fredag den 21. september 2012

Ebogs tester for Gyldendal

Jeg har gået og været lidt spændt i den seneste tid, faktisk den sidste uges tid. Sagen er, at jeg så på twitter at Gyldendal ledte efter folk, som læste ebøger. Jeg skyndte mig at svare på deres tweet og sende dem min mailadresse.

To uger senere blev jeg kontaktet af Gyldendal, og det tog mig lige et par dage at svare, men jeg kom med i deres panel af testpersoner.

Sagen er, at Gyldendal også har fået øje på ebogsmarkedet, men de vil gerne sikre sig, at deres ebøger lever op til den normale standard for pbøger (forkortelse for papirbøger). Det er altså ikke det grammatiske, som skal være fokus for deres testere, men derimod om nogle ord står sjovt, er skilt ad, for mange mellemrum og andet. De vil gerne have, at man tager et screnshot af siden med problemerne, da det ikke giver mening at angive sidetal, når man læser ebøger. Sidetallet afhænger nemlig af den tekniske enhed, som man læser sin ebog på.

Nu skal jeg så blot lære at tage screnshots og redigere dem, men det har jeg heldigvis en, som kan lære mig uden de store problemer.

I dag har jeg så modtaget et link til de første to bøger. Jeg har også fået lov til at anmelde dem her på bloggen, hvis jeg skulle have lyst til det. Jeg glæder mig allerede. Det er en fin måde at blive mere bekendt med ebøger, udover Ereolen. Jeg skal også have min mobil til at virke, så jeg kan læse ebøgerne på den, indtil det lykkedes for mig, så bruger jeg mit nye program Calibre på min bærbare.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar