Kulturstyrelsen - seminar om selvudgivere 22 april 2015 v/Dorte Hummelshøj Jakobsen

(Som én af fire selvudgivere, blev jeg inviteret til at deltage i et panel; her er et forholdsvis præcist referat af mit eget oplæg).

1) Hvorfor selvudgive, det er spørgsmålet. 
Ærlighed varer længst, siger man. Så jeg har ikke noget imod at fortælle andre forfattere, at min krimi "Anna Märklins familiekrønike" i første omgang blev sendt rundt til alle de forlag, jeg kunne komme i tanke om. Den fik en del 'lovende afslag' og var så tæt på, at den kom med på redaktionsmøde på to-tre kendte forlag. En hjælpsom redaktør gav mig en god del ros plus et par udmærkede og konkrete råd til omskrivning. På det tidspunkt tog mit job som gymnasielærer det meste af min tid, så det varede et år, før den var klar igen. Jeg sendte den ind til samme forlag igen, men i mellemtiden var den redaktør selvfølgelig holdt op. Den nye redaktør svarede meget hurtigt, men hun kunne overhovedet ikke se ideen i min bog Det er sidste gang, jeg har så meget som overvejet at behage en redaktør.
Men når jeg stadig er selvudgiver i 2015, skyldes det, at det går godt økonomisk, men også at jeg har helt frie hænder til at skrive, hvad jeg vil, selv bestemme over forsider og i det hele taget gøre, lige hvad der passer mig, også når jeg helt spontant finder på et nyt reklamekneb eller bestemmer mig for at holde weekend-udsalg på en bog.

2) Hvordan gør man så?
Jeg har en fordel frem for mange andre danske forfattere: Jeg er cand.mag. med engelsk som hovedfag, så jeg kan selv skrive direkte på engelsk eller oversætte og så nøjes med en britisk korrekturlæser. Derfor er det lettere for mig at få overskud på en engelsk udgivelse.
For fem år siden havde jeg en dansk-engelsk blog med hundredevis af krimianmeldelser. Jeg delte små skriveøvelser og kortprosa med læserne, og efter min åbenbaring om, at redaktører bare er mennesker og omtrent ligeså uenige om en krimis kvalitet som gennemsnitslæseren, var det et nemt valg, da flere af mine følgere opfordrede mig til selv at udgive mine krimier på Amazon. I foråret 2011 blev det til to små prøveklude: en lille antologi med kortprosa og en overnaturlig kriminovelle. Novellen var gratis en periode og blev downloadet i 10.000 eksemplarer i løbet af otte dage. Det bliver man ikke fed af, men man opnår synlighed i et omfang, store forlag betaler mange tusind kroner for.
I sommeren 2011 udgav jeg så min første krimi, The Cosy Knave. Det varede et halv års tid, før snebolden rullede, men i 2012 fik jeg den puffet i gang. Det år solgte jeg over 4.000 eksemplarer og fik et overskud på omkring 40.000 bare på Amazon. Det er vist en meget god start for en dansk debutant og hobbyforfatter uden forlag, agent eller reklamebureau.

3) Lidt om de vigtigste platforme
Engelske bøger udgiver jeg via Amazon og Smashwords.com.Smashwords er ikke så kendt i DK, men det er en platform, der primært distribuerer ebøger videre til Barnes & Noble, Apple og Kobo, som står for en stor del af ebogssalget i Canada.
Mastodonten Amazon tegner sig nok for 80% af mit udenlandske salg, og de vil jo gerne have eksklusive rettigheder på bøgerne, men jeg foretrækker at sælge de fleste af mine bøger mange steder. Eksklusivitet er ikke fordelagtigt for forfatterne på langt sigt, for hvis en enkelt virksomhed for alvor sætter sig på verdensherredømmet, så vil de reagere med at presse bogpriserne yderligere i bund, og de engelske priser er så afgjort lave nok i dag.
Men der er alligevel klare fordele ved Amazon, som jeg ikke har råd til at undvære: bøger som sælger godt, svømmer automatisk ovenpå. Amazon har et finmasket kategorisystem, og hvis en bog kommer godt fra start eller senere kommer til at sælge fint, så genererer systemet automatisk små reklamer og bestsellerlister, som igen er med til at sætte fart i salget. Denne sneboldseffekt gælder, uanset om man er en totalt ubetydelig selvudgiver fra Danmark eller bogen er en New York Times bestseller. Tre af mine udgivelser har ligget solidt på ranglisterne på den baggrund, og når man først er nået op på at sælge fire-fem hundrede bøger om måneden, kan effekten vare ved i et helt år.

I Danmark har jeg været med på Saxo Publish, allerede da de lancerede prøvestenen Saxo Selvudgiver i 2011. E-bogen "Anna Märklins familiekrønike" var den første eller anden bog, som blev udgivet via den nye platform. Det har også givet lidt medvind at være det, Jørgen Balle Olesen med et godt, dansk ord kalder first-mover.
Sidste år etablerede jeg så et mikroforlag og blev fuldtidsforfatter, hvis man da kan bruge ordet 'fuldtids' i forbindelse med en fleksjobber, men forlaget er altså min eneste indtægtskilde. Jeg sælger mine e-bøger på Saxo og via Publizon, så de når ud på de kendte platforme, og nogle af dem kan også lånes på Mofibo og eReolen.

4) Hvordan får jeg kontakt med læserne
I begyndelsen inviterede jeg somme tider mine bloglæsere til at komme med konkrete forslag til en kriminovelle, og det har givet anledning til den noget specielle antologi "De røde sko".
Desuden har jeg en forlagsside på facebook, og jeg deltager i en række online forfatterfora. Selvudgivere over hele verden er generelt fantastisk gode til at hjælpe og støtte hinanden i netværk, og de forskellige tiltag er helt sikkert en hjælp, hver gang en ny bog skal skydes i gang.
Netværket og de faste læsere betyder, at jeg kan stole på, der kommer en lille smule gang i salget straks, og at der kommer et par venligtsindede anmeldelser på Amazon i løbet af få dage. Det betyder en hel del for bogens chancer.
Men efterhånden finder de fleste af læserne mine bøger direkte på Amazon eller f.eks. Saxo.
Flere gange er jeg blevet interviewet i diverse aviser og blade, og jeg har deltaget i en udsendelse om selvudgivere på P1 morgenradio. I begyndelsen tror man jo, det betyder noget for salget, men det er nu ret begrænset. Det siges, at en potentiel læser skal se bogen ti gange, før de beslutter sig for at købe den. Det tror jeg, der er noget om, og det er selvfølgelig derfor, vi villigt stiller op næsten hver gang og leger lirekassemandens abekat.

5) Hvad har jeg af udfordringer som selvudgiver
For mig personligt er den største udfordring mit helbred, for vil man leve af at være selvudgiver, er det vigtigt at udgive nye bøger så tit, at man ikke er blevet fuldstændig glemt af læserne i mellemtiden. Jeg har jo ikke en halv million til en landsdækkende annoncekampagne, når jeg udgiver en ny krimi. Jeg gør mit bedste for at overvinde den forhindring ved at putte noveller og kortromaner ind imellem udgivelsen af de tykke romaner. Det er også en god taktik for udgivere af e-bøger: Når man ikke behøver tænke i trykomkostninger, kan man godt opnå fornuftige indtægter på en kortroman til cirka 30 kroner, og det er nemmere at få nye læsere at tage en chance, når de kan få en lille bog for samme pris som et ugeblad.
En anden udfordring er bibliotekernes nåleøje. At de store bladanmeldere enten tier os ihjel eller udtaler offentligt, at 95% af de selvudgivne bøger er for dårlige, må vi jo leve med. Men at DBCs lektører har ret til at vælge min og mange andre selvudgiveres papirbøger fra, udgør et problem. De har kun ressourcer til at give en lektørudtalelse til 20% af de indsendte bøger. Problemet opstår så, fordi nogle bibliotekarer er kommet med udtalelser, som får det til at se ud, som om alle selvudgiverne bliver kasseret på grund af manglende kvalitet. Men lektørerne læser jo netop ikke de bøger, de afviser. Vi bliver dømt ude uden forudgående rettergang, og imens indkøber bibliotekerne rask væk Fifty Shades of Grey eller den seneste Dan Brown. Jeg har selv undervist i litteratur i tyve år, og jeg er ikke vild med at betale skat til en offentlig institution, som indirekte påstår, den litterære kvalitet af mine bøger er lavere end Fifty Shades. Så enten må vi have et helt andet system, eller også må vi have en pulje, forbeholdt bøger fra selvudgivere og mikroforlag.

6) Hvad er forskellene på markedet for selvudgivere i Danmark og USA. 
I USA er vandene også delt: Nogle læsere elsker selvudgiverne, andre hader dem - og fører decideret krig med sønderlemmende anmeldelser, hvis en selvudgiver kommer til at bryde de delvist uskrevne regler for markedsføring. Og udgiver man en bog, som er fuld af sprogfejl, bliver man høvlet langt ned under gulvbrædderne, men det er efter min mening helt i orden, at man stiller samme kvalitetskrav til os som til alle andre.
Og i modsætning til Danmark, hvor de fleste af de forfattere, som lever af at skrive, egentlig lever af bibliotekspenge og eventuelle legater, så er det muligt at skabe en fornuftig indtægt på rent salg af engelske e-bøger, fordi markedet er så enormt. Så på Amazon har jeg nøjagtig samme chance for succes som mine amerikanske og britiske venner, og jeg klarer mig lige så godt som mange af de såkaldte 'midlist-forfattere', jeg er venner med. Det er ren forretning, men der er rene linjer, og hvis min skandinaviske krimi sælger lige så godt som Henning Mankells i en periode, så ligger den præcis lige så synligt for kunderne i butikken. Det er fair, synes jeg.
På det engelske marked er også kommet ud over den tanke, at en papirbog er mere rigtig end en e-bog. Bogen bliver bedømt på forfatterens evne til at fortælle den gode historie, ikke om det er en stentavle, en papyrusrulle eller en elektronisk fil.
Så personligt går jeg ikke op i indpakningen. Jeg fokuserer på at udgive den bedst mulige spændingsroman. Bagefter ser jeg på bundlinjen, hvad der virker, og hvad der ikke gør, og retter priser og salgsfremstød ind efter det.

Kommentar fra ejeren af denne blog.

Som de fleste efterhånden ved, finder jeg hele bogmarkedet enormt interessant. Vi er i en tid, hvor forfattere har flere muligheder end nogensinde før. Finder det derfor yderst relevant og dejligt at Kulturstyrelsen også gerne vil holde sig informeret. Dorte Hummelshøj Jakobsen er en af de mere erfarne indenfor selvudgivelse, hvilket også tydeligt ses på dette oplæg. Derfor fandt jeg det også meget relevant at poste på min blog.

Vil du vide mere om Dorte og forlaget Candied Crime, så er der et link til hjemmesiden her; 

http://www.candiedcrime.com/

Babykalenderen af Dorte Fischer og Karsten Pers

Hjemmeside: http://www.babykalenderen.dk/

Facebook gruppe: https://da-dk.facebook.com/Babykalenderen

Det er ingen hemmelighed, at jeg lige pt. går hjemme på barsel og i den forbindelse går meget af min tid med at være sammen med mit barn, hvad enten det er hygge på aktivitetstæppet eller lange samtaler på babysk (babysprog). Jeg tror ganske vist, at mit barn finder mig noget håbløs til at lære sproget. Han kigger i hvert fald ofte undrende på mig, når jeg prøver at gentage ordene. Til gengæld morer han sig så med at holde lange enetaler, hvor jeg helt sikkert får en masse at vide.

At få et barn vender helt sikkert op og ned på ens liv, men det forstår man først, når man står med sit barn i armen og tænker; ”hvad dælen gør jeg nu?!”

På hospitalet gik de meget op i hans afføring, og jeg havde medbragt en notesbog, som vi brugte. Men da der også blev skrevet små historier og andre noter ind, så var det alligevel svært at få et overblik. Var han nu blevet ammet 8 gange, og hvornår havde han tisset sidst. Når man er dødtræt efter en fødsel, mens man samtidig kæmper for at huske det hele, støtte hovedet, holde korrekt på kroppen, indøve rutinen i at tage baby op ad krybben, give body på og ikke føle sig elendig til mode, når baby ikke kan lide at blive afklædt til bleskift – Ja så har man nok at holde styr på. Bare det at gå ud og hente sin mad eller tage et bad kan virke som en ret stor opgave.

Jeg fik først købt babykalenderen, da han var 5 uger og ville helt klart have ønsket, at den havde været med fra starten. Min mand lavede et skema, så vi fik overblik over amning, tis og afføring, men havde vi haft babykalenderen, så havde det været let at bruge kalenderen på den pågældende side. Det er også let at vise den til personalet på sygehuset eller sundhedsplejersken, som kommer et par dage efter, at man er kommet hjem.

I dag bruger jeg ikke kalenderen til at skrive alt ned. Jeg har derimod ofte en dagbogsdag, så jeg kan kigge tilbage en dag og huske, hvordan det var. For en ting har jeg lært. Mødre glemmer lynhurtigt den første tid. Jeg skriver i noterne, hvad der er sket i den pågældende uge, så jeg i fremtiden kan kigge tilbage. Den er blevet min babybog, hvor jeg notere datoen for det første smil, første pludren, den første kamp mod arp osv.

Bedstemor nyder også at kigge i den og ofte kommer vi til at snakke om hendes minder, eller hvordan det var i 70érne, hvor man ikke havde adgang til alt den viden, som man har i dag.

Er du ikke til store leksikoner om børn eller har lyst til at læse alt fra A til Z, så kan jeg varmt anbefale babykalenderen.  Det kan være svært at få tid til at læse lange tekster, når man ikke ved, om luren tager 3 timer eller 15 minutter. Dertil kommer at man nok også gerne vil i bad, tage opvasken, klare vasketøjet eller blogge ;-) Der er kalenderen let. Den fremhæver det væsentligste i den pågældende uge på en meget let og overskuelig måde. Dertil kommer, at der er en god liste for, hvad man bør have til baby i den første måned af tøj. Det er faktisk den bedste liste - jeg endnu er stødt på og jeg har læst mange lister igennem her på nettet. Alligevel havde vi slet ikke nok tøj i str. 58. Havde taget det lidt for bogstavligt, når folk fortalte, at babyer vokser hurtigt, så man skulle endelig ikke købe for meget i de små størrelser. Derfor havde jeg mest af str. 62, men man skal altså også have noget til den første tid, også selvom de vokser ud af det i løbet af en månedstid. Dog forstår jeg ikke helt, hvad en baby skal med underbukser, når de får ble og body på ;-) Men resten af listen er virkelig god. Jeg købte dog viskestykker af bomuld, da de er af bedre kvalitet og suger gylpen bedre end stofbleerne, men det er blot min egen personlige erfaring.

Skal jeg komme med lidt kritik, så mangler der lidt info omkring de forskellige tigerspring, som ens baby tager. Der står blot på siden, at der kommer et tigerspring, men ikke hvad det handler om.

Sidder du og tænker tigerspring – hvad er det? Så kan jeg varmt anbefale dette link. Let og overskuelig læsning, samt hvad man kan gøre for sin baby, mens det står på.

http://www.mama.dk/Baby/Tigerspring-5-uger.aspx

I min version står der, at baby må få grød fra de er 4 måneder, sundhedsstyrelsen har ændret det til 6 måneder. Dette har de dog allerede ændret i den næste udgave af babykalenderen, hvilket viser at de følger nøje med og løbende redigere udgaverne – hvilket er virkelig betryggende.

En ting er sikkert, jeg vil varmt anbefale babykalenderen til alle, som venter sig og købe den i barselsgave. Den er virkelig god, let og overskuelig. Ville virkelig ønske, at jeg havde haft den fra starten af.

Jeg kan også varmt anbefale bogen ”Leg med din baby.” Hvis du (ligesom mig) ikke kender så meget til babyer og hvad man kan lave med de små størrelser, så er den guld værd. Der er et tekstafsnit om udviklingen hos børn og derefter kommer der en række øvelser – inddelt efter alder. Jeg nyder virkelig at bruge bogen og kan mærke, at jeg også får et barn, som får brugt sin krop og nyder min opfindsomhed. Det var virkelig en succesoplevelse, da han lærte at løfte hovedet, og fandt det sjovt, ved at bruge en fitnessboldt.

Forfatterinterview: Mette Sejrbo

Jeg hedder Mette Sejrbo. Jeg er årgang 76’er og arbejder som bibliotekar-ass. på en folkeskole.

Min debut som forfatter er en kort novelle – Mørkets Yngel, som er en slags skabelsesberetning til det univers som mine bøger foregår i.

Genren er svær at beskrive: Dark-horror-low-fantasy-realisme-med en snert af erotik og krimi.

Ulfhedin-sagaen bygger videre på historisk viden, arkæologiske fund og den folketro som har været op igennem tiden, især de Skandinaviske Eddadigte er basis for de mytologiske væsener og uhyrer der findes i bøgernes univers.

Mottoet er: Hvad nu hvis alt hvad de troede på i gamle dage var sandt? Hvis varulve, hekse og vampyrer virkelig fandtes? Og hvad hvis jætter, trolde og elverfolk ikke kun var skrøner.   

Den første bog 'Heksens kald' udkommer sommeren 2015.

Efterfølgeren 'Varulvens forbandelse' udkommer i løbet af 2016.

Tredje bog 'Vampyrens pagt' udkommer 2017.

Hjemmeside: www.ulfhedinsaga.com

Serien bliver udgivet på forlaget Candied Crime: http://www.candiedcrime.com/

- Hvordan redigerer du dine historier, får du hjælp til det, eller har du selv lært håndværket (på den hårde måde)?

Det har været en hård proces at lære, da jeg ingen uddannelse eller erfaring havde med at skrive. Jeg vil sige at skriveteknikkerne er blevet udviklet, for hver gang jeg har startet forfra med at redigere i den første bog. For hver gang der har været betalæsere på, har den person bidraget med en indfaldsvinkel der har lært mig noget nyt om udtryksformer, og ved at læse andres bøger ser jeg også her hvordan de takler at udtrykke sig gennem scenerne og det tager jeg med mig når jeg skriver/redigerer.

- Hvornår begyndte du at skrive, og var du åben omkring det, eller holdt du det for dig selv, indtil du f. eks. var udgivet?

Jeg satte mig ned i sommeren 2013 og skrev fordi min lillebror blev træt af at høre mit brokkeri over den drejning som vampyr/varulve/dark-fantasy-genren har taget. Han udfordrede mig til at gøre det bedre selv... det gjorde jeg så. Jeg blev bidt lige med det samme og stoppede ikke før alle tre bøger var skrevet færdig.

Jeg fortalte mine omgivelser hvad mine bøger handlede om, men ingen af dem er speciel litterær interesseret, og slet ikke i dark-fantasy-genren så det var 'on my own' hele vejen. Da det blev tid til at lede efter forlag, og jeg havde fundet frem til de netværk der er omkring forfatterskab på nettet, så fortalte jeg dem lidt om hvad Ulfhedin-sagaens univers gik ud på.

- Hvordan reagerede dine omgivelser på, at du gerne ville skrive, var de støttende, fordømmende, ligeglade, fandt de det underligt eller var det i orden, at du gerne ville forfølge dine drømme?

Min familie og venner har været støttende på den vis, at de syntes det var spændende at jeg gav mig i kast med at genoplive de gamle sagaer og vække trolde og jætter til live igen. Jo, jeg er blevet støttet og opmuntret af baglandet, men det har været frustrerende ikke at kunne få konstruktiv kritik efter jeg havde skrevet den første bog. 

- Hvordan er din arbejdsrutine, er du systematisk, holder en lige linje, arbejder i et vist antal timer for så at holde pause, eller arbejder du, når inspirationen rammer dig?

Jeg skriver når jeg har mulighed for det og når jeg ikke kan holde mig væk. Meget af tiden går med at researche historiebøger og forskellige kilder på internettet, så jeg får måske skrevet 3-4 linjer og må så tage et break på en time eller to for at tjekke om fakta nu stemmer overens med det jeg skriver. Det er tungt og det tager lang tid.

- Skriver du fra start til slut, eller springer du fra den ene scene til den anden, for derefter at binde det hele sammen?

Jeg skriver rimelig stringent efter en disposition, hvor der dog hele tiden bliver tilføjet små ting der lige skal med. Det er kun grove træk som jeg har at gå efter og tit kan en dialog føre til noget helt uventet og en drejning i historien som jeg ikke havde planlagt, og somme tider må jeg tilbage og tilføje lidt til det jeg allerede har skrevet, for at det nye skal passe ind. Så ja… og ja.

 - Hvordan var det, da din første bog kom på gaden, og hvordan var det med bog nr. 2?

I skrivende stund er det kun novellen der er udkommet som epub, men det var ganske uvirkeligt og svært at beskrive, at se sit navn på eks. Saxo. Jeg glæder mig rigtig meget til at se hvordan Heksens kald bliver modtaget, for den er meget anderledes idet den er et mix af mange forskellige genre.

- Hvordan prioriterer du hverdagen og skrivningen, hvordan får du det til at hænge sammen?

Jeg arbejder kun deltid på biblioteket så jeg har nogle timer hvor jeg kan få ro til at skrive. Desværre holder fantasien ikke weekend og kender heller ikke klokken, så det hænder at jeg sidder hele aftenen og somme tider i weekenderne og skriver fordi jeg lige skal af med det der flyver rundt oppe i hovedet.

- Har du fået gode råd af andre undervejs, søgt hjælp og støtte på f.eks. nettet?

Ja! Betalæsere er uundværlige! Jeg startede på www.forfattersiden.dk som har været utrolig hjælpsomme og givet konstruktiv kritik dengang jeg forsøgte mig første gang med at vise det frem som jeg havde nørklet med. De forskellige forfatter-grupper som er på facebook kan også varmt anbefales som støtte og til at søge svar på de tusinde spørgsmål som der dukker op.

- Har du et specielt arbejdsrum/sted eller skriver du i stuen, på en cafe eller biblioteket?

Nej, jeg har et lille klapbord fra IKEA som jeg kan slæbe den bærbare rundt på, og sætte mig hvor der er ro. Et sæt høretelefoner med tema-musik kan også skabe arbejdsrum.

- Hvad synes du om bøger, der handler om at skrive, har du nogensinde selv læst en?

Jeg har ikke rigtig en mening om det, da jeg ikke selv har læst nogen. Jeg vil hellere lære teknikkerne, mens jeg ser det ved mine egne fejl.

- Hvilket forhold har du til dine personer, vandrer de rundt i stuen sammen med dig, eller foregår det mere på et tankemæssigt plan? Hvordan kommer du på dem?

Mine karakterer lever i en slags indre film som sender scener og dialoger i tide og utide.

- Hvor finder du din inspiration og research, informationssøger du på Google, eller læser du fagbøger, opsøger du relevante mennesker, som måske arbejder med det, som du gerne vil vide noget om?

Inspirationen til mine karaktere har jeg fra film, tv-serier, folk jeg kender ol. Når jeg sætter dem overfor hinanden, så har de det med at tage over og jeg ser scenen for mig, mens de viser hvad de vil have jeg skal skrive.

Jeg bruger meget tid på research. Lige nu er jeg i gang med en historie i før-vikingetiden og det kræver meget studie af faglitteratur. Jeg har endnu til gode at opsøge fagfolk, men det er nok fordi jeg er for tilbageholdende. Jeg bruger dog google meget, Maps har hjulpet med at kunne beskrive Oslos gader til 'Vampyrens forbandelse,' meget præcist, ifølge en nordmand, selvom jeg aldrig har været der.

- Hvordan tager du noter? Har du altid en notesbog i tasken, en diktafon, bruger du mobiltelefonen. sniger du dig lige væk, hvis der dukker noget op, som du bare skal have griflet ned, eller kan du holde det hele i hovedet?

Jeg har post-its i nærheden når jeg laver mad og min mobiltelefon har også en note-app. Jeg har erfaret at det altid er når jeg handler eller laver mad, eller er et umuligt sted langt væk fra pc’en at åbenbaringerne rammer.

- I dag kan en forfatter gå mange veje. Der er forlagsvejen, de små forlag, selvudgivervejen, oprette eget mikroforlag eller man kan være en hybrid af ovenstående. Hvordan har du valgt at din bog/bøger? Og hvorfor var lige netop den vej den rette for dig?

Efter jeg havde fået konstruktiv kritik fra to forskellige forlag, hvor det ene ville have mig til at gå mere i dybden med personkarakteristikken og det andet ville skære ind til benet og fokusere på action-delen, så gav jeg op og søgte selvudgiver-vejen. Men heldigvis fandt jeg et mikroforlag – Candied Crime, som kunne lide historien som den var og derfor valgte jeg at udgive den vej.

Fordelen er at vi er få forfattere tilknyttet forlaget, vi gør en forskel og er ikke kun et nummer i rækken. Ulempen er at medieomtale og reklame er meget begrænset og der skal selv arbejdes en del for at komme ud til læserene. Men det passer med mit temperament, for det må godt gå stille og roligt og jeg vil hellere udgive noget jeg er stolt af, end at måtte rette ind og skrive om, efter hvad et stort forlag mener de kan tjene flest penge på.

- Hvilke bøger/genre læser du selv. Er du mest til din egen genre, og fortrækker derfor også den som frivillig afslapningslæsning, eller er der også andre genre, som du er fan af?

Ja, jeg læser helst kun noget der involvere hugtænder og ulvehyl. Men historiske romaner er også på natbordet engang imellem.

- Har du en yndlingsbog, og hvorfor har du lige netop valgt den? Er det historien, skrivemåden, persongalleriet eller noget helt tredje?

Jorden børn-serien af Jean M. Auel. Jeg læser dem gerne med års mellemrum. Det er hendes utrolige benarbejde til at beskrive miljøet så gennemført, baseret på arkæologiske fund, og det at hun har været stederne hun skriver om og arbejdet med de redskaber og teknikker som hun beskriver er helt fantastisk. Det har inspireret mig til at skrive Ulfhedin-sagaen med samme fokus på fakta. Og så elsker jeg hvordan erotikken bare er en naturlig del af skildringen, det har jeg også taget til mig.

Der er allerede kommet en del anmeldelser af Mettes bog. Her kommer der links til et par stykker;

https://www.saxo.com/dk/moerkets-yngel_epub_9788793197350#reviews

og

http://www.andrupsbookshelf.com/sejrbo-mette-ulfhedin-05-moerkets-yngel/

Vil du læse flere forfatterinterviews, så har jeg en række på min hjemmeside; http://xanadues-imagination.mono.net/sprgsml-til-forfattere1