torsdag den 30. juni 2011

Den fantastiske hest af Moisés Ruano (børnebog)

Købt : Denne bog fik jeg faktisk, da de ryddede op på min arbejdsplads.
Udgivet af Forum.
Genre: Børnebog.
Sprog: Dansk.

Illustreret af Alfonso Ruano.
Skrevet af Moisés Ruano.

Juan er en dreng, som ser verden på sin egen måde. Når han tegner ud fra sin fantasi, bliver hans tegninger levende. En nabo pige ved navn Elena ved dette, men når de voksne spørger hende, så svarer hun ikke, så ingen tror på, at Juans tegninger bliver levende.



Historien starter med, at Juan vågner op til endnu en kedelig dag, faktisk er der ikke engang dug på hans vindue, så han kan tegne en enhjørning. Juans dag lyser dog op, da han ser at Simon og hans enhjørning holder nede på gaden. Han kommer straks til at tænke på den enhjørning, som han tegnede i går, den ligner nemlig Simons. Desværre bliver Juan så optaget af at kigge på Simon, at han kommer for sent i skole og bliver sat i skammekrogen.
Næste morgen begynder Juans hemmelige rejse, da han følger efter Simon og enhjørningen ud til et slot. Han tager den korteste vej hen til slottet og hører musik - hans ynglings sang, men han kan ikke finde Simon og bliver bange. Han løber tilbage mod byen, og under gadelampens skær opdager han en blæktegning af en enhjørning på sin håndflade. Det giver Juan en ide, og han er ikke længere bange.











På hans terrasse står en gammelt mølædt legetøjshest, men den må da kunne bruges til andet. Før Juan får set sig om, går der den fineste enhjørning foran hans vogn. Han kører ned igennem byen og hen ad vejen, hvor han får følge af flere børn, hver med sin enhjørning, der er glat i pelsen og med et smukt snoet horn i panden. forrest kører Simon, på vej mod slottet, som tilhører alle.

Dette er en børnebog, som sikkert ikke kan købes mere, men hvis du er så heldig at falde over den, så køb den.
Jeg ville helt sikkert elske at sidde og læse den højt for et barn, mens vi kan kigge på de flotte detaljeret tegninger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar