Hovedløst af
Christian J. D. Dirksen
Bøger i serien; ID - lånt identitet
og Faren. Hovedløst er den seneste bog om Bjørn Bruhn og hans
"Bjørnebande." Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
Historien
starter med Juris besøg hos en lokal prostitueret, Daina. Han er af den type,
som pumper jern og har taget lidt steroider som hjælp til at opbygge muskler.
Desværre har det en sideeffekt, og da Daina foreslår, at han prøver viagra,
slår det klik for ham. Et vældig slagsmål bryder ud mellem de to, men Juri er
stærk, pumpet og meget arrig. Det ender med kvælertag og mord.
Litauens
kriminalitet er stærkt organiseret, og et mord kan let tiltrække sig uønsket
opmærksomhed fra politiet. Juri indser sin fejltagelse og ringer til Vilkas for
at få hjælp. Vilkas er nummer to i rangorden, og han sender Juri til Danmark.
Vilkas bror driver et fitnesscenter, hvor Juri kan være til hjælp.
I næste
kapitel møder vi Susanne (Susse) på en lokal bar. Alkohol hjælper hende til at
klare sin tilværelse som rengøringsassistent og sin kroniske sygdom,
fibromyalgi. Det er svært at få det hele til at hænge sammen, når de kroniske
smerter plager, og kommunen trækker sagen om førtidspension i langdrag. Hun
indgår en handel med Juri om at transportere en skulptur af H. C. Andersen frem
og tilbage.
Pernille
arbejder på politistationen, hvor Bjørn har sin daglige gang. Hun har ikke hørt
fra sin søster, siden de skændes, og er nu voldsomt bekymret. Hun inddrager
Bjørn i sine bekymringer, og han føler sig endnu engang tvunget til at vælge
arbejdet frem for sin kone. Susannes lejlighed er blevet ændret, et gulvtæppe
er blevet skiftet, sengen i soveværelset står anderledes, og under et udskiftet
gulvbræt sidder en kugle. Sagen tilspidses, da nogen forsøger at dræbe Susanne,
mens Bjørn bærer hende op fra kælderen, hvor hun har gemt sig. Det bliver
starten på en meget mystisk sag.
Vi møder
andre personer. Vera, som har været nede med stress, men nu vender tilbage til
arbejdet. Den luskede lektør Kristian Jensen (Kedde), der tjener lidt på
sidelinjen ved at sælge anmeldereksemplarer på internetauktioner. Mikkel, der
bliver sendt af sted til Haag for at følge op på nogle spor af biometrisk
karakter.
Puslespillet
bliver langsomt og omhyggeligt lagt, mens kuglerne flyver og indimellem rammer
vores helte.
Min mening: Jeg er ikke til krimier, og det oplyste jeg også
Dirksen om, da han spurgte, om jeg havde lyst til at anmelde hans seneste bog i
serien om Bjørn og hans Bjørnebande. Jeg har anmeldt en af hans fantasybøger og
kan godt lide hans sprog, hvilket blev baggrunden for, at jeg kastede mig ud i
at anmelde en genre, som jeg ikke så ofte læser.
I starten
var jeg noget perpleks. Jeg mødte alle disse mennesker i persongalleriet.
Normalt kan det være lidt svært at holde styr på et forholdsvist stort
persongalleri, men her får hver enkelt person plads til at udfolde sig, og med
få ord lykkedes det forfatteren at få fortalt, hvem denne person er og en god
del af deres baggrund. Jeg blev hurtigt betaget af hver enkelt karakter, mens
min undren over hvor de passede ind, i dette puslespil af en kriminalroman,
voksede. Jeg blev nysgerrig. Indimellem sur på Bjørn, samtidig med at jeg
forstod hans dilemma mellem job og privatliv særdeles godt. Den mystiske
stressfyldte Vera og den sludrevorne holdningsfyldte Mikkel. Især Mikkel fik
mig til at grine højlydt, mens jeg læste. Hans kommentarer er simpelthen alle
tiders.
Jeg blev
betaget af den måde, som gåden er stillet op på. Det er virkelig som et
puslespil, hvor man langsomt får samlet kanten, men stadig ikke aner noget om,
hvilket motiv der rent faktisk vil vise sig, når alle brikkerne er lagt.
Samtidig er
personerne så klare og samtidig tørre. Lidt ligesom en fin tør vin, der med sin
første tår fortæller alt om sig selv, hvad enten man så vælger at skære ansigt
eller tænker mums.
Det her er
faktisk en bog, som jeg meget varmt vil anbefale. Jeg skal i hvert fald have
fat på de to første bøger i serien, for selvom bøgerne kan læses uafhængigt af
hinanden, så er der spørgsmål, som jeg ser frem til at få mere viden om.
