At lægge en reklameplan og bare være helt utrolig heldig

Gys - hvor har min blog stået stille længe. Det er ikke fordi den er gået død, men fordi jeg har været det. Da Tristan og Chiaki - Virus blev antaget af et forlag i august 2013 og frem til bogmessen føltes det som om jeg have to jobs. Det job, som er mit arbejde og så udgivelsen, som optog enhver af mine tanker.

Alle der har fulgt med på min blog ved, at jeg interesserer mig meget for selvudgivelse. Jeg finder selvudgivne forfattere utrolig inspirerende - især Newpub er et fantastisk sted at finde inspiration - uanset om man er selvudgivet eller forlagsudgivet. På facebook mødte jeg Anja Christensen, som er selvudgiver. Sammen oprettede vi gruppen; SelvudgiverNetværket.

Anja spurgte mig, om jeg ville betalæse en guide. En guide, som omhandlede den sociale medier, og som Anja havde skrevet. Det ville jeg gerne og i går sendte jeg mine bemærkninger til hende. I dag er denne guide udgivet og kan hentes gratis her; http://us3.campaign-archive2.com/?u=0c8a7c0def8d1af8152e83057&id=0dd0e5cec4

Anja kunne ikke vide, at hun med denne guide også gav mig inspirationen tilbage. Hele formiddagen har dette indlæg spøgt i mit hoved, og nu er det tid til at få skrevet det ned.

Da jeg stod med forlagskontrakten i hånden, skrev den under og fik den sendt af sted, så gik jeg også i gang med at lægge min egen reklameplan for Tristan og Chiaki. Reklameplan lyder så hårdt, koldt og beregnende, men jeg kan godt lide at kalde tingene ved deres rette navn. Det blev til noget af en oplevelse, hvor jeg fik både kvajet mig og lært en hel del.

Jeg er stor fan af bogbloggere. Jeg har jo selv en :-) og det var her, jeg begyndte at lede efter kandidater til at anmelde Ronnys og min bog. Anika Eibe og Sven Damgaard Ørnstrup er begge forfattere, som jeg har stor respekt for. De er også begge bogbloggere, så det var oplagt at sende et eksemplar til dem.

Derudover vidste jeg, fra min bibliotekar veninde, at Palles gavebod og Boggnasker. Begge er bogbogs, der er drevet af bibliotekerne.

Forlaget gav Ronny og mig 10 bøger til deling, og 1 til vores forsidedesigner Thomas Arn Hansen. Vi fordelte bøgerne således, at jeg fik fem bøger. Ronny fik 4 og Thomas fik 1 af de i alt 10 bøger. Jeg købte derudover 10 eksempler til 99 kr stykket af forlaget. Jeg havde derfor 15 bøger at gøre godt med. De 8 af dem gik til venner/veninder/familie og de to af dem til mig selv.

Jeg sendte forespørgsler til de forskellige udvalgte bogblogs. Jeg sendte en mail med et kort resume af bogen. Anika, Sven og Boggnasker svarede alle positivt tilbage. Det var skønt at få sidde med links til disse anmeldelser og samtidig hårdt, for der var jo også en del kritik i blandt. Det gør bare så ondt, når nogen siger noget negativt om ens hjerteblod. Så var det, at jeg måtte huske mig selv på, at jeg havde valgt dem, fordi jeg vidste, at de ville være ærlige og konstruktive. Præcis de samme værdier, som jeg selv lægger i mine anmeldelser.

Svens anmeldelse; http://www.fantasyboger.com/anmeldelse-tristan-og-chiaki-virus-af-lene-d-moller-og-ronny-reffelt/

Anikas anmeldelse; http://eibesbogblog.blogspot.dk/2013/12/tristan-chiaki-virus-lene-d-mller-ronny.html?spref=fb

Boggnasker; http://www.boggnasker.dk/vbforum/science-fiction/17325-tristian-og-chiaki-virus.html

Herefter kontaktede jeg lokalaviserne. I vores område bringer de gerne nyt om bøger, både de forlagsudgivne og selvudgivelserne. Jeg kontaktede 3 lokalaviser, da jeg også valgte den avis, hvor vores grund ligger - alle regler må jo gælde. Amtsavisen blev også kontaktet.

Jeg hørte fra lokalavisen, hvor vores grund ligger. Det var mit første interview og noget af en oplevelse! Dels er det virkelig underligt at stille op til billeder, og dels er det virkelig underligt at svare på spørgsmål om ens bog. Jeg havde meget naivt troet, at journalisten da havde helt styr på sci fi - men det kan man altså ikke forvente af andre mennesker! Det var mine første erfaring. Bare fordi man selv er forelsket i de fantastiske genre og tænker, at det må hele verden da vide, så er svaret; nej - det kan hele verden ikke vide.

Den næste var spørgsmålet om, hvordan jeg ville beskrive Tristan. Jeg gik totalt i sort. nervøs for at sige noget forkert. Sæt nu hvis Ronny ikke kunne lide det, jeg sagde om Tristan?! Hvad hvis det var helt forkert opfattet!! Jeg sad virkelig og fik sved på panden, indtil jeg gik helt i sort og fik mumlet noget sludder! Det var erfaring nr. 2, hav styr på beskrivelserne af dine hpére.

Næste dag skrev jeg straks til Ronny og spurgte, hvordan han opfattede Tristan, så havde jeg styr på den del til næste gang.

Artiklen kan læses her; http://lokalavisen.dk/sygeplejerske-raser-ud-i-blodig-og-grusom-bog---/20131208/artikler/712109601

Det var heldigt, at jeg gjorde det, for den næste avis, som kontaktede mig, var amtsavisen. Det var et helt andet interview. Journalisten havde her virkelig undersøgt sagen og havde endda forsøgt at låne bogen på biblioteket - der var den dog ikke endnu. jeg havde selvfølgelig ryddet op, da dette interview foregik i mit eget hjem. Havde arrangeret sofabordet, som det ser ud, når jeg skriver. Det var så også det eneste sted i huset, som ikke var fuldstændig rent. Min bedre halvdel havde hjulpet mig med at vælge tøj, da han er sammensætningseksperten. Når jeg skal sætte tøj sammen, så bliver resultatet ofte i den grimme ende - selvom jeg er blevet bedre - i hvert fald en lille smule.

Jeg kom dog ud for lidt af hvert, da fotografen kom. Jeg holdt min computer optil ansigtet inde i det mørke soveværelse, fordi han mente, at det skabte en mystisk stemning.

Klog af erfaring (fra forrige avisartikel) og en god newpubbers rådgivning spurgte jeg, om jeg måtte læse artiklen igennem, inden den blev trykt. Det var dog ikke almindelig praksis, men journalisten lovede at gøre et forsøg.

Der var dog ikke nogle fejl i dette interview. Det eneste jeg kunne se, var at jeg kom fra Holbæk - en lille by ude på grenen, når jeg rent faktisk kommer fra Holbæk på Sjælland ;-) men jeg husker fremover at spørge, om jeg ikke må læse evt. artikler igennem, inden de bliver udgivet.

Det var dog ganske uventet, at min artikel så ramte forsiden. Gys hvor var det underligt at se sit computeroplyste ansigt på en kæmpe forside!!

Her er billeder af artiklen. Den kan kun læses online, hvis man har kodeord.

Sidst i november kontaktede jeg så Troldspejlet. Jeg tænkte, at det måtte være en oplagt ting for dem, at der sker noget nyt indenfor sci fi ungdoms litteratur. Jeg fik positivt svar tilbage. De ville gerne se på serien, men kunne selvfølgelig ikke love noget. Denne mail sendte jeg videre til min redaktør. Hvornår han sendte Zap! serien til dem, ved jeg ikke. Men den 16 marts gled Zap! seriens forsider henover skærmen i Troldspejlets TNN nyhedder. Det føltes virkelig stort og jeg takker min dejlige veninde, som ringede mig op lige efter udsendelsen var slut og fik gjort mig opmærksom på den store begivenhed :-)

Sådan så det ud, da forsiden fra Tristan og Chiaki - Virus gled henover skærmen;

Det har været noget af en tur at være tvinge mig selv igennem den plan, som jeg havde lagt for Tristan og Chiaki. Jeg har fået så mange erfaringer, både af mine kvajefejl og af succeserne. 

Næste gang bliver det lettere, for så er hvert skridt ikke nyt. Og ja, der bliver en næste gang, for Ronny og jeg er gået i gang med at skrive en toér. Vi kan slet ikke undvære Tristan og Chiaki, og det har vist sig, at de har mere at fortælle.

Uanset om man er selvudgiver eller forlagsudgivet, så er det en god ide at lægge en plan for sin bog. Jeg føler mig meget heldig, at alle har reageret så venligt på mine henvendelser og noget har været et helt utroligt held. Tak til Anja for din guide. Du fik mig inspireret til at tænke over alt det her og at få skrevet på min blog igen. Nu håber ejg, at ejg er helt tilbage efter alle disse oplevelser, som jeg slet ikke er færdig med at bearbejde.