Nyt logo designet af Promowebshop

Jeg er normalt typen, som aldrig vinder, når jeg deltager i konkurrencer. Derfor deltager jeg altid i den slags med de laveste forventninger. Det gjorde jeg også den dag Promowebshop slog en konkurrence op på deres facebook side.

Jeg må dog tilstå, at jeg virkelig håbede på at vinde. Jeg har i lang tid gerne villet forny mit forfatterlogo, og det var en del af deres tilbud. Jeg må tilstå, at jeg virkelig sad og krydsede fingre.

Mod forventning vandt jeg.

Det var lidt underligt at jeg nu havde den mulighed for at forny mit logo, som jeg havde drømt om længe. Jeg har også på fornemmelsen, at Promowebshop kom på lidt af en opgave, for jeg ville have et logo, som virkelig talte til mig og som indeholdt meget af det gamle. Jeg er nært knyttet til den forhistorie, som det gamle logo rummer og det ville jeg gerne bevare.

Jeg sendte en hel del billeder af enhjørninger. Jeg holdt pauser, hvor jeg printede deres forslag ud for at gå og kiggede på det i nogle dage. Jeg er introvert i den ekstreme ende af skalaen, så jeg vil gerne have tid til at gå og overveje. Jeg kom med rettelser (helt ned i detaljen) og tog mig igen tid til at studere forslaget.

Jeg var nok ikke den letteste kunde at have, men de tog det hele med godt humør, oprejst pande og gav mig den tid, som jeg ville have. Det er en ret fantastisk ting at kunne. Logoet blev også helt perfekt. Hver eneste gang jeg kigger på det, så smiler jeg. Jeg har endda fået lavet et kaffekrus til min krus-samling med logoet (billedet af kruset kan ses i den lange baggrunds historie).

Hvis du står og mangler et nyt logo, så kan jeg varmt anbefale Promowebshop. Dette er ikke for at skrive en sukkersød reklame for dem. Men at kunne tage det så roligt med at modtage alle de enhjørninge billeder, få besked på at gøre noget større og andet mindre, at ændre hornet osv. Og derudover så vil kunden også lige have et par dages betænkningstid mellem hver detajle. Det er en god ting at have tålmodighed med sine kunder på det plan, som jeg udsatte dem for. Det er derfor jeg giver dem mine varmeste anbefalinger.

Deres hjemmeside finder du her; https://www.promowebshop.dk/

Deres facebookside finder du her; https://www.facebook.com/promowebshop.dk/

Den lange baggrunds historie

Mit logo blev skabt for lang tid siden. Faktisk eksisterede det første gang i en syet version. Det skulle være en gave til min farmor. Hun hed Aase og var et fantastisk menneske. Hos hende fandt jeg et åndehul, hvor jeg bare kunne være og være mig selv. Hun var også den første, som støttede mig i min drøm om at blive forfatter. Dem, som burde have støttet mig i mne drøme, evnede det desværre ikke, men det gjorde farmor.

Jeg har stadig sjalet. Min faster var så sød at retunere det til mig, da min famor ikke længere var i denne verden. Jeg har det stadig. Det ligger blandt mine gemmer, men jeg har fundet det frem og fotograferet det til denne blog.

De tre symboler er nøje udvalgt, for historien går endnu længere tilbage. Jeg var 16 år, da jeg først begyndte at skrive på den triologi, som ligger bag de tre symboler på tæppet. Min ægtefælle og min farmor er de eneste to, som har fået lov til at læse den. At jeg skrev, var i mange år noget skamfuldt, men samtidig var det noget, som jeg ikke kunne leve uden. Min oldemor Helga skrev dagbog hele sit liv. Mit skrivergen stammer helt bestemt fra hende. Og jeg trives ikke, hvis jeg ikke skriver.

Det var et sidespring.

Min farmor havde rost denne historie og mente bestemt, at den kunne være egnet til at blive udgivet. Hun mente rent faktisk, at den ville egne sig som tegnefilm i stil med winxklub. Jeg blev så stolt, da hun sagde det, og så er det jo også skønt at have en farmor, som ser winxklub i en alder af 80 år ;-)

Så jeg udvalgte de tre symboler og det blev til dette sjal. Min farmor brugte det hver dag, når hun tog en lur, så hun satte også pris på det.

Senere da jeg oprettede denne blog, kom på twitter, fik hjemmeside og domænenavn, så fik jeg også brug for et logo. Først da opdagede jeg, at jeg allerede havde et. Jeg tegnede det først op i hånden og fik det senere lagt ind på min forfatterplatform (se ordbogen på min hjemmeside for en forklaring). Det kom også på mine visitkort, og ja, jeg synes, at de små kort er en knaldgod ide.

Jeg har stadig den originale tegning. Den står på mine inspirations hylder inde på mit kontor.

Her er det tydeligt at se den udvikling, som mit logo har gennemgået. En kollega lavede et andet design af mit logo på en glasplade. Den version er også et fantastisk minde og står selvfølgelig fremme. Mit nye logo er også kommet på plads i sin egen ramme. Indholdet på hylderne kan variere, men logoerne bliver stående.

Den sidste tilføjelse er kaffekoppen. Jeg har altid haft en samling med krus. Når andre køber ting med hjem fra deres rejser, så køber jeg et krus. Jeg har en hel skuffe i køkkenet, som er reserveret til min samling.

Nu er dette krus tilføjet. Det er bestilt via vistaprint, som jo er meget nemt at finde ud af. Deres krus er heldigvis store nok til at indeholde en god mændge kaffe med mælk og sukker. Ja, jeg bruger begge dele ;-)

Hvis du har læst det hele, så siger jeg tak. Det er også helt ok at stoppe ved den korte konklusion og ellers bare kigge billeder. Det må være op til den enkelte. Men det var vigtigt for mig at få fortalt baggrunden for mit logo.

Hvis du har et logo, så vil jeg meget gerne se det. Dette kunne også være spændende at høre baggrunden for valg af netop det logo. Læg en kommentar, hvis du har lyst og læg gerne links til siden med logoet. Det er altid interessant at høre, hvad tanker, der ligger bag de forskellige valg.

Forfatterinde Interview

Mit navn er Lene Rannva Saltoft. Jeg er først for nylig begyndt at sige offentligt at jeg er forfatter ... uden at have en pose over hovedet. Hvor jeg kommer fra, er det ikke et arbejde at skrive. Jeg skriver på engelsk fordi alle historier - der er værd at fortælle -  render skrigende væk når de opdager jeg er dansker. Når det er sagt, så  elsker jeg at skrive engelsk, det har sådan en poetisk kraft jeg godt kan lide at ligge i armene på. Det er ligesom at vende hjem til den trygge arne og/eller en virkelig sprød elsker.  Jeg skriver ikke i én genre, men sover tættest på fantasy, literary fiction og horror. De fleste af mine af mine historier har sin rod i drømme og i de perioder har jeg en tør tshirt liggende tæt ved sengen. Til de hårrejsende nætter. Jeg bruger Pinterest aktivt, som et arbejdsredskab til nye historier. Man kan finde de særeste ting. Som nu gebis-skoene! 

Udgivelser på bl.a Amazon: Gothic horror novelle "The Mad Girls of Angel Maker Lake" som er en prequel til romanen "Killing Birch" som udgives af forlaget Candied Crime og udkommer op til Bogforum 2016 hvor jeg deltager.

Pinterest https://dk.pinterest.com/rannvasaltoft/  

Facebook: http://www.facebook.com/killingbirch/ 

Instagram https://www.instagram.com/writer_rannvasaltoft

Candied Crime: http://www.candiedcrime.com/?page_id=446

Hvornår begyndte du at skrive, og var du åben omkring det?

Jeg begyndte at skrive for alvor for 2-3 år siden og har gået stille med dørene. Min familie fik f.x. at vide jeg skrev, da jeg havde solgt manus til "Killing Birch". 

Hvordan er din arbejdsrutine; Laver du en plotlinje, persongalleri, skriver stabilet fra start til slut, skriver et vist antal timer om dagen, eller er du mere impulsiv og skriver kun, når inspirationen er der? Skriver du et bestemt sted/rum eller er det ligegyldigt? 

Når den første person er 'ankommet' begynder jeg at skrive scener ned. De kommer hulter til bulter og ikke i nogen form for rækkefølge. Langsomt kan jeg så lave en plotlinie som sagtens kan ændre sig undervejs efterhånden som flere personer og scener støder til. Jeg ejer mange, mange notesbøger og har anskaffet mig nogen store sorte kridttavler der hænger på væggen til at notere på. Jeg arbejder nogenlunde stabilt fra kl. 9-15 hver dag og kunne i princippet skrive inde i en sort skraldesæk. Prologen til "Killing Birch" er skrevet mellem Kastrup og Herlev st. på bagsiden af en Norwegian Airways brækpose. 

Hvor finder du inspiration og research; Er det informationssøgning via google, læser du fagbøger eller tager ud og taler med dem, der arbejder med det, som du gerne vil vide noget om?

Jeg bliver som regel inspireret når jeg ikke prøver på at blive inspireret. Mine bedste ideer får jeg i badet. Derudover bruger jeg musik i rå mængder og er gift med Pinterest hvor jeg laver boards til de fleste af mine historier. Hvis jeg mangler information går jeg derhen hvor den findes. Nogen gange skal jeg bruge et levende menneske (på en anden måde end Hannibal Lecter) og andre gange et opslagsværk om giftige planter. Jeg ser rigtig mange film, og har altid gang i et par bøger. 

Hvilket forhold har du til dine hovedpersoner; Vandre de rundt i stuen sammen med dig eller kommer historien først og dernæst personerne?

De bor i en verden for sig selv hvor jeg kan se, høre og føle dem. En enkelt gang har jeg oplevet at en af dem (med lange kløer) krydsede over, og lige pludselig var i rummet. Nu har de fået forbud. Allesammen. Det er fint at jeg kan høre dem, men hvis jeg skal blive en gammel dame kan de ikke vandre rundt hvor jeg færdes og træder på legoklodser. 

Hvordan redigere du dine historier; Får du hjælp til det eller har du selv lært håndværket?

Det er en kombination. Jeg starter gerne hver dag med at redigere det jeg har skrevet dagen i forvejen. Sådan kan man tygge drøv rigtig mange gange. Når jeg ikke kan komme længere selv, og har skrevet det igennem igen og igen og igen giver jeg den videre til redaktøren. Man bliver blind overfor sine egne fejl og indforståetheder. 

I dag kan en forfatter gå mange veje. Der er forlagsvejen, de små forlag, oprette eget mikroforlag, selvudgivervejen eller man kan være en hybrid af ovenstående. Hvilken vej har du valgt og hvorfor var det rigtigt for netop din bog?

Da jeg startede med at skrive gav jeg mig selv 10 år til at blive god. Skal jeg være helt ærlig var ordet ikke god, men fremragende (Min indre amerikaner lider ikke af jordforbindelse). Men det har givet mig en frihed til at lave virkelig mange pinlige fejl, og bare skrive videre alligevel fordi de 10 år jo langt fra var gået og dermed var det naturligt og forventeligt. I starten ville jeg faktisk have været selvudgiver og havde oprettet firma. Undervejs går det op for mig, hvor meget jeg faktisk mangler at lære for at kunne lave den øvelse. Ordentligt. Jeg var ikke en god nok håndværker og havde brug for at komme igennem en professionel redaktionsproces og få pudset mine værktøjer af:  "Learn the rules, so you can break them like a pro". Jeg besluttede mig derfor for enten at prøve Harper Collins eller det danske forlag Candied Crime som jeg vidste havde engelsk sprogkompetence og havde et fint omdømme. Mastodonten versus den lille mammut. Jeg prøvede den jyske mammut først, og det har jeg ikke fortrudt. Hold nu op, hvor har jeg lært meget allerede. Når man lærer at bruge værktøjerne giver det en større frihed til at 'gakke ud' kreativt og det er jo det det hele handler om. Frihed til at kunne yde den historie der bliver leveret retfærdighed. Der er ikke noget værre end at sidde og være omgivet af skønhed kun for at finde ud af at man dybest set er en abe der prøver at spille Chopin iført boksehandsker.

Hvordan var det, da din første bog kom på gaden og hvordan var det med nr. 2, 3, 4 ...?

Jeg har til gode at opleve en bogdebut, men det er lige om lidt. 

Hvad synes du om bøger, der handler om at skrive/være forfatter; Er de en hjælp eller det modsatte eller måske noget midimellem?

Jeg har læst hele 2 stk:  Stephen Kings "On writing" og Strunk & White's "The Elements of Style".  De var begge til stor hjælp på hver deres måde. Ellers bruger jeg mest tid på at læse skønlitteratur da det er det jeg lærer mest af.

Har du selv en ynglingsbog/genre og hvorfor har du lige netop valgt den? Er det historien, skrivemåden, persongalleriet eller noget helt tredje?

Jeg læser alt. Hvis sproget er fængende og personerne lever er det ligegyldigt hvad historierne handler om og hvor de foregår. Jeg har nok en forkærlighed for historier hvor det er karakterernes udvikling der er den drivende kraft og hvor sproget er smukt. En af de bedste bøger jeg nogensinde har læst er Selma Lagerlöfs "Kejseren af Portugalien" hvor hun beskriver hvordan en lidt kedelig og ufølsom mand bliver transformeret af at være far og gennem sin datter opdager kærligheden. Hør bare: "... i samme øjeblik forstod han hvad det var der havde sat hjertet i gang hos ham. Og ikke nok med det, han begyndte også at ane hvad der hele livet havde været i vejen med ham. For den som hverken mærker sit hjerte i sorg eller glæde, kan rigtignok ikke regnes for et rigtigt menneske." 

Det er en mirakuløs bog om at elske og derefter blive kastet ud over afgrunden af sin elskede. Faktisk er den perfekt. 

Hvis du gerne vil læse flere interviews med forskellige forfattere og forfatterinder, så følg linket; http://www.kosmosogkaos.dk/sprgsml-til-forfattere1

Bag om -Det hvide mørke- af Eva Maria Fredensborg

Denne bog er ikke en bog om skrivning i sin egentlige form. Den giver ikke gode råd om redigering, plotfasen eller hvordan man kreativt kan bruge en opslagstavle til at få et overblik over sin historie.

Nej den gør noget, som er langt mere dybt. Den fortæller ærligt og redeligt om skriveprocessen hos en forfatter, som absolut ikke lægger ud med at have styr på sin historie fra A til B til C. Faktisk er det Eva Maria som selv bedst definere, hvad denne lille samling af blogindlæg omkring hendes historie virkelig handler om;

-Dette er med andre ord ikke endnu en ”sådan skrive du en roman” -guide, og når jeg alligevel har valgt at bruge lidt tid på at samleindlæggene og tilføje et forord og et efterskrift, skyldes det, at jeg har fået utrolig meget respons på disse indlæg. Det har fået mig til at overveje, om ikke skrivemanualer lider af præcis samme svaghed som alle andre selvhjælpsbøger; nemlig at de først og fremmest bestyrker læserens opfattelse af, at det, som virker komplet uoverskueligt, i virkeligheden er såre simpelt - for alle andre.

Måske er det langt mere motiverende at vide, at andre må kæmpe lige så hårdt, og at det, der virker som en stor rodebunke, godt kan ende med at blive til en roman?-

Det er en meget tynd bog, som hurtigt er læst, men den viser noget om processen fra de første spæde notater til romanen ligger der. Om hvordan det er at være en forfatter, som styres af processen, fremfor at styre den.

Og så er det noget, som jeg kan genkende fra mig selv. Ligesom jeg kan genkende det at to timers skrivning, mens man er kommet fra et sted og lige har en pause, hvor man kan skrive, til man skal afsted igen - ja det dur ikke.

Det er rart at se, at jeg ikke er den eneste forfatter, der har dates med deres bøger og somme tider må tage ferie fra skriveriet, fordi den virkelige verden insistere på, at den også skal have opmærksomhed.

Det er en ganske tynd bog bestående af forord, blogindlæg og et efterskrift - men den er værd at læse. Der kan nemlig komme en roman ud af en rodebunke.

Jeg har flere anbefalinger til gode inspirationskilder for forfattere og forfatterspirere, ikke kun bøger om at skrive, men en anime (japansk animationsfilm) har også sneget sig ind og så har jeg netop bestil en bog omkring det at bygge en verden op, som jeg også håber, er så god, at den kan komme på listen.

http://www.kosmosogkaos.dk/bger-for-forfattere-og-forfatterspirer

Forfatter ordsprog og fagudtryk

Jeg er endelig begyndt arbejdet med min hjemmeside. Det tager en del tid at opdatere den, men lige så stille får jeg det gjort.

I denne omgang har jeg taget fat på fanen; Forfatter ordsprog og fagudtryk.

Det har været spændende at dykke ned i det hele igen, for jeg slettede selvfølgelig det hele og fik det skrevet over på et stykke papir, som så blev væk! Der for måtte jeg skabe det hele forfra ved at læse debatter og dykke ned i min hukommelse.

Så er der et udtryk eller ordsprog som mangler, så læg endelig en kommentar :-) Jeg vil meget gerne holde de to faneblade på hjemmesiden skarpt opdateret.

Forfatter ordsprog

Her jeg fundet de mest almindelige, eks.

-There is no great writing, only great rewriting.-
-Show, don´t tell.-
- Kill your darlings.-
- Less is more.-
- Don´t get it right, get it done.-
- Noget ind, noget ud.-

Derudover har jeg tilføjet en række ordpsrog, som jeg selv holder meget af og som inspirere mig, når jeg føler, at alle andre forfattere klarer sig ti gange bedre end jeg. Eller når venstre hjernehalvdel får alt for travlt med at kritisere det, som den kreative højre er i gang med at skrive.

Du kan finde ordsprogene her + min fortolknig af deres mening her;
http://www.kosmosogkaos.dk/ordsprog

Lige nu får jeg venstre til at holde mund ved at bruge ordsproget; Don´t get it rigt, get it done. Så tier den stille, så højre kan få ro. De her ordsprog kan altså bruges til noget ;-)
Jeg har derfor fået hænt to gallerihylder op, her har jeg sat de ordsprog, som jeg finder særligt inspirerende i små rammer, så jeg bare behøver at dreje kontorstolen for at få øje på dem. Det giver god mening for mig, for når jeg lige har læst dem igen, så er ejg ofte klar til at fortsætte det, som var vanskeligt at få skrevet.

De to hylder er endt med at se sådan ud;

Forfatter fagudtryk

I langt de fleste fag har der udviklet sig en en hel stribe af fagudtryk. Dette giver god mening, for så kan man hurtigere tale sammen og få arbejdet gjort, uden at skal bruge tid på alt for meget snak.

Det er ikke så anderledes i forfatterbranchen. Under denne fane har jeg samlet udtryk som;

-Betalæser.-
-Forkortelser, der er velbrugt.-
-Følgebrev.-
-Kolofon.-
-Smusomslag.-
-Forfatterplatform.-
-Spændingskurve.-
-Plotbaseret historie.-
-Transportkapitler.-
og flere endnu.

Linket er her; http://www.kosmosogkaos.dk/fagudtryk

Jeg er jo typen, som elsker at nørde rundt i alt det, som har at gøre med det at skrive og være forfatter, så håber at det vil være andre til nytte. Jeg har i hvert fald haft det sjovt med at få stykket det hele sammen igen :-)

#Blogsomskrivning

Det er ved at være længe siden, at jeg har siddet her foran computeren og bare læst diverse blogindlæg omkring det at skrive. Det er ellers en af mine helt store lidenskaber - hvilket sikkert er et meget fint ord at bruge, men sådan er det. Nu er mit forfatterindekontor på plads, så omgivet af min bogsamling (bestående af omkring 400 titler i fysisk form), mine noter, minder, mine gallerihylder med citater fra andre forfattere, mit selvtegnede logo - ja så er det ved at være tid til at tage hul på at læse op omkring alt det, som er sket indenfor skrivningen, forfatternes tanker osv.

Jeg har fundet nogle blogindlæg, som fangede mig og det er dem, som jeg vil linke til her. Håber, at du derude vil nyde dem, lige så meget som jeg har gjort.

Den første blogpost er skrevet af forfatteren Mads-Peder Winther Søby.

Han har efter en dårlig anmeldelse sat sig ned og gjort status over sit forfatterskab. Det har ført til en del tanker omkring hvorfor han skriver. Hvorfor han har valgt at blive selvudgiver, lidt om lektørudtalelser. Det der gør hans blogpost god er, at det kan mærkes, hvor meget skrivningen betyder for ham. Det handler ikke om ego, branding af forfatternavnet - nej det handler i alt sin enkelthed om kærligheden til at skrive.

http://empey.dk/2016/10/status-fra-en-forfatter/

Den næste blogpost omhandler forfatteren Dorte Hummelshøj Jakobsen.

Hun udgiver sine krimier på familieforlaget Candied Crime og i dette interview fortæller hun om sit forfatterskab. Det er god læsning og især hendes holdning tilskriveblokering fik mig da lige til at tænke en ekstra gang, for hun har jo ret, når hun siger; "så snart man ikke føler sig skræmt af opgaven, glider det meget bedre." Men læs og døm selv. Der er nogle kloge tips i dette interview.

http://www.forfatterskabet.dk/dorte-hummelshoej/

Gittemie Eriksen har skrevet en interessant post omkring det at skulle sælge bøger.

Den er ikke så lang, men til gengæld er budskabet faktisk meget klart og i disse tider med brandig og vigtigheden af at være tilstede på de sociale medier, slår Gittemie ned på nogle særdeles vigtige vinkler at se det med at skulle reklamere og sælge sin bog og sit forfatterskab. Det var faktisk ret god læsning og en meget fin vinkel at sætte på.

http://www.forfatterbranding.dk/forfattere-skal-ogsaa-leve/

Hvad skriver du så? Uha jeg tror mange forfattere har fået det spørgsmål og så er deres hjerne gået i sort eller blevet overfylt med urelevante tanker og frygten for at kede personen, der stillede spørgsmålet. Jeg har selv fået spørgsmålet, men det tog mig så lang tid at svare, at de to (meget ekstroverte pesoner) allerede var gået videre med et andet emne, da jeg følte mig i stand til at give et ærlig og åbenhjertigt korrekt svar.

Derfor vil jeg da helt klart afprøve Bjarkes råd om at lave et Pitch til hver af mine udgivelser. Læs selv, formlen er faktisk ret godt beskrevet.

http://skrivekrampen.blogspot.dk/2016/10/hvad-skriver-du-sa.html

Er du typen, som altid mangler et bogmæke og ikke vil lave æselører/monsterører i bøgerne? Ja så faldt jeg lige over denne super søde ide med at lave bogmærker. Det kunne jo også give boggaven et personligt tvist, hvis der var lagt sådan et bogmærke ved.

http://forreadingaddicts.co.uk/arty/kawaii-bookmarks-adorable-easy-make/14472

Det var alt for denne gang. Håber at det har kunnet bruges. Jeg har i hvert fald nyt at sidde her på forfatterindekontoret og beskæftiget mig med at lave dette blogindlæg og bagefter - ja der skal jeg i gang med at skrive på den voksen fantasyhistorie, som har spøgt i mit hoved i over et år nu. Heldigvis er hpéren i denne fortælling mere tålmodig end mange af de andre hpére i mine bøger. Chiaki ( hpéren i min første udgivelse; Tristan og Chiaki - Virus) ville ikke have været nær så tålmodig og sikkert kommet med et par mere eller mindre velmente trusler, hvis jeg havde sat hende i venteposition ;-)

Forfatterinde tanker - at mangle sit eget sted

så sidder jeg igen ved computeren, hvor facebook har taget alt for meget af min tid. Jeg beslutter mig altid for en halv time på det medie og når jeg så igen kigger på uret, så er den halve time overskredet ... Jeg skal så styrte rundt for at nå alt det, som jeg rent faktisk havde planlagt. Måske ville et æggeur være en god løsning.

Jeg ved, at jeg har lovet mig selv at skrive, når bettesønnen bliver passet i sin vuggestue og derudover nå indkøb, vasketøj og at tænke på aftensmad. Pligterne glider faktisk derudaf. Jeg er med på vasketøjsfronten, strygtetøjsfronten færdigretter i fryseren og indkøbene er hurtigt klaret. Men så kommer facebook. Det er ikke for at brokke mig, det er jo min egen skyld, at jeg havner derinde.

Sagen er, at jeg ikke får skrevet. Der er tonsvis af grunde til dette. Jeg har historien i hovedet og er næsten i daglig kontakt med de forskellige personer. Lige for tiden har jeg eks. slettet to hele kapitler, både det med den gravide kvinde og hospitalsindlæggelsen. Historien er hoppet nogle kapitler frem og min hpér (hovedperson) er helt ok med disse ændringer. De fleste er faktisk hendes forslag. Jeg er også ved at stykke et kort sammen. Det var sønnens badevand, som dannede en indre sø omkring en halvø og derefter et kontinent. Jeg stod og kiggede på det og måtte derefter direkte ind og tegne det op i min skitsebog.

Så jeg er jo i gang, men det er bare svært at sætte sig til tasterne og få skrevet. Jeg har overblikket og handlingen. Ved næsten hvad der skal ske, men min egen personlighed sætter en stopper for det hele. Jeg har altid været meget territorial. Var jeg på lejrskole, skulle jeg straks gøre min seng klar og pakke de personlige ting ud, så alle kunne se, at det her var MIT område. Det har ikke ændret sig.

Jeg har nemlig ikke noget sted i vores lejede hjem. Mine notesbøger ligger i kasser oppe under boksmadrassen, som står på juniors værelse. 

Mine ynglings penne ligger i en kasse inde på min bedre halvdels kontor og det er lille. Han arbejder indimellem hjemme, så han skal have et sted med lukket dør og det dur ikke at dele pladsen. Hvis jeg deler pladsen, så er den jo ikke min. Jeg har heller ikke mine bøger. De ligger i flyttekasser nede i kælderen og venter på at blive pakket ud.

Den stol, jeg har købt, som skal være forfatterindestolen, står også i kælderen. Den skal gøres ren, slibes og males.

Mit mini teakskrivebord står hos en veninde i sønderjylland.

Det er i alle disse oplysninger, at årsagen skal findes. Jeg føler mig hjemløs. Jeg kan ikke bare sprede mine notater ud over hele gulvet i stuen, for så skal de ryddes op igen, inden junior kommer hjem. Jeg kan lige se det strålende blik i hans øjne, hvis han fik øje på alt det papir! Det ville ikke være i hel tilstand længe! Bare tanken om at skulle pakke dem ud og sortere dem, for så at skulle rydde dem op igen - gør mig nedtrykt. Jeg vil bare gerne have et sted, hvor de kan ligge og rode fra gang til gang. Det er kaos i sin orden.

Stephen King anbefaler, at enhver forfatter har deres eget sted. Et sted; "hvor de kan lukke døren til den ydre verden for at fokusere på den indre."

Det er det, jeg mangler. Jeg har forsøgt at skabe det, men det lykkedes ikke. Jeg mangler at have mine notesbøger på et let tilgængeligt sted og ikke et sted, som kræver at man skal fjerne en seng hver gang. Jeg mangler mine bøger til inspiration og til at slå op i. At se dem i kasser gør mig nedtrykt. Jeg er en forfatterinde, som i den grad føler mig hjemløs. Jeg misunder dem, der bare kan skrive løs alle steder, mens jeg selv har brug for ro og inspirerende velkendte omgivelser. Et sted, hvor det kan rode og der kan ligge løse papirer overalt.

Heldigvis er min hpér tålmodig med mig - det kræves der vist også - se bare lige denne klagesang, der er skrevet her!

Dette er indlæg nr. 2 - vil du læse nr. 1, så findes det her; http://www.xanadues-imagination.mono.net/en-forfatterindes-tanker

Forfatterinde tanker -Tilbage fra barsel

I over et år har jeg kun skrevet ganske få sider på min voksen fantasy-historie. Ja jeg ved, det er lidt af en kliche. Efter Game of thrones kom ind i billedet, virker det som om alle der skriver i de fantastiske genre, går fra ungdomsbøger til historier for voksne.

Sagen er, at det er spændende at rykke op i en ældre kategori, spekteret kan på mange måder blive bredere og flere emner kan komme i spil. Men det er ikke alt, jeg fik en henvendelse fra min hpér (hovedperson) omkring hendes historie - ja, jeg er en af de forfattere, som har deres hpére og det meste af persongalleriet hængende i stuen, mens jeg skriver. Jeg har altid betragtet mig selv som et spøgelse i mine hpérs verden. De fortæller mig deres historie og giver mig de scener, som er vigtige. Derefter er det min opgave at fylde hullerne ud.

Det er en anden ting ved at skrive en historie ned, når hpéren er en voksen. I over et år har denne historie været i mit sind. Jeg har haft utallige indre samtaler og set utallige scenarier. De fleste mere end engang. Min hpér har som voksen haft mere tålmodighed og overbærenhed med, at jeg har været nødt til at udsætte skriveriet. Men hvor har jeg savnet det. Jeg har ofte sammenlignet det at skrive med det at trække vejret. I over et år har den del af mig været holdt i en spændetrøje.

I går satte jeg mig så til tasterne. Nu skulle det være og jeg mærkede frygten gribe fat i mig. For det var svært. Hvorfor var det så svært at gøre det. Jeg kiggede på uret og tænkte, jeg har ikke tid nok. De ringer efter mig, når sønnen har sovet sin lur - men det er bare en undskyldning. Det ved jeg godt. Sådan følte jeg også førhen og jeg var god til at finde på undskyldninger for ikke at skrive. for intet af det, jeg skrev, lød så godt, som det gør inde i mit eget hoved. Det irriterer mig. Jeg ville ønske, at nogen havde opfundet et apparat, som kunne overfører ens tanker direkte til papiret. Det ville være meget lettere, hvis mine samtaler med mine hpére kunne bliver overført direkte fra min hjerne til papiret, i stedet for at skulle ud gennem mine hænder.

Jeg har lyst til at udskyde det og kaste mig over min hjemmeside og blog. Jeg ved, hvordan man skriver artikler om at skrive. Det går let, fordi jeg elsker det og fordi det er så stor en del af mig. Jeg ved også, at jeg blot er lidt rusten. Lidt bange for at gå tilbage til tiden før junior og husbyggeri. Jeg er en anden nu og det har betydning for forfatterinden i mig. Jeg ved bare endnu ikke, hvad det betyder.

I dag har jeg skrevet lidt. Bare en ganske lille smule. Det lyder ikke godt, men der er stadig sandhed i det. Det er stadig lidt som det, jeg ser i mit hoved og det trøster mig, at det kun er første udsnit eller draft, som det hedder på forfattersprog. Der er stadig massere af tid til redigering senere. Men denne gang vil jeg gøre det, som jeg altid gør - don´t get it right, get it done. Redigeringen kan komme senere og det er i virkeligheden den, som gør en bog god.

Så der er ikke andet at gøre end at sætte mig til tasterne igen og se at få skrevet. Historien er der. Den har været i mit sind i over et år. Utallige samtaler, scenarier, sætte det hele sammen som et puslespil, finde ud af de forskellige personligheder, stykke det hele sammen og stille tonsvis af spørgsmål. Jeg er nødt til at skrive historien. Den er der og vil ud. Det vil blive hårdt, men selvom jeg kun har skrevet en lille del i dag, så føler jeg mig faktisk lettere. Spændetrøjen er blevet løsnet.