Indholdet på xanadues-imagination

Jeg startede denne blog i april 2011. Tanken var, at jeg ville anmelde bøger, manga og anime. Det gik også fint i starten, men lige så stille har bloggen udviklet sig, så jeg nu også laver indlæg om de blogpost og artikler fra den skrivende verden, jeg støder på og finder interessante. Dem vil du kunne finde under #BlogsOmSkrivning.

På grund af familieforøgelse og husbyggeri modtager jeg i denne tid ikke bøger til anmeldelse. Jeg skal nok skrive, når jeg igen lukker op for denne mulighed.

Indtil da kan jeg varmt anbefale at kigge forbi min hjemmeside, hvor jeg har samlet en liste over aktive og dygtige bogbloggere. Linket er her; http://xanadues-imagination.mono.net/hjemmesider-og-blogs-der-anmelder-bger

Ellers kan jeg også anbefale at tage et kig forbi Newpubs liste;

http://www.newpub.dk/artikel/oversigt-over-bogblogs-og-boganmeldere/

Har du selv en bogblog og er ikke på listen, så er du meget velkommen til at sende mig en mail på lenelarsen81@gamil.com, så sørger jeg for, at du kommer på listen på min hjemmeside. Skriv også til Newpub, så kan det jo være, at der er flere forfattere, som får øje på din blog og sender en bog afsted :-)

Kosmos og Kaos.dk

Kosmos og Kaos.dk
Min hjemmeside, som omhandler emner, der vil interessere det skrivende folk. Tryk på logoet og du vil blive sendt direkte over på hjemmesiden.

@XanaduesImagina

@XanaduesImagina
Nu er Xanadues-Imagination også kommet på Twitter. Mine tweets vil omhandle nye indlæg på min blog, hjemmeside og andre skriverelateret emner.

søndag den 27. oktober 2013

Vraggods - Abaddons Arv 1 af Sven Damgaard Ørnstrup


I bogens første kapitler møder vi Oran, Cynog og Dermot - søn af Cynog. Oran vil udfordre Dermot til kamp på grund af skibet Aurelia. Han har ventet så længe på at få sit eget skib og vil ikke overgive det til en, som er mindre værd. Desværre er Cynog stærk. Hans guldbetvinger vidner om hans styrke. Autarkens lov er, at udfordreren bestemmer tid og sted. Oran ved, at han skal handle nu og her, ellers vil det kun være hans kolde lig, som morgenlyset vil ramme. Dermot får støtte af sin far, men sønnens svaghed er for stor. Oran får en stærk fjende, men vinder sig også et skib.

Herefter skifter scenen til den rolige landsby Hammersholt. Udenfor kroen "Den syngende drage" venter Erik på sin bedste ven Odd. Odds søster Marlen er alvorligt syg, og det har drevet de to venner til at blive krybskyttere. Det er farligt, men de to unge trives både med faren og håbet om, at kødet vil gøre Marlen rask. Erik er nemlig vild med Marlen, selvom han ikke har besøgt hende, siden hun blev syg, hvilket har vakt hans dårlige samvittighed. Denne nat bliver dog anderledes end de fleste. Odd og Erik sover i deres hemmelige klippehule, efter at have mæsket sig i den ene hare, da Erik mærker trang til at lade vandet. Han får øje på nogle blinkende lys ude i horisonten. Det er sikkert smulere, som der ofte er på kyststrækningen. En kasse i vandkanten fanger hans opmærksomhed og ved hjælp af nogle fiskestænger, får han bakset den op til hulen ved hjælp. Kassen indeholder underlige ting, og da Erik vågner op på den kolde klippekant, er ethvert minde om kassen forsvundet.

Eriks og Odds gerninger kan dog ikke blive ved med at have et heldigt udfald. Netop som "Den syngende drage" har besøg af en skjald, kommer grevens mænd for at anholde dem. Så Erik og Odd får ikke chancen for at høre historien om den mægtige økse Gleipnagur færdig. Da de bliver taget med, ved de heller ikke, at næste gang de ser Hammersholt, vil det kun være de udbrændte huse, som står tilbage. Allerede i fængslet opdagede Erik et underligt udslæt og mens rejsen mod sikkerhed står på, breder det sig på hans arm.

Min mening;
Dette er fantasy skrevet til voksne, men kan også sagens læses af unge. Dette er den første bog ud af foreløbig to. Nummer tre skulle også være ved at blive skrevet.

Det er tydeligt at mærke, at denne bog er starten på noget større. Som læser bliver man præsenteret for en del personer, der vil få betydning for handlingen senere. Indimellem springes der lidt vel rigeligt, og man kan tydeligt mærke, at forfatteren ved det hele, fordi vi det ene øjeblik er i Orans hoved, så i Eriks, det næste i Odds, for så at komme ind i Marlens og dernæst i Jussis. Det kan godt blive lidt forvirrende, og indimellem måtte jeg lige bladre tilbage for at tjekke op på, hvad det nu var, der var sket sidst, vi var hos den person.

En anden ting, som jeg skulle vænne mig til, var at vi først er i nutiden, for dernæst at gå tilbage i tiden og så kommer forklaringen. Eks. er meget fint med Marlens sygdom. Jeg får at vide, at hun er meget syg, herefter får jeg Eriks minder omkring høstfesten, så går de to unge mennesker tur og dernæst får jeg så Marlens oplevelser med Kalle under høstfesten, hvilket har ført til hendes sygdom. Sådan er det hele bogen igennem. Det fungere faktisk ok, da jeg lige havde vænnet mig til den fortællerstil.
Der er også nogle kapitler, som er skrevet, så de virkelig fanger. Især kan jeg genkalde mig skjaldens besøg i "Den syngende drage." Det er skrevet så godt, at jeg som læser rent faktisk sidder blandt krogens gæster og lytter med. Jeg fornemmer hver en pause, den spændte stemning og den atmosfære, som skjalden formår at skabe. Det er mesterligt godt skrevet.

Jeg skrev i starten, at Vraggods kun er den første bog i en serie. Dette mærkes tydeligt, fordi vi bliver præsenteret for en del forskellige personer, som på den ene eller anden måde kommer til at spille hver deres rolle. Bogen er meget roligt bygget op. Det føles meget som om bogen kører i første og max andet gear hele vejen igennem. Jeg har den næste bog liggende og håber, at den i hvert fald kommer op i tredje og gerne lidt i fjerde gear. Selv dette kan virke som en hård kritik, så har Vraggods noget at byde på. Især håber jeg på at få noget mere at vide om de betvingere, som kun nævnes i de første kapitler.

Jeg har været så heldig, at Sven Damgaard Ørnstrup indvilgede i at besvare spørgsmålene i mit forfatterinterviw. Du kan læse interviewet via dette link; http://xanadues-imagination.mono.net/sven-damgaard-rnstrup

Ingen kommentarer:

Send en kommentar