Arrietty
Fra Ghibli Studio
Instruktør Hiromasa Yonebayashi
Købt i Laserdisken.
Sprog: engelsk og japansk.
Engelske undertekster.
Universal (kan afspilles på alle DVD-afspillere).
Ekstra materiale:
StoryBoard
Historien:
Historien starter med Sho´s stemme. Han er en syg dreng og står til at skulle have en hjerteoperation. Inden operationen sender hans mor ham til det hus, som hun selv er opvokset i. Her tager Haru (husholderske) og en tante sig af ham.
Den smalle grusindkørsel er spærret af harus bil, da de kommer frem, og mens tanten gør ind for at bede Haru om at fjerne den, kigger Sho på haven. Her møder han katten Niya, som er sært optaget af en rødlig busk. Nysgerrig træder Sho nærmere, og opdager i et glimt Arrietty.
Hans tante kommer ud og forstyrre i det samme, hvor efter scenen skifter til Arrietty. Hun stormer afsted, forfulgt af katten Niya, og hænderne fulde af blomster og blade. Hendes mor skænder på hende, da hun kommer i sikkerhed i deres lille hus, under det store hus. Som enhver mor minder hun også Arrietty om at rydde op på sit værelse, men det vil hun under ingen omstændigheder. Hendes værelse er som en privat have.
Senere kommer hendes far hjem, og den nat tager han sin datter med på hendes første Borrow-tur. De henter sukker. Arrietty finder en knappenål, og det bliver hendes første "lån." Desværre går det galt, da de skal hente et papirlommetørklæde fra Sho´s natbord. Sho sover ikke og ser Arrietty, som så oven i købet taber sukkerknalden. Missionen må afbrydes. Arriettys hyperfølsomme mor er ved at gå til af skræk, da hun hører om det, og de holder op med at låne i et stykke tid.
Sho er dog blevet nysgerrig og lægger sukkerknalden var risten, der danner en del af indgangen til Arriettys hjem. Det får hendes far til at udtrykke, at de måske bliver nødt til at flytte. Arrietty tager sagen i egen hånd og fortæller Sho, at han skal lade dem være!
Desværre opdager hendes far hende, og flytningen bliver et centralt emne. Da Spiller, en anden låner, hjælper hendes far efter at have vredet om på foden, så sker der noget nyt i Arriettys liv. Der er andre lånere derude.
Men Haru har fattet mistanke, og nu er hun på jagt efter lånerne. Det går så vidt, at hun låser Sho inde. Nu bliver jagten central. Ariettys mor er væk, Sho er låst inde, men selvom man er lille, så kan man godt være frygtløs og klare store udfordringer.
Min mening:
Animen havde lidt svært ved at fange mig i første omgang, men da jeg så den anden gang, så ramte den hårdere. Den sublime stil og fokuseren på detaljer koster noget af historien, men den gør også Arrietty til en kvalitets anime. Det er sjovt at se, hvordan vand opfører sig, når man er helt lille bitte. Hvordan vinden rusker i en, når man sidder på en kæmpe skulder.
Dukkehuset, som tantens oldefar fik lavet i england er også utroligt. Selvom det volder problemer, da Sho prøver at give det til lånerne, for at opfylde oldefarens drøm om at der skulle bo småfolk i det. Det er den opmærksomhed, som detaljerne får, der er helt utrolig og et kendetegn for Chibli studio. Selvfølgelig er der også katten, denne store grålige kat, som er med i så mange af animerne derfra.
Det er dog lidt træls, at vi starter med Sho´s stemme. Han har en replik og derefter slutter det. Hvis man vil bruge en fortællerstemme, så skal den bruges enten igennem hele filmen, eller i start og slutningen, så det danner en ramme. Her kunne fortællerstemmen med lethed undværes, den er et element, som ikke tilføjer noget til handlingen, og da den bruges så lidt, giver den heller ikke nogen oplysninger, som filmen ikke kunne klare sig uden.
Jeg er vokset op i 80érne og er præget af alle de tegnefilm, som blev store på det tidspunkt.
Her var de små folk også med i både tegnefilm og virkelige film. Jeg husker tegnefilmen The littles.
http://www.80scartoons.net/toons/littles.html
http://www.imdb.com/title/tt0320055/
Lidt om bøgerne bag tegnefilmen:
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Littles
Der er også bøger om the Borrowers:
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Borrowers
Lidt om tegneserien the Littles:
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Littles_(TV_series)
Og filmen The Borrowers fra 1997:
http://www.imdb.com/title/tt0118755/
Selvom tegnefilmens kvalitet slet ikke er på højde med Arietty, så sidder den fast i mine minder, og selvom Arietty lidt underspiller historiesiden, så bragte den disse minder op til overfladen igen.
Især om en film, hvor en dreng og en pige (søskende) var venner med disse småfolk. Jeg kan især huske en scene, hvor de var ude i en båd eller jolle med deres forældre. De har småfolkene i en skotøjsæske og en klovn, som kender til de små folk. Han stjæler æsken, og forældrene forstår ikke børnenes oprørthed, men slår det hen. Jeg kan dog ikke med sikkerhed sige om det er filmen the boorowers, som jeg husker.