tirsdag den 24. juli 2012

Virus-ramt-computer

Min blog har ligget lidt stille her i juli og noget kunne tyde på, at jeg ikke når de to indlæg, som jeg har sat som standard.

Sagen er, at min bærbare computer er gået ned med virus! I meget meget meget stor grad.

vores anden computer fryser hele tiden, så computerne i hus-standen har det generelt skidt. Jeg kan dog allerede nu afsløre, at de næste to anmeldelser kommer til at omhandle trilogien Nightshade, samt Stephen Kings -On writing- som af mange skribenter og forfattere nærmest er biblen indenfor skrivefaget.

Jeg har netop modtaget bogen i dag og ser frem til at læse den. Det er dog muligt, at jeg først får anmeldelserne op at køre igen i næste måned, når computersituationen i hjemmet er løst.