Indholdet på xanadues-imagination

Velkommen til min blog. Jeg anmelder bøger og laver blogpost om nærmest alt, der vedrører det at være forfatter. Jeg er nemlig lidt af en nørd på det område ;-)

Så derfor må jeg også lige skrive en advarsel. Jeg er ikke god til at fatte mig i korthed. Mine blogindlæg vil ofte være lange romaner, men for at skåne dem, som ikke har lyst til at læse meget lange indspark, så har jeg besluttet mig for at starte hvert blogindlæg med en konklusion.

Efter konklusionen kan jeg så komme med den lange historie. Det er da et kompromis, i hvert fald et, som jeg selv kan gå med til og det her er jo min blog.

Med den nye datalovgivning skal jeg oplyse følgende. Google gør det vist automatisk, men da jeg absolut ikke har nogen flair for det computertekniske, så har jeg sat det ind her med links og det hele.

Cookie og privatlivspolitik

Introduktion
Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.

Cookies
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Jeg har kopiret denne vejledning fra følgende adresse, hvilket der er givet tilladelse til; http://minecookies.org/skabelon-til-cookie-og-privatlivspolitik/

Du kan også læse mere hos datatilsynet;
https://www.datatilsynet.dk/media/6559/generel-informationspjece-om-databeskyttelsesforordningen.pdf

fredag den 21. december 2012

Tårnet var bygget til hende

Foreningen Frie Forfattere har hver weekend et tilbud, hvor man kan downloade en gratis e-bog, vinde en bog eller som i denne uges tilfælde en novelle, der kan læses direkte på foreningens hjemmeside.

Uddrag fra novellen;
Jeg er en dræber. Jeg dræber flere gange om natten. Uden at blinke leger jeg med mit offer, som en kat leger med en mus, mens den stadig lever. Der er ingen dårlig samvittighed, ingen eftertænksomhed eller undren over min grusomhed. Deres skrig gør kun jagten mere intens. Kun hun skiller sig ud, og har gjort det, siden den dag jeg tog hende.

Jeg kan afsløre, at det er en vampyrnovelle, og at det er mig, som har skrevet den.

Derfor føles det også anderledes at gøre opmærksom på Frie Forfatteres tilbud i denne weekend. Nu er det noget af mit materiale, som kan læses.

Jeg har ellers aldrig været fan af novelle-formen. Den var for kort. Jeg kom ikke nok ind under huden af personerne og alting sluttede for hurtigt. Det var kort sagt træls. Jeg kæmpede derfor også med denne historie, prøvede at tvinge den til at være længere, sætte en ekstra handling på, men historien ville ikke makke ret.

Så var det, at jeg lod den ligge og med tiden fik jeg skrevet flere vampyr-noveller, og er så småt begynde at holde af denne kortere skriveform. Det tog lidt tid at rette historien, få den poleret og fjernet alt det, som jeg havde tilsat – unødvendigt og mod historiens vilje. De fleste som skriver ved, at historier indimellem har deres egen vilje. Hvis man prøver at tvinge dem i en bestemt retning, så kan der opstå en skriveblokade. Ofte må man følge den vej, som historien viser en.

Det har jeg gjort. Nu kan jeg kun håbe, at du derude bag ved skærmen vil nyde at læse denne korte fortælling om en fange i sit tårn.


Linket er her;
http://frieforfattere.wordpress.com/2012/12/21/faengslet-var-bygget-til-hende/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar