Indholdet på xanadues-imagination

Velkommen til min blog. Her vil du finde en hel masse forskelligt omkring bøger og det relative alternative. Jeg laver; boganmeldelser forfatterinterviews rapportere om alt, jeg kan finde vedr. bøger og det relative alternative, som lige fanger mig.

mandag den 26. oktober 2026

50 veje til transformation - et orakel kortsæt.

 Det er første gang jeg i lang tid poster noget på min blog. Livet har krævet sit, siden jeg for første gang startede min bogblog, som senere udviklede sig til at indeholde alt fra bog-anmeldelser til skrivetips, til forfatterinterviews til alt muligt omkring bøger.

Nu er det tid til at jeg starter op igen.

Ikke alene er jeg i gang med at skrive igen, men jeg er også blevet kreativ på andre fronter. jeg har designet et kort til et orakel-kortsæt. det lyder måske meget alternativt, men det er det ikke. Orakelkort kan ses på mange måder og bruges på mindst lige så mange.

Så da Malene Mørk satte sig for at inviterede 50 forskellige kreative sjæle til at købe en plads i sættet og derefter selv varetage alt arbejdet med tryk, bagside, opsætning m.m. Så vidste en del af mig, at det var her jeg skulle starte med at være kreativ igen.

hvis du vil vide mere om Malene Mørk, så kan du finde hendes hjemmeside og info om kortsættet her;
https://malenemoerk.dk/vaevere-af-50-veje-til-transformation/

Jeg har selv i et stykke tid brugt et orakelsæt med enhjørninger. Når man kigger på mit forfatterlogo, kommer dette næppe som nogen overraskelse ;-) Jeg bruger mit sæt til at se tingene fra forskellige vinkler, inden jeg træffer en afgørende beslutning. eks havde jeg nogle overvejelser omkring min arbejds-situation. Her trak jeg to kort, mens jeg tænkte på det, jeg overvejde. Jeg trak kortene; Visualisering og Et Skridt Ad Gangen. Den kan man jo så sidde og tænke lidt over.

Hvilket er præcist det, jeg gjorde. Jeg bruger ikke kortene til at spå om fremtiden, men mere til at se en mulighed eller en forhindring fra flere vinkler - også vinkler, jeg ikke selv havde tænkt på.

Mit kort blev inspireret af de nye symboler for de fire elementer og af det, som jeg mener, er det vigtigste at huske her i livet - uanset livsfase. Skrevet i en tekstform, jeg selv fandt på i mine tidlige teenageår. Jeg bruger den stadigvæk, når noget er vigtigt. De nye designs for de fire elementer giver virkelig god mening.

eks. ville en heks kunne bruge dem i sin Grimoire til at sortere i, hvad der høre til hvor. Hvis man vil vide mere om dette, kan jeg anbefale youtuberen; The Primordial Witch.


Jeg har udvalgt to andre kort, som jeg virkelig godt kan lide. Kortene har normal størrelse for den slags sæt, så de ligger godt i hånden. Jeg kan mærke, at jeg fremover kommer til at bruge dette sæt lige så meget som mit første sæt.


Her er resten af kortene lagt ud - sammen med en nøgle - der symbolisere The keeper of keys, en hagstone - en sten med et hul formet af naturen selv, samt sort salt - uanset hvor man går hen, så skader beskyttelse og respekt for egne grænser ikke bæreren af disse ting.

Hvis du er blevet interesseret i orakel-sættet, så forhandles det af flere, som kan findes på Malenes hjemmeside og ellers vil jeg opfodre dem til at sætte et link ind i kommentarboksen. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar