Josui er 15 år gammel, da hendes far Sotan Sakai forlader Amerika, fordi han ikke længere er velkommen i landet.
Josui´s mor Hariko er født og opvokset i Japan. Hun kom til Amerika for at blive gift med Sakai.
Sammen har de kun Josui og en søn ved navn Kensan, der desværre døde i krigen, så Josui er deres eneste overlevende barn og snart tyve år gammel. Det er ved at være på tide at finde en ægtemand til hende.
Ligesom sin far har Josui tillært sig de japanske skikke, omend hun ikke lige så hårdt som sin far, prøver at passe ind og være en god og lydig datter og japanerinde.
Men Amerika har ikke ændret sig, siden Josui forlod det for fem år siden. Allanns mor, som havde håbet på et ægteskab mellem sin søn og nabopigen Cynthia, vil ikke tage i mod Josui i hans barndomshjem. Allenns far samler på oplysninger om mennesker, men lever ellers stille og stilfærdigt, uden at sige et ord for meget. Han møder Josui, men kan ikke overtale sin hustru til at se svigerdatteren. Trumfen kommer, da det viser sig, at der er en lov mod ægteskabet. Loven er egentligt lavet for at forhindre sorte og hvide i at gifte sig, men det stopper ikke Allenns mor.
Da Josui finder ud af sin graviditet, står den modige lille japanerinde overfor nogle svære valg. Men I Amerika har krigen ikke kun skabt dårlige love og ar på den amerikanske sjæl. Den har også skabt mennesker som læge Steiner, en grim 1/8 dels jødisk kvinde med et nyt menneskesyn.
Min mening:
Det var et rent tilfælde, at jeg faldt over bogen. Jeg var gået ned i kælderen af vores bibliotek, et fredfyldt sted omgivet af bøger og bløde sofaer. Skabt til at sidde og læse. Jeg gik over til hylden med den ældre litteratur, og forsiden fangede mit blik med det samme. Denne niche af historie med japaneres møde med Amerika efter krigen, har facineret mig i et stykke tid. Der ligger så meget gemt i dette lille hjørne af vores historie.
Jeg læste bogen i løbet af en uge, og den kan simpelthen kun anbefales. Nu har jeg også søgt lidt på forfatteren og stødt på en lige så spændende historie. Hendes bøger er jeg simpelthen nødt til at læse flere af. Selvom det kan mærkes, at sproget er fra en anden tid. Stavningen er indimellem anderledes, men det er bestemt ikke noget, som ødelægger læseoplevelsen.
Forfatteren Pearl S. Buck levede et meget interessant liv, og der er skrevet en del om hende. Blandt andet modtog hun nobelprisen i litteratur i 1938. Her er de links, som jeg lige faldt over:
Vil du vide mere om Pearl Harbor, så er her et godt link: