mandag den 15. august 2011

Bog-reoler i alle afskygninger.

Fandt dette link i en debat på fyldepennen.dk, og eftersom jeg anmelder bøger, er jeg simpelthen nødt til at dele den med jer, som læser min blog.

Her er bogreoler i alle afskygninger, store som små. Smukke biblioteker formet ind i nye huse, eller det ganske enkle, som passer sig til lejligheder og hyggekroge.

http://bookshelfporn.com/

Jep, hjemmesiden hedder bookshelf porn, og det er vitterligt meget dækkende. Havde jeg råd til at bygge et kæmpe hus, ja så ville jeg helt sikkert søge inspiration på denne hjemmeside, når det kom til biblioteket. Lige nu er mine bøger oppe på vores hems, som er indrettet med skabe. Skabene er ret dybe og skæve, så nogle steder står mine bøger i tre lag, hvilket er træls, når man leder efter en bestemt bog, selvom de dog er delt op efter genre. Desværre er jeg ved at lide af pladsmangel, og selvom jeg rydder op og sortere i mine bøger jævnligt, så er det stadig svært at finde plads. Især efter at jeg er blevet vild med manga, mange af serierne strækker sig jo over mange små bøger.

Men nyd hjemmesiden og find inspiration til din helt egen indretning med plads til bøger. Et hjem uden bogreoler ... ja selvom det nok er fremtiden, så er det svært for mig at forstille mig. Bogreoler er fantatstiske at gå på opdagelse i, og lad ikke andre diktere, hvad du skal have stående på hylderne i dit reolsystem, men hav det på hylderne, som du gerne vil læse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar