Kare - first love 1-10
af
Kaho Miyasaka
Købt i Bog og ide på dansk, men læses på traditionel japansk vis.
Kan nu købes hos saxo.com, men på engelsk.
Karin er den nørdede pige med rottehaler og briller. Hun går på Seika pigeskole, som har et godt ry. Faktisk er hun lidt overrasket over, at hun klarede optagelsesprøven. Ved siden af Seika-pigeskole ligger Takashiro gymnasiet, som er en drengeskole.
I skolebussen om morgen møder Karin Kiriya. Det er en meget uheldig scene, men Karin taber sin bog, og Kiriya kommer til at løfte op i hendes skørt, da han vil give hende den. Super pinligt, især da Karin stikker ham en lussing.
Yuka er Karins veninde, men dog kun, når det passer Yuka. Karin vil gerne sige fra, men hendes mod findes kun i hendes tanker. Hun gør ikke alvor af det, og det gør det let for Yuka at udnytte hende. Kiriya venter på Karin udenfor skolen, for at give hende den bog, som hun tabte. Det bliver virkelig pinligt, men Yuka bliver meget interesseret i Kiriya, som ser godt ud. De går på café, men Karin dukker op i skoleuniform, og det går ikke i Japan, så Kiriya køber tøj til hende.
Nanri griber ind, og siger fra på Karins vegne, og langsomt bliver de to veninder, selvom Nanri har den modsatte personlighed af Karin.
Kiriya, Karin, Nanri, Toru og Hiromu bliver nu en gruppe, der går sammen. Karin vænner sig langsomt til at være i et forhold, men først er Karins forældre imod det, og dernæst volder Kiriyas forældre, samt hans brors enke problemer for parret.
Kiriyas forældre ejer et stort firma, og efter at Kiriyas bror druknede i en dykkerulykke, er Kiriya nu arvingen.
Kiriya vil hellere tage billeder og blive proffesionel fotograf, så han kæmper mod sine forældre. Langsomt komme hans svigerinde over på parrets side, men som andre par skal de finde hinanden, og hinandens værdier. Det seksuelle kommer også i spil, som det gør hos alle par.
Det er dog ikke ponografi på nogen måde, men blot vist på alm. japansk vis, hvo det seksuelle spiller en naturlig rolle, mens det ofte undlades eller overspilles i vestlige tegneserier, og det er en skam. Jeg blev tiltrukket af serien, fordi den er så ærlig omkring par-forhold og deres opbygning og besværligheder. Samtidig med at vi følger Karin og hendes forsøg på at finde ud af, hvad hun ønsker sig af livet, og hvordan hun opnår det. En serie, som jeg kan varmt anbefale.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar