil blive sendt direkte over på hjemmesiden.

@XanaduesImagina

@XanaduesImagina
Nu er Xanadues-Imagination også kommet på Twitter. Mine tweets vil omhandle nye indlæg på min blog, hjemmeside og andre skriverelateret emner.

tirsdag den 12. november 2013

Bogmessen fra en debuterende forfatterindes synspunkt

Fredag d. 8/11-2013
Endelig var dagen kommet, så efter alt for lidt søvn, ingen morgenmad på grund af kvalme, nervøsitet og mavepine tog jeg toget fra det dejlige rolige Jylland over til den knap så rolige, men mere larmende storby København. Godt nervøs for at tage metroen, selvom alle havde forklaret mig, at det ville være lige så let som at tage den i London. Det var det så ikke helt, da der ikke var nogen skærme, så jeg kunne se enkeltstationerne, heldigvis fandt jeg en jyde fra Djursland, der kendte turen og han blev min guide frem til Bellacenteret.
Der var selvfølgelig en anden grund til min nervøsitet, udover mødet med metroen. Det var nemlig den morgen d. 8/11-2013, at jeg helt officielt og lovligt kunne kalde mig forfatterinde. Jeg skulle altså ikke kun deltage i bogmessen for første gang, men også se min bog og holde den i mine hænder. Det var opfyldelsen af en drøm, jeg har haft, siden jeg var 16-17 år gammel. Større kan det ikke blive.

Bogens titel er; Tristan og Chiaki - Virus. Udgivet af Science Fiction Cirklen.

Jeg skriver selvfølgelig et blogindlæg om handlingen og bogens tilblivelse, men det er større end stort, så det skal stå for sig selv.

- Mødte min medforfatter Ronny og vores forsidedesigner Thomas Arn Hansen for første gang.
Ja, det kan lyde lidt mærkeligt, at jeg ikke kender min medforfatter. Det gør jeg også, men kun over mails og telefonsamtaler. Vi bor i hver sin ende af landet og historien er blevet til gennem en ivrig mail-udveksling. Da udgivelsen blev en realitet, så måtte telefonen også i brug, når der skulle træffes hurtige beslutninger, men vi foretrækker begge at skrive en mail, frem for at ringe.
Der gik dog kun to sekunder, så var vi på bølgelængde og efter at have set Kim Leine forlade Bellacenteret, gik vi ind og fik fat i vores forlag. Få minutter efter stod vi foran vidunderet, fik taget lidt billeder og skrevet i dem, som skulle gives til venner, veninder og familie. Det var så stort.

 Der signeres bøger til venner, veninder og familie. Til venstre ses Science Fictions Cirklens stand på bogmessen.


- Vinforfatteren fra kaffebaren.
Bogmessen er et fantastisk sted. Overalt omkring mig var der bøger. Der var folk, som talte om historier, plots, udgivelser og en kæmpe åbenhed. Der gik ikke mange sekunder, før euforien satte ind. Et sjovt eksempel på åbenhed oplevede jeg i kaffebaren over ved spotscenen.
Der var lidt kø til kaffen, så helt naturligt faldt jeg i snak med ham foran mig. Det viste sig, at han havde udgivet nogle bøger om vin. Jeg fortalte så, at det var min første gang på bogmessen, og at jeg så også var debuterende forfatterinde. Helt naturligt tager jeg bogen op og viser ham den. Han er super interesseret og hele snakken, mens vi venter på kaffen, bærer præg af denne euforiske stemning, som messen emmer af.

- Mødet med Claus Dyre Fra Liveboox.com
Det var et tilfældigt møde, at vores lille gruppe standsede op ved liveboox stand. Det er et nyt fortagende, hvor man lejer ebøger, og lejeperioden begynder først, når man begynder at læse bogen. I princippet kan man derfor have bogen liggende et stykke tid, før man går i gang og dermed skal betale for den.
Jeg kunne så ikke lade være med at spørge indtil selvudgivelser. Det viste sig, at han havde kastet et par sideblikke på denne gruppe, men indtil videre havde fokuseret på at få de store forlag med.
Jeg spurgte så, om han kendte Newpub. Det gjorde han ikke, så jeg kunne ikke lade være med at sige, at hvis han på et tidspunkt ville i kontakt med mirkoforlag og selvudgivere, så var det stedet at finde dem. Nævnte ligeledes at der var kommet fysiske indie-reoler i Arnold Busck takket være Newpubs hårde arbejde.
Gemte hans visitkort, for skulle mit eget forlag blive interesseret i at udgive ebøger, så var liveboox et sted at holde øje med.

- De interview, jeg overværede.
Efter kaffen får jeg noget tid alene, da min medforfatter, hans søster og vores forsidedesigner tager hjem. Der er så meget at opleve, så jeg nyder min alene-tid, inden min veninde får fri fra biblioteket og kommer ind for at møde mig.

Jeg overværer et foredrag, med en forfatter hvis navn jeg desværre har glemt. Men jeg har ikke glemt, at han sagde, at hvis vi fortsatte sådan i den demokratiske verden, så ville folket byde en diktator velkommen. Forfatteren mente dette, fordi en diktator ville handle, og det ville folket kunne lide. Det var så værre, det der måske kom bagefter, når først diktatoren var blevet givet magten.
Det var en spændende måde at se den nuværende situation på, og min indre forfatterinde gik straks i gang med afprøve om dette på en måde kunne bruges i den næste bog om Tristan og Chiaki.
Jeg hørte endnu to foredrag, som jeg sådan helt tilfældigt faldt over. Det var spændende ikke at have valgt noget ud, men blot gå rundt og nyde, at den verden som jeg elsker, pludselig var helt normal. Bedre kan det ikke beskrives, min forfatterverden blev pludselig virkelig. Det var som at gå en tur på den gule murstens vej (taget fra troldmanden fra Oz) og opdage, at ens fantasiverden er et virkeligt sted.

 

Første billede af Rød Scene er den norske forfatter Helene Uri i, som bliver interviewet af Julie Lahme.
Jeg nåede lige at høre det sidste af Yahya Hassan, da han læste op.
På tranescenen er det forfaterinden bag Amazonernes ring, der bliver interviewet.

- Nis Jakob på saxo´s stand.
Det var det eneste foredrag, jeg havde håbet på at nå. Jeg kender Nis Jakob fra debatterne på Newpub. Derfor ville jeg gerne høre ham i virkeligheden. Det var spændende at høre om, hvordan hans bog "Perfekt liv" var blevet til på turen frem og tilbage på arbejde. Nu er han så fuldtidsforfatter med eget forlag.
Da interviewet var slut, gik jeg hen og hilste på. Det var rart at få sat ansigt og "fysisk" fremtræden på en, som jeg ellers kun har set på facebook. Desværre blev jeg rimelig snaksaglig, så kom til at holde lidt længe på ham, og han skulle hen og signere bøger. Undskyld Nis Jakob, det var lige euforien, der var sat godt og grundigt ind.



- Mødte min veninde.
Så dukkede min veninde op. Først var vi henne og beundre min bog. Det var godt nok stort at kunne vise den frem. Vi gik rundt på messen, og da hun er bibliotekar, så er bøger også et emne, som ligger tæt på hendes hjerte.
Senere på aften stod den på Pizza og biograf. Det vildeste var at kunne overraske min dejlige niece med en signeret bog. Hun vidste ikke noget og har spurgt, hvornår hun måtte læse noget af det, jeg skrev. Skønt at kunne overrække hende min bog.

Lørdag;

- Viste min bror, niece og kusine rundt.

De så bogen som det første og herefter gik vi rundt. Jeg skulle blot hen og overvære axo´s innovations pris, da jeg vidste, at Newpub var nomineret. Derudover havde jeg også på forhånd aftalt at mødes med Solvej Todd fra Bogpiloten.

- Saxo´s innovations pris gik til Newpub!
Mofibo, Krimifan og Newpub var de nominerede. Krimifan fik æresprisen og der blev klappet livligt, men Newpub vandt og sjællænderen i mig tog lidt overhånd, så i stedet for at klappe, kunne jeg ikke lade være med at råbe YES! Det var så stort, at det fortjente mere end et klap, det fortjente et stort og velment YES. Folk vendte sig om, men de smilede, så jeg tror ikke, at det generede nogen alt for voldsomt.



Fra Pressemeddelelsen, som Saxo har udsendt, citeres følgende:

Juryen begrunder valget af NewPub således: ”Her er vi tilbage hos skaberne – altså forfatterne, der går sammen om at udgive bøger. Forfatteren bliver med NewPub iværksætteren, tager ansvar og får skabt en virksomhed omkring sin udgivelse. NewPub har sat forfatteren i førersædet.”

Kulturminister Marianne Jelved kalder det for banebrydende i dansk sammenhæng at NewPub vinder: ”Bogmarkedet er allerede i fuld gang med at udvikle sig, og det er NewPub er godt eksempel på” og fortsætter: ”Det er inspirerende at høre, hvor store muligheder der er for at tjene penge i bogbranchen. Jeg håber, at alle i bogbranchen lytter godt efter”

Læs resten af pressemeddelelsen her;
http://www.mypresswire.com/pressroom/29780/pressrelease/72302

- Mødte Solvej Todd fra Bogpiloten.

Herefter var der mit aftalte møde med Solvej. Jeg har ikke prøvet den slags før, så tænkte en del over, hvad hun mon forventede, og om jeg kunne leve op til det. Jeg har bragt et blogindlæg om Bogpiloten, som er et projekt, hun er ved at starte op her i DK.
Bogpiloten tilbyder et 'redaktørkorps' og forfatterens arbejde er videresendt til en redaktør med interesse for materialet og den rigtige erfaring, som kan give velbegrundede råd og vejledning. Der bliver udarbejdet en rapport, hvorefter forfatteren skal kunne arbejde selvstændigt videre.
Kort sagt kan man sige, at forfatteren får hjælp og rådgivning under redigeringsprocessen. Det er ikke til dem som lige har færdigskrevet det første udkast. Det er for dem som slider med den 2 eller 3 version. For dem som kender til dette, ved man at dette er jo guld værd for eks. selvudgivere, at kunne få hjælp til at gøre ens manuskript klar til udgivelse eller få at vide, at man skal vente, indtil ens forfatterskab har udviklet sig, eller man skal have trænet en speciel færdighed, eks. dialogen mellem ens personer.
Det er den slags, der er brug for. Et sted, hvor det er muligt at hente hjælp. Hvad enten det drejer sig om en selvudgivelse eller dem der har fået et standardafslag for forlagene og gerne vil vide, hvad de skal forandre, før de sender manus videre på forlagsturnéen.
Derefter fortsatte samtalen omkring de fantastiske genrer her i DK og deres udvikling. Det er jo et super spændende emne, som jeg kunne tale om i timevis, da det er her, mine historier udspiller sig.
Vil du læse mere om Bogpiloten, så er hjemmesiden her; http://plusord.dk/bogpiloten-2
De har også en side på facebook; https://www.facebook.com/pages/Bogpiloten/448163041966376

- En perfekt afslutning.

Nu var messen slut for mit vedkommende. Godt træt og mæt af indtryk så jeg frem til at vende snuden mod Jylland igen. Først skulle jeg dog lige hen og sige farvel til mit forlag, som er en bunke sjove og engageret mennesker, der brænder for Science Fiction.
Netop som vi skal til at gå, så trækker min niece mig i ærmet og siger; "faster Lene, der er en, som er ved at købe din bog."
Jeg vender mig så rundt og ganske rigtigt. Der ligger Tristan og Chiaki på disken, mens der bliver udvekslet penge. Et kort øjeblik er jeg lige ved at styrte derhen og spørge, om hun vil have den signeret, men jeg får dog stoppet mig selv i tide. I stedet for, står jeg helt stille og tager øjeblikket ind. Det er derfor jeg skriver. Et håb om, at give andre lige så fantasifulde oplevelser, som jeg selv har haft og stadig får. Det sus, som kun bøger kan give.
Jeg får tårer i øjnene og så er det på tide at tage derfra. Hvis jeg skulle stortude, så skulle det ikke være på bogmessen.

- Gode råd til dem, der overvejer at besøge bogmessen næste år.

Hav penge med. Der er en hævemaskine, men der er ofte lang kø og indimellem løber den tør. De store stande giver ofte mulighed for at bruge dankort, men den mulighed er ikke ofte hos de små forlag. Så hæv penge i forvejen.
Pas på damer med trollier, og her mener jeg de små sorte kufferter på hjul. De trækker dem efter sig og bruger dem gerne til at skabe plads. Før man ved det, får man lige kørt en trollie henover sin fod, gør lastet med bøger, som gør den tung. Så træd til side, når du møder en af disse damer. De viger ikke for nogen.
Kameramænd er en farlig type. Min medforfatters søster fik lige et skub, fordi en kameramænd spottede Hanne Vibeke Holst. Han for af sted, skubbede folk væk, hoppede over nogle ministole og fulgte derefter lige i den nævnte dames bagdel. Jeg må beundre hende for, at hun overhovedet ikke gav ham nogen opmærksomhed, selvom han gik så tæt på.
Hav flade sko på og skift til høje hæle, hvis du på et tidspunkt skal på scenen. Man går ufatteligt meget, så flade sko kan klart anbefales.

- Andre, der har skrevet om bogmessen;

Ingen kommentarer:

Send en kommentar